Fortoldning er transportørens problem
Hvem er ansvarlig for at fortoldning går galt hvis transportøren og afsender misforstår hinanden? Og efter hvilke regