DA
Corporate

Erhvervsstyrelsen sætter øget fokus på ulovlige a-lån

logo
Juranyt
calendar 10. maj 2015
globus Danmark

Erhvervsstyrelsen har netop meddelt, at de i løbet af foråret sætter øget fokus på danske selskabers ulovlige lån til selskabets ejere eller ledelse. Styrelsen vil blandt andet sende breve direkte til de 1.600 selskaber, som i 2013 havde de største ulovlige lån, hvor det gøres klart, at selskabet skal inddrive de ulovlige lån.

Siden 1950’erne har der i dansk lovgivning været et forbud i en eller anden form mod såkaldte a-lån, hvor et selskab låner penge til sine ejere eller ledelse. Formålet med forbuddet er primært at sikre selskabets kreditorer mod, at ejerne eller ledelsen tømmer selskabet for værdier, som de måske ikke kan betale tilbage. Samtidig sikrer reglerne mod omgåelse af reglerne om beskatning af udbytte eller A-indkomst. 

Hvad er i strid med reglerne?

Selvom a-lån er en fælles forkortelse for aktionær- eller anpartshaverlån, gælder forbuddet en større personkreds end blot de direkte ejere. Forbuddet gælder:

  • Aktionærerne / anpartshaverne
  • Den registrerede ledelse; altså direktionen og eventuelt bestyrelsen eller tilsynsrådet
  • Selskabets moderselskaber; herunder visse udenlandske moderselskaber
    Vær opmærksom på, at der er en væsentlig undtagelse for moderselskaber, se nedenfor.
  • Moderselskabets ledelse
  • Disse fysiske personers nærtstående

Forbuddet mod a-lån skal også forstås bredt, når det gælder de omfattede dispositioner. Forbuddet omfatter nemlig ikke bare pengelån i traditionel forstand, men det er også i strid med reglerne, hvis et selskab stiller andre midler end penge til rådighed for den omfattede personkreds. Ja endda også, hvis selskabet stiller sikkerhed for et lån til personkredsen, fx i form af pant, kaution eller anden garanti.

Det er også lovstridigt, hvis selskabet overtager en fordring, som selskabet ikke selv ville kunne have stiftet.

Undtagelser fra forbuddet

A-lån kan i visse tilfælde være lovlige. Dette skyldes, at der kan være situationer, som er kommercielt velbegrundede, og som lovgiver ikke har ønsket at afskære. Her nævnes blot et par enkelte eksempler.

Sædvanlig forretningsmæssig samhandel kan være undtaget fra forbuddet mod a-lån. Et illustrativt eksempel kunne være, at en aktionær køber varer af sit selskab på kredit. Forudsat at kreditperioden selvfølgelig ikke er uendelig lang, vil dette ofte være udtryk for helt almindelige samhandelsvilkår, som dog betyder, at selskabet i kreditperioden har ydet et lån til aktionæren, som uden denne undtagelse ville være omfattet af forbuddet mod a-lån.

Derudover er lån til danske og visse udenlandske moderselskaber også under visse betingelser undtaget fra forbuddet. Denne undtagelse er begrundet i lovgivers anerkendelse af, at selskaber i en koncern i et vist omfang har sammenfaldende økonomiske interesser. Der gælder dog ikke en tilsvarende undtagelse for fysiske personer, som er hovedaktionærer.

Endeligt er der også en undtagelse for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som blandt andet lever af at yde lån.

NB! Forbuddet mod a-lån har nær sammenhæng med reglerne om selvfinansiering. Disse regler behandles dog ikke her. 

Hvad sker der, hvis reglerne overtrædes?

Revisor er forpligtet til at gøre omverdenen bekendt med ulovlige a-lån i selskabets årsrapport, hvis han eller hun opdager noget i sin gennemgang af regnskabet og selskabets økonomi. Samtidig foretager Erhvervsstyrelsen stikprøvekontroller, hvor de blandt andet kontrollerer, om der er ulovlige a-lån i selskabet.

Hvis reglerne er overtrådt, skal selskabet først og fremmest sørge for, at beløbet, inklusiv renter, betales tilbage til selskabet.

Hvis låntager ikke kan betale lånet tilbage, risikerer personer, som har etableret eller opretholdt lånet i selskabet, at blive personligt ansvarlige for selskabets tab. Tilsvarende er både etablering og opretholdelse af a-lån strafbelagt.

Samtidig er der flere uheldige skattemæssige konsekvenser ved et ulovligt a-lån for både selskabet og låntager. Blandt andet er lånet fuldt skattepligtigt som løn eller udbytte for låntager, og den pligtmæssige tilbagebetaling ophæver ikke denne skattepligt. Derudover anerkender SKAT ikke overførslen som et lån, og det betyder, at låntagers ofte væsentlige renteudgifter ikke er fradragsberettigede. Dog er selskabet skattepligtigt af renteindtægterne.

Der er altså med andre ord al mulig grund til at få ryddet op i de ulovlige a-lån med det samme.

