DA
Litigation HR-jura

Arbejdsgiver frifundet for erstatningskrav for psykisk arbejdsskade

logo
Juranyt
calendar 1. oktober 2017
globus Danmark

Vestre Landsret har fastslået, at en kommune ikke var erstatningsansvarlig for en psykisk arbejdsskade. Kommunen skulle dermed ikke betale tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte som følge af den depression, medarbejderen hævdede at have fået efter ubegrundede anklager om pædofili. Landsretten lagde vægt på, at kommunen i det væsentlige havde fulgt den vejledning, som gjaldt for håndteringen af sager som disse.

En mandlig pædagog arbejdede som pædagogisk leder i en jysk kommune. Moderen til en 4-årig dreng i institutionen fortalte en dag en af de andre pædagoger, at hendes søn havde fortalt om en indianerleg, hvor den mandlige pædagog havde deltaget nøgen.

Kommunen havde indført en vejledning for håndteringen af mistanker om pædofili. I overensstemmelse med vejledningen førte kommunen notat over samtalen med moderen, og det fremgik af notatet, at moderen ikke ville risikere, at den mandlige pædagog blev hængt ud for noget, som ikke var sandt. Der blev derefter indhentet supplerende oplysninger fra moderen, som også blev ført til notat.

Først en uge efter moderens henvendelse blev den mandlige pædagog for første gang orienteret om hændelsen på et møde med dagtilbudslederen. På mødet oplyste lederen ham om, at moderen havde trukket anklagen tilbage samme dag, men at områdechefen var blevet orienteret.

Den mandlige pædagog blev efterfølgende indkaldt til et nyt møde med områdechefen, en konsulent og dagtilbudslederen. På mødet blev det gentaget, at der ikke var noget grundlag for bekymring eller mistanke mod pædagogen, men at kommunen ville lægge sagen i den mandlige pædagogs personalemappe. Ifølge kommunen var det i pædagogens interesse, at det fremgik af hans papirer, at der var tale om en fuldstændig grundløs anklage, som ikke skulle påvirke hans fremtidige muligheder for at få arbejde som pædagog.

Efter dette møde sygemeldte den mandlige pædagog sig, og han udviklede herefter en depression, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte som en arbejdsskade. Den mandlige pædagog mente, at arbejdsskaden var sket på grund af kommunens dårlige håndtering af sagen. Spørgsmålet var derfor, om kommunen var erstatningsansvarlig for pædagogens psykiske gener.

Landretten: Kommunens håndtering var ikke ansvarspådragende

Retten lagde til grund, at pædagogen hurtigt var blevet orienteret om, at anklagen mod ham var fuldstændig grundløs, og at dette også efterfølgende blev gentaget. Det forhold, at sagen var blevet indberettet til områdechefen, og at kommunen lagde skriftlig dokumentation om sagen på den mandlige pædagogs personalesag, førte derfor ikke i sig selv til, at pædagogen efter det sidste møde måtte tro, at han var under mistanke for et seksuelt overgreb.

Da kommunens medarbejdere ved fremgangsmåden i sagen måtte anses for i det væsentlige at have overholdt kommunes retningslinjer, fandt retten ikke, at der var grundlag for at kritisere kommunen for dens håndtering af sagen. Vestre Landsret mente derfor ikke, at kommunen havde handlet ansvarspådragende og frifandt kommunen i sagen.

IUNO mener

Dommen er med til at tydeliggøre, hvornår en arbejdsgiver kan blive erstatningsansvarlig for psykiske gener, såsom for eksempel depression. Dommen viser, at det er relevant for ansvarsvurderingen, om virksomheden har retningslinjer på plads for håndteringen af særlige situationer. I den konkrete sag havde kommunen retningslinjer på plads for håndteringen af anklager om pædofili, og kommunen havde fulgt disse retningslinjer under sagen og blev derfor frifundet. Denne slags retningslinjer kan også angå for eksempel håndtering af omgangstonen på arbejdspladsen og processer for behandlingen af beskyldninger om f.eks. svig gennem whistleblower-ordninger eller lignende.

[Vestre Landsrets dom af 8. juni 2017 i sagen V.L. B-1904-16]

En mandlig pædagog arbejdede som pædagogisk leder i en jysk kommune. Moderen til en 4-årig dreng i institutionen fortalte en dag en af de andre pædagoger, at hendes søn havde fortalt om en indianerleg, hvor den mandlige pædagog havde deltaget nøgen.

Kommunen havde indført en vejledning for håndteringen af mistanker om pædofili. I overensstemmelse med vejledningen førte kommunen notat over samtalen med moderen, og det fremgik af notatet, at moderen ikke ville risikere, at den mandlige pædagog blev hængt ud for noget, som ikke var sandt. Der blev derefter indhentet supplerende oplysninger fra moderen, som også blev ført til notat.

Først en uge efter moderens henvendelse blev den mandlige pædagog for første gang orienteret om hændelsen på et møde med dagtilbudslederen. På mødet oplyste lederen ham om, at moderen havde trukket anklagen tilbage samme dag, men at områdechefen var blevet orienteret.

Den mandlige pædagog blev efterfølgende indkaldt til et nyt møde med områdechefen, en konsulent og dagtilbudslederen. På mødet blev det gentaget, at der ikke var noget grundlag for bekymring eller mistanke mod pædagogen, men at kommunen ville lægge sagen i den mandlige pædagogs personalemappe. Ifølge kommunen var det i pædagogens interesse, at det fremgik af hans papirer, at der var tale om en fuldstændig grundløs anklage, som ikke skulle påvirke hans fremtidige muligheder for at få arbejde som pædagog.

Efter dette møde sygemeldte den mandlige pædagog sig, og han udviklede herefter en depression, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte som en arbejdsskade. Den mandlige pædagog mente, at arbejdsskaden var sket på grund af kommunens dårlige håndtering af sagen. Spørgsmålet var derfor, om kommunen var erstatningsansvarlig for pædagogens psykiske gener.

Landretten: Kommunens håndtering var ikke ansvarspådragende

Retten lagde til grund, at pædagogen hurtigt var blevet orienteret om, at anklagen mod ham var fuldstændig grundløs, og at dette også efterfølgende blev gentaget. Det forhold, at sagen var blevet indberettet til områdechefen, og at kommunen lagde skriftlig dokumentation om sagen på den mandlige pædagogs personalesag, førte derfor ikke i sig selv til, at pædagogen efter det sidste møde måtte tro, at han var under mistanke for et seksuelt overgreb.

Da kommunens medarbejdere ved fremgangsmåden i sagen måtte anses for i det væsentlige at have overholdt kommunes retningslinjer, fandt retten ikke, at der var grundlag for at kritisere kommunen for dens håndtering af sagen. Vestre Landsret mente derfor ikke, at kommunen havde handlet ansvarspådragende og frifandt kommunen i sagen.

IUNO mener

Dommen er med til at tydeliggøre, hvornår en arbejdsgiver kan blive erstatningsansvarlig for psykiske gener, såsom for eksempel depression. Dommen viser, at det er relevant for ansvarsvurderingen, om virksomheden har retningslinjer på plads for håndteringen af særlige situationer. I den konkrete sag havde kommunen retningslinjer på plads for håndteringen af anklager om pædofili, og kommunen havde fulgt disse retningslinjer under sagen og blev derfor frifundet. Denne slags retningslinjer kan også angå for eksempel håndtering af omgangstonen på arbejdspladsen og processer for behandlingen af beskyldninger om f.eks. svig gennem whistleblower-ordninger eller lignende.

[Vestre Landsrets dom af 8. juni 2017 i sagen V.L. B-1904-16]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

logo
HR-jura Litigation Teknologi

11. marts 2024

Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet

logo
HR-jura

8. marts 2024

Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk

logo
HR-jura

3. marts 2024

Ingen kære mor

logo
HR-jura

25. februar 2024

Forskellig løn var fair løn

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anaïs

Kjærgaard Crouzet

Advokatfuldmægtig

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner