DA
HR-jura

Forskelsbehandling at udelukke medarbejder på barsel fra aktiekøbsprogram

logo
Juranyt
calendar 10 oktober 2021
globus Danmark

Østre Landsret har i en ny sag taget stilling til, om en medarbejder var blevet forskelsbehandlet, da hun ikke blev tilbudt at købe aktier, mens hun var på barsel. Størstedelen af virksomhedens ledergruppe samt medarbejderen, som varetog hendes stilling under barslen, havde fået tilbudt aktiekøbsrettigheder. På den baggrund slog landsretten fast, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, og at medarbejderen havde krav på erstatning, svarende til den aktiegevinst, hun var gået glip af.

Sagen handlede om en executive advisor, der var ansat i en virksomhed, som blandt andet udbyder betalings- og korttjenester. Medarbejderen refererede til virksomhedens CEO og var placeret på et særligt niveau for ledende medarbejdere. Da hun herefter gik på barsel, overtog en anden medarbejder midlertidigt hendes stilling. Den nye medarbejder refererede også til virksomhedens CEO.

I løbet af ansættelsen, blev virksomheden opkøbt. Forud for overtagelsen, blev de nye ejere præsenteret for et aktiekøbsprogram, som hovedsageligt var rettet mod de ledende medarbejdere. Virksomheden sendte herefter invitationer om deltagelse i aktiekøbsprogrammet til udvalgte ledende medarbejdere i virksomheden.

Men på det tidspunkt var medarbejderen på barsel, og fik ikke noget tilbud om at købe aktier. Medarbejderen, som midlertidigt havde overtaget hendes stilling, fik dog tilbuddet.

Hovedspørgsmålet for landsretten var herefter, om medarbejderen var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i aktiekøbsprogrammet, mens hun var på barsel.

Ingen skriftlige kriterier forværrede virksomhedens stilling

De nye ejere af virksomheden betragtede aktiekøbsprogrammet som ”guld”, som kun ville blive tilbudt til medarbejdere, som de troede kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge. Ét af kriterierne for at deltage i aktiekøbsprogrammet var derfor, at man havde en vigtig rolle i virksomheden. Programmets kriterier var dog aldrig blevet skrevet ned. Ifølge landsretten skærpede det kravene til virksomhedens bevis for, at medarbejderen ikke var blevet forskelsbehandlet.

I vurderingen lagde landsretten vægt på, at medarbejderen forud for sin barselsorlov fik udbetalt en bonus på over 100.000 kr., selvom hendes arbejdsindsats var blevet kritiseret. Derudover var hun i målgruppen for aktiekøbsprogrammet, og de fleste på medarbejderens ledelsesniveau havde fået tilbud om at deltage i programmet. Samme tilbud fik medarbejderen, som havde overtaget hendes stilling også.

Selvom ”kun” 42 ud af de 61 medarbejdere der var i målgruppen, havde fået tilbud om at købe aktier, mente landsretten, at medarbejderen var blevet ulovligt forskelsbehandlet. Hun havde derfor ret til en erstatning på over 9 millioner kr. Erstatningsbeløbet svarede nemlig den aktiegevinst, hun ville have opnået, hvis hun havde investeret minimumsbeløbet for at deltage i ordningen.

IUNO mener

Sagen viser, at der vil være tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis en medarbejder på barsel ikke modtager de samme fordele, som vedkommende ville have modtaget, hvis der ikke var blevet afholdt barsel. Det vil i den forbindelse have særlig betydning, om der er en anden medarbejder, der modtager de fordele i stedet for.

IUNO anbefaler, at virksomheder grundigt vurderer de kriterier der anvendes, i forbindelse med at medarbejdere tilbydes særlige fordele, og at der tages højde for medarbejdere der er fraværende, eksempelvis på grund af barsel. Det kan nemlig udløste store erstatningsbeløb, hvis en medarbejder der er beskyttet af forskelsbehandlingslovens regler, bliver overset. For at sikre sig bedst muligt, bør virksomheder også altid skrive de anvendte kriterier ned, for at gøre det nemmere at bevise, at der er blevet anvendt objektive kriterier ved uddelingen.