Siden 1950’erne har der i dansk lovgivning været et forbud i en eller anden form mod såkaldte a-lån, hvor et selskab låner penge til sine ejere eller ledelse. Formålet med forbuddet er primært at sikre selskabets kreditorer mod, at ejerne eller ledelsen tømmer selskabet for værdier, som de måske ikke kan betale tilbage. Samtidig sikrer reglerne mod omgåelse af reglerne om beskatning af udbytte eller A-indkomst. 

Hvad er i strid med reglerne?

Selvom a-lån er en fælles forkortelse for aktionær- eller anpartshaverlån, gælder forbuddet en større personkreds end blot de direkte ejere. Forbuddet gælder:

  • Aktionærerne / anpartshaverne
  • Den registrerede ledelse; altså direktionen og eventuelt bestyrelsen eller tilsynsrådet
  • Selskabets moderselskaber; herunder visse udenlandske moderselskaber
    Vær opmærksom på, at der er en væsentlig undtagelse for moderselskaber, se nedenfor.
  • Moderselskabets ledelse
  • Disse fysiske personers nærtstående

Forbuddet mod a-lån skal også forstås bredt, når det gælder de omfattede dispositioner. Forbuddet omfatter nemlig ikke bare pengelån i traditionel forstand, men det er også i strid med reglerne, hvis et selskab stiller andre midler end penge til rådighed for den omfattede personkreds. Ja endda også, hvis selskabet stiller sikkerhed for et lån til personkredsen, fx i form af pant, kaution eller anden garanti.

Det er også lovstridigt, hvis selskabet overtager en fordring, som selskabet ikke selv ville kunne have stiftet.

Undtagelser fra forbuddet

A-lån kan i visse tilfælde være lovlige. Dette skyldes, at der kan være situationer, som er kommercielt velbegrundede, og som lovgiver ikke har ønsket at afskære. Her nævnes blot et par enkelte eksempler.

Sædvanlig forretningsmæssig samhandel kan være undtaget fra forbuddet mod a-lån. Et illustrativt eksempel kunne være, at en aktionær køber varer af sit selskab på kredit. Forudsat at kreditperioden selvfølgelig ikke er uendelig lang, vil dette ofte være udtryk for helt almindelige samhandelsvilkår, som dog betyder, at selskabet i kreditperioden har ydet et lån til aktionæren, som uden denne undtagelse ville være omfattet af forbuddet mod a-lån.

Derudover er lån til danske og visse udenlandske moderselskaber også under visse betingelser undtaget fra forbuddet. Denne undtagelse er begrundet i lovgivers anerkendelse af, at selskaber i en koncern i et vist omfang har sammenfaldende økonomiske interesser. Der gælder dog ikke en tilsvarende undtagelse for fysiske personer, som er hovedaktionærer.

Endeligt er der også en undtagelse for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som blandt andet lever af at yde lån.

NB! Forbuddet mod a-lån har nær sammenhæng med reglerne om selvfinansiering. Disse regler behandles dog ikke her. 

Hvad sker der, hvis reglerne overtrædes?

Revisor er forpligtet til at gøre omverdenen bekendt med ulovlige a-lån i selskabets årsrapport, hvis han eller hun opdager noget i sin gennemgang af regnskabet og selskabets økonomi. Samtidig foretager Erhvervsstyrelsen stikprøvekontroller, hvor de blandt andet kontrollerer, om der er ulovlige a-lån i selskabet.

Hvis reglerne er overtrådt, skal selskabet først og fremmest sørge for, at beløbet, inklusiv renter, betales tilbage til selskabet.

Hvis låntager ikke kan betale lånet tilbage, risikerer personer, som har etableret eller opretholdt lånet i selskabet, at blive personligt ansvarlige for selskabets tab. Tilsvarende er både etablering og opretholdelse af a-lån strafbelagt.

Samtidig er der flere uheldige skattemæssige konsekvenser ved et ulovligt a-lån for både selskabet og låntager. Blandt andet er lånet fuldt skattepligtigt som løn eller udbytte for låntager, og den pligtmæssige tilbagebetaling ophæver ikke denne skattepligt. Derudover anerkender SKAT ikke overførslen som et lån, og det betyder, at låntagers ofte væsentlige renteudgifter ikke er fradragsberettigede. Dog er selskabet skattepligtigt af renteindtægterne.

Der er altså med andre ord al mulig grund til at få ryddet op i de ulovlige a-lån med det samme.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Corporate

15. september 2021

Iværksætterselskabet bliver afskaffet – sådan omdanner I jeres

logo
Corporate

18. august 2021

Udsigt til nye regler om transfer pricing-dokumentation

logo
HR-jura Corporate Teknologi

17. juni 2021

Hvor længe kan virksomheder opbevare oplysninger om jobansøgere?

logo
HR-jura Corporate Teknologi

2. juni 2021

Kan virksomheder bede om at se medarbejdernes coronapas?

logo
Corporate

26. april 2021

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Lucca

Powers Bates

Senior juridisk assistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokatfuldmægtig

Pernille

Skall Søby Nielsen

Juridisk assistent

Signe

Kræmer Pedersen

Senior juridisk assistent

Victoria

Valentin Olsen

Junior juridisk assistent