Coronavirus lukker grænserne

De mest relevante transportretlige regler om forsinkelse er:

Vejtransport

Af CMR-lovens § 27 fremgår det, at forsinket aflevering foreligger, når godset ikke er blevet leveret til den aftalte tid, eller hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, når den faktiske befordringstid overskrider den tid, som med rimelighed kan indrømmes en omhyggelig fragtfører.

Overholdes en aftalt leveringsfrist ikke, kan fragtføreren kun undgå ansvar efter CMR-lovens § 24, stk. 1 ved hjælp af CMR-lovens § 24, stk. 2. Fragtføreren er herefter fri for ansvar, hvis bortkomsten beskadigelsen eller forsinkelsen skyldtes forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.

Ansvarsbegrænsningen for forsinkelseskrav er begrænset til fragten jf. § 32.

Søtransport

Sølovens regler (§ 278 jf. § 275-277) går ud på, at godset anses forsinket, hvis det ikke er blevet udleveret til aftalt tid eller inden for det tidsrum, som man med rimelighed kunne kræve af transportøren. I givet fald bliver det afgørende om transportøren kan bevise, at forsinkelsen ikke skyldes uagtsomhed på hans side. I Haag-Visby reglerne, som søloven i vid udstrækning fortsat bygger på, er "quarantine restrictions" og "any other cause arising without the actual fault or privity of the carrrier" nævnt som ansvarsfrihedsgrunde.

Efter sølovens § 280, stk. 2 kan transportørens erstatningsansvar ved forsinkelse begrænses til 2,5 gange den aftalte fragt. Medfører forsinkelsen skader på godset gælder de almindelige kilo/kollo begrænsningsregler dvs. 2 SDR/kg eller 667/kollo alt efte,r hvad der giver det højeste begrænsningsbeløb (stk. 1).

Lufttransport

Luftbefordreren er jf. LFL § 109 ansvarlig for skade som følge af forsinkelse med mindre denne kan bevise, at befordreren eller nogen, der handlede på befordrerens vegne, har taget alle rimelige forholdsregler, eller at dette ikke var muligt. Der er altså tale om et præsumptionsansvar, og ikke som i andre tilfælde et objektivt ansvar.

Ansvarsgrænsen er den samme som for tab og skade på gods: 19 SDR/kg (22 SDR/kg pr. 1. januar 2020 jf. Montréal-konventionen, som dog ikke er sat i kraft ved national lov endnu).

NSAB 2015

Hvis NSAB 2015 gælder, skal speditøren godtgøre at have udført opgaven med omhu jf. § 6. Speditøren er jf. § 7 ansvarlig for forsinkelse, hvis godset ikke er kommet frem inden for rimelig tid. Her lægges der bl.a. vægt på, hvad speditøren har oplyst om forventet ankomsttid.

Speditøren bliver ved forsinkelse ansvarlig for alle sandsynlige følgetab, dog er ansvaret begrænset til fragten. Hvis der er aftalt en bestemt seneste ankomsttid, skal speditøren kreditere hele fragten, medmindre speditøren beviser, at forsinkelsen skyldtes forhold, der ikke kunne undgås, eller at kundens tab er mindre end fragten.

I alle transportformer kan der være en glidende overgang mellem forsinkelse, og at godset går tabt som følge af forsinkelsen, hvorefter kunden vil kunne kræve erstatning for tab af eller skade på godset. I visse tilfælde er der ligefrem fastsat regler om, at forsinkelsen konverteres til et tab efter 30 eller 60 dage.

IUNO mener

Som lovgivningen er udformet er udgangspunktet – som det ses – at transportørerne er erstatningsansvarlige for forsinkelse. De tiltag, der bliver foretaget af myndighederne, er dog af uset omfang, hvilket vil påvirke ansvarsvurderingen.

Før der kan indtræde ansvar, må det dog fastslås, at der er tale om forsinkelse. I øjeblikket er situationen antagelig så usædvanlig og myndighedskravene så vidtgående, at der næppe er tale om en forsinkelse under en sædvanlig transportaftale. Rimelig tid, hvor dette er det relevante kriterie, vil antageligt omfatte ventetid ved grænserne i øjeblikket, ligesom forsinkelserne p.t. kan være hændelser, som transportørerne hverken kunne forudse eller forhindre.

Reglerne vil da beskytte en speditør eller transportør, der bliver fanget ved grænserne eller på anden måde bliver forsinket som følge af, at myndighederne spærrer grænserne eller øger kontrollen for at bekæmpe coronavirus. Ligeledes bør det vurderes, om transportaftaler, der er indgået, før disse skridt blev taget, kan modificeres eller ophæves.

Man kan dog ikke regne med, at denne beskyttelse varer ved. En speditør eller transportør, som på nuværende tidspunkt indgår transportaftaler, må være bekendt med, at der er stor risiko for forsinkelse. Derfor vil det være uforsigtigt at påtage sig risikoen herfor ved indikation af ankomsttider eller ved ligefrem at garantere levering til en bestemt tid.

Under alle omstændigheder er ansvarsgrænserne ved forsinkelse så lave, at et krav i mange tilfælde ikke vil kunne forfølges rentabelt.