DA
HR-jura

Bortvisning førte til psykisk arbejdsskade og kæmpe-erstatning

logo
Juranyt
calendar 21. marts 2023
globus Danmark

En medarbejder blev bortvist og beskyldt for at have slået en patient ihjel. Beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel førte til en psykisk arbejdsskade. Retten slog fast, at medarbejderen ikke var skyld i patientens dødsfald. Bortvisningen og beskyldningen var derfor en fejl, som virksomheden blev ansvarlig for.

En social- og sundhedsassistent blev bortvist fra sit arbejde på en lægeklinik, efter at en patient gik bort. Hun blev bortvist, fordi virksomheden troede, at medarbejderen på egen hånd havde givet forkert medicin til patienten. Det var kun læger, som måtte give medicin.

Under bortvisningen blev medarbejderen beskyldt for at have slået patienten ihjel, fordi hun groft havde forsømt sine pligter. Virksomheden sagde direkte til hende: ”Du er nok årsag til, at patienten er slået ihjel”.

Medarbejderen fik et chok efter bortvisningen og beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel. Det førte til psykiske skader i form af angst, depression og manglede selvtillid. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade. Hun krævede derfor, at virksomheden betalte godtgørelse og erstatning.  

Medarbejderen begik en fejl, men beskyldningerne var forkerte

Under sagen konkluderede retten, at medarbejderen ikke havde givet forkert medicin til patienten. Det var en læge, som havde besluttet at ændre medicinen. Der var heller ikke nogen sammenhæng mellem medicinen og dødsfaldet. Den eneste fejl, som medarbejderen begik, var at glemme at skrive den ansvarlige læges initialer på patientens journalnotat. Den fejl kunne ikke medføre, at virksomheden lovligt kunne opsige eller bortvise hende.

Retten kom derfor frem til, at bortvisningen med beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel var en fejl, som virksomheden var erstatningsansvarlig for. Retten mente også, at bortvisningen var årsag til medarbejderens sygdomsforløb med psykiske lidelser. Det var tilfældet, fordi:

  • Hun havde ikke tidligere haft sygefravær af betydning eller psykiske lidelser.
  • Hun gav en troværdig forklaring om forløbet og om den måde, det havde påvirket hende på.
  • Hendes forklaring blev støttet op af lægelige oplysninger og notater, herunder en speciallægeerklæring og en erklæring fra Retslægerådet.

Derudover mente retten, at det ikke var en unormal reaktion, at beskyldningen førte til de psykiske lidelser. Medarbejderen havde i forvejen ikke en robust psyke.

Virksomheden skulle derfor betale godtgørelse for svie og smerte på 75.000 kr. og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på knap 700.000 kr.

IUNO mener

Sagen er et godt eksempel på, at der er et stort fokus på psykiske lidelser, og at der er en tendens til at anerkende psykiske arbejdsskader mere end tidligere. Psykiske arbejdsskader opstår oftest under ansættelsesforholdet på grund af et dårligt arbejdsmiljø, eller hvis medarbejdere er udsat for krænkende handlinger som mobning, sexchikane eller anden nedværdigende adfærd. Sagen viser, at medarbejdere også kan få psykiske arbejdsskader på grund af behandlingen af dem ved ansættelsesforholdets ophør, og at det kan resultere i godtgørelse og erstatning til medarbejderen.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på den måde, som medarbejdere bliver behandlet på ved opsigelse eller bortvisning. Det gælder særligt i den situation, hvor medarbejderen bliver beskyldt for et groft forhold, og hvor der er en risiko for, at det kan få psykiske konsekvenser for medarbejderen.

[Retten i Helsingørs dom af 14. december 2020 i sag BS-26302/2018-HEL]

En social- og sundhedsassistent blev bortvist fra sit arbejde på en lægeklinik, efter at en patient gik bort. Hun blev bortvist, fordi virksomheden troede, at medarbejderen på egen hånd havde givet forkert medicin til patienten. Det var kun læger, som måtte give medicin.

Under bortvisningen blev medarbejderen beskyldt for at have slået patienten ihjel, fordi hun groft havde forsømt sine pligter. Virksomheden sagde direkte til hende: ”Du er nok årsag til, at patienten er slået ihjel”.

Medarbejderen fik et chok efter bortvisningen og beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel. Det førte til psykiske skader i form af angst, depression og manglede selvtillid. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade. Hun krævede derfor, at virksomheden betalte godtgørelse og erstatning.  

Medarbejderen begik en fejl, men beskyldningerne var forkerte

Under sagen konkluderede retten, at medarbejderen ikke havde givet forkert medicin til patienten. Det var en læge, som havde besluttet at ændre medicinen. Der var heller ikke nogen sammenhæng mellem medicinen og dødsfaldet. Den eneste fejl, som medarbejderen begik, var at glemme at skrive den ansvarlige læges initialer på patientens journalnotat. Den fejl kunne ikke medføre, at virksomheden lovligt kunne opsige eller bortvise hende.

Retten kom derfor frem til, at bortvisningen med beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel var en fejl, som virksomheden var erstatningsansvarlig for. Retten mente også, at bortvisningen var årsag til medarbejderens sygdomsforløb med psykiske lidelser. Det var tilfældet, fordi:

  • Hun havde ikke tidligere haft sygefravær af betydning eller psykiske lidelser.
  • Hun gav en troværdig forklaring om forløbet og om den måde, det havde påvirket hende på.
  • Hendes forklaring blev støttet op af lægelige oplysninger og notater, herunder en speciallægeerklæring og en erklæring fra Retslægerådet.

Derudover mente retten, at det ikke var en unormal reaktion, at beskyldningen førte til de psykiske lidelser. Medarbejderen havde i forvejen ikke en robust psyke.

Virksomheden skulle derfor betale godtgørelse for svie og smerte på 75.000 kr. og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på knap 700.000 kr.

IUNO mener

Sagen er et godt eksempel på, at der er et stort fokus på psykiske lidelser, og at der er en tendens til at anerkende psykiske arbejdsskader mere end tidligere. Psykiske arbejdsskader opstår oftest under ansættelsesforholdet på grund af et dårligt arbejdsmiljø, eller hvis medarbejdere er udsat for krænkende handlinger som mobning, sexchikane eller anden nedværdigende adfærd. Sagen viser, at medarbejdere også kan få psykiske arbejdsskader på grund af behandlingen af dem ved ansættelsesforholdets ophør, og at det kan resultere i godtgørelse og erstatning til medarbejderen.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på den måde, som medarbejdere bliver behandlet på ved opsigelse eller bortvisning. Det gælder særligt i den situation, hvor medarbejderen bliver beskyldt for et groft forhold, og hvor der er en risiko for, at det kan få psykiske konsekvenser for medarbejderen.

[Retten i Helsingørs dom af 14. december 2020 i sag BS-26302/2018-HEL]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

10. december 2024

Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane

logo
HR-jura

14. november 2024

Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren

logo
HR-jura

14. november 2024

Højesteret om medarbejder med øget indtægt efter arbejdsskade

logo
HR-jura

1. november 2024

Nye regler fra EU om platformsarbejde

logo
HR-jura

31. oktober 2024

Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde

logo
HR-jura

16. oktober 2024

Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Alma

Winsløw-Lydeking

Junior juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Søren

Hessellund Klausen

Partner