[Østre Landsrets dom i sag BS-44879/2019-OLR af 16. september 2021]

Sagen handlede om en executive advisor, der var ansat i en virksomhed, som blandt andet udbyder betalings- og korttjenester. Medarbejderen refererede til virksomhedens CEO og var placeret på et særligt niveau for ledende medarbejdere. Da hun herefter gik på barsel, overtog en anden medarbejder midlertidigt hendes stilling. Den nye medarbejder refererede også til virksomhedens CEO.

I løbet af ansættelsen, blev virksomheden opkøbt. Forud for overtagelsen, blev de nye ejere præsenteret for et aktiekøbsprogram, som hovedsageligt var rettet mod de ledende medarbejdere. Virksomheden sendte herefter invitationer om deltagelse i aktiekøbsprogrammet til udvalgte ledende medarbejdere i virksomheden.

Men på det tidspunkt var medarbejderen på barsel, og fik ikke noget tilbud om at købe aktier. Medarbejderen, som midlertidigt havde overtaget hendes stilling, fik dog tilbuddet.

Hovedspørgsmålet for landsretten var herefter, om medarbejderen var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i aktiekøbsprogrammet, mens hun var på barsel.

Ingen skriftlige kriterier forværrede virksomhedens stilling

De nye ejere af virksomheden betragtede aktiekøbsprogrammet som ”guld”, som kun ville blive tilbudt til medarbejdere, som de troede kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge. Ét af kriterierne for at deltage i aktiekøbsprogrammet var derfor, at man havde en vigtig rolle i virksomheden. Programmets kriterier var dog aldrig blevet skrevet ned. Ifølge landsretten skærpede det kravene til virksomhedens bevis for, at medarbejderen ikke var blevet forskelsbehandlet.

I vurderingen lagde landsretten vægt på, at medarbejderen forud for sin barselsorlov fik udbetalt en bonus på over 100.000 kr., selvom hendes arbejdsindsats var blevet kritiseret. Derudover var hun i målgruppen for aktiekøbsprogrammet, og de fleste på medarbejderens ledelsesniveau havde fået tilbud om at deltage i programmet. Samme tilbud fik medarbejderen, som havde overtaget hendes stilling også.

Selvom ”kun” 42 ud af de 61 medarbejdere der var i målgruppen, havde fået tilbud om at købe aktier, mente landsretten, at medarbejderen var blevet ulovligt forskelsbehandlet. Hun havde derfor ret til en erstatning på over 9 millioner kr. Erstatningsbeløbet svarede nemlig den aktiegevinst, hun ville have opnået, hvis hun havde investeret minimumsbeløbet for at deltage i ordningen.

IUNO mener

Sagen viser, at der vil være tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis en medarbejder på barsel ikke modtager de samme fordele, som vedkommende ville have modtaget, hvis der ikke var blevet afholdt barsel. Det vil i den forbindelse have særlig betydning, om der er en anden medarbejder, der modtager de fordele i stedet for.

IUNO anbefaler, at virksomheder grundigt vurderer de kriterier der anvendes, i forbindelse med at medarbejdere tilbydes særlige fordele, og at der tages højde for medarbejdere der er fraværende, eksempelvis på grund af barsel. Det kan nemlig udløste store erstatningsbeløb, hvis en medarbejder der er beskyttet af forskelsbehandlingslovens regler, bliver overset. For at sikre sig bedst muligt, bør virksomheder også altid skrive de anvendte kriterier ned, for at gøre det nemmere at bevise, at der er blevet anvendt objektive kriterier ved uddelingen.

[Østre Landsrets dom i sag BS-44879/2019-OLR af 16. september 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura Corporate Teknologi

22. oktober 2021

Ny vejledning om whistleblowerordninger

logo
HR-jura

22. oktober 2021

Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning

logo
HR-jura

15. oktober 2021

Hvad betyder øremærket barsel for virksomhedens barselspolitik?

logo
HR-jura

1. oktober 2021

Bortvist medarbejder mistede ikke retten til godtgørelse for usaglig opsigelse

logo
HR-jura

26. september 2021

”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør

logo
HR-jura

20. september 2021

Medarbejder var ikke bundet af kundeklausul i ejeraftale

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner