Coronavirus: Ny lov etablerer whistleblowerordning for kompensationsordninger

Med vedtagelsen af den nye lov etablerer Erhvervsstyrelsen en særlig whistleblowerordning, hvorefter der kan indberettes om svindel inden for de fem kompensationsordninger:

• Lønkompensationsordning
• Kompensationsordning for tab ved aflysning af større arrangementer
• Kompensationsordningen for selvstændige m.v.
• Kompensationsordning for freelancere med både A- og B-indkomst
• Kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger

Whistleblowerordningen gælder kun indberetninger om misbrug af kompensationsordningerne og udelukker derfor indberetninger om andre forhold.

Whistleblowerens beskyttelse  

Med den nye whistleblowerordning får medarbejdere og andre en særlig mulighed for at indberette om misbrug af de forskellige kompensationsordninger direkte til Erhvervsstyrelsen. Selvom indberetninger skal foretages med NemID og derfor ikke sker anonymt, indfører loven nogle særlige tiltag for at beskytte whistleblowerens identitet. Med loven indføres en særlig tavshedspligt for Erhvervsstyrelsens medarbejdere, og samtidig introduceres en række undtagelser til oplysningspligten under persondatareglerne, hvilket betyder, at virksomheden ikke får adgang til oplysninger om indberetningen.

I det tilfælde hvor virksomheden alligevel finder frem til, at en medarbejder har tilsidesat sin loyalitetspligt ved at foretage en indberetning, indeholder den nye lov en beskyttelse af whistlebloweren. Loven indeholder nemlig forbud mod, at virksomheder efterfølgende sanktionerer en medarbejder, der eksempelvis har indberettet, at virksomhedens medarbejdere slet ikke var hjemsendt, som ellers krævet under lønkompensationsordningen. Det betyder, at medarbejdere og tidligere medarbejdere kan få tilkendt en godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler, som bliver fastsat efter den pågældendes anciennitet og sagens omstændigheder.

IUNO mener

Erhvervsstyrelsen modtager i øjeblikket mange henvendelser fra blandt andet medarbejdere, der bygger på misforståelser omkring vilkårene for brug af kompensationsordningerne. Virksomheder kan derfor med fordel uddybe ordningernes vilkår eller sikre løbende dialog med medarbejderne for at undgå misforståelser.

IUNO anbefaler samtidig, at virksomheder aktivt opfordrer medarbejdere til at anvende interne kanaler forud for Erhvervsstyrelsens eksterne whistleblowerordning. Samtidig skal virksomheder være meget opmærksomme på de høje krav på godtgørelse, der kan udløses i tilfælde af, at en medarbejder efterfølgende straffes af virksomheden for at anvende den nye whistleblowerordning.

Læs mere om, hvordan IUNO kan hjælpe med whistleblowerordningers forskellige aspekter her.

[Lov om ændring af lov om erhvervsfremme af den 4. juni 2020]