For mange kokke fordærver osten

Sagen handlede om transport af ost fra Vejle til Aarhus Havn, hvor temperaturen på containeren ved en fejl var indstillet til -20 grader frem for +3 grader. Osten blev totalskadet og ejerens forsikringsselskab krævede erstatning for tabet fra speditøren. Ladningsejeren havde indgået en aftale med en rederiagent om transporten, og der var indgået aftale med en kontraherende og en udførende transportør til at stå for transporten.

Den udførende transportør hentede containeren på terminalen i Aarhus og kørte den til Vejle. I Vejle blev den parkeret på ladningsejerens terminal om fredagen, læsset af ladningsejeren og blev stående der weekenden over. Mandagen efter blev containeren afhentet på terminalen og kørt til Aarhus Havn. Ved indleveringen blev det opdaget, at temperaturen var forkert indstillet.

Det var en del af aftalen mellem ejeren og rederiagenten, at temperaturen på containeren skulle indstilles allerede ved udlevering fra terminal (om fredagen). Den kontraherende transportør var en del af mailkorrespondancen, hvor det blev aftalt. Mellem den kontraherende transportør og ladningsejeren var det også aftalt, at ladningsejerens chauffør efter læsning skulle sætte containeren til strøm og kontrollere, at temperaturen var rigtigt indstillet.

Rederiagenten mente ikke, at de var ansvarlig for temperaturen da de kun var rederiagenter. I stedet måtte det være den kontraherende eller udførende transportør, der var ansvarlig, da de havde haft instruks om temperaturen og haft containeren i deres varetægt. Disse to mente, at det var ladningsejerens eget ansvar at kontrollere temperaturen ved læsning af containeren.

Ansvaret fordelt mellem parterne

Retten konkluderede, at rederiagenten efter den konkrete aftale var ansvarlig som transportør, og dermed hæftede for, at temperaturen på containeren var indstillet forkert. Retten fandt dog også, at ladningsejeren måtte bære 1/3 af tabet selv, fordi de ikke selv havde kontrolleret temperaturen.

Retten mente også, at den kontraherende transportør var ansvarlig for at føre kontrol med temperaturen. Det begrundede retten med, at den kontraherende transportør var bekendt med aftalen mellem speditøren og ladningsejeren om, at temperaturen skulle indstilles ved udleveringen af containeren. Men den kontraherende transportør havde slet ikke instrueret den udførende transportør i at kontrollere temperaturen, hvilket retten mente var groft uagtsomt. Derfor skulle den kontraherende transportør bære en del af ansvaret og friholde rederiagenten for halvdelen af den erstatning, som skulle betales til ladningsejeren.

Den udførende transportørs chauffør havde fået udleveret en køreseddel med temperaturen, men var ikke blevet instrueret i at kontrollere temperaturen. Retten fandt derfor ikke, at den udførende transportør kunne eller burde vide, at der var en aftale om kontrol. Derfor havde den udførende transportør ikke handlet ansvarspådragende.

IUNO mener

Sagen er interessant på flere måder. For det første fordi en rederiagent, der ofte kan henvise til kun at være agent eller til rederiets betingelser, havde et selvstændigt ansvar. For det andet på grund af fordelingen af ansvaret i et noget uklart forløb mellem parterne. Alle parter havde viden om, hvad temperaturen skulle være. Parterne vidste også alle, at der havde været problemer tidligere, og det kom ladningsejeren til skade.

Rederiagenten var som transportør hæftelsesansvarlig på sædvanlig vis, men det kan undre, at dette ikke kunne videregives fuldt ud, når retten fandt, at den kontraherende transportør havde været groft uagtsom. Og den udførende transportør slap måske lidt billigt, da chaufføren havde fået udleveret en køreseddel, hvor temperaturen stod på. Der har i den seneste tid været flere afgørelser og sager om fejlindstilling af temperaturer i containertransport. IUNO anbefaler, at ladningsejere og transportører går igennem deres procedurer og får vurderet, om der er behov for at få det gjort klart, hvem der skal gøre hvad, og at vareforsikreres underwriters er særligt opmærksomme på denne fejlkilde i deres risk management.

[Sø- og Handelsrettens dom af den 16. december 2021 i sag BS-24290/2020-SHR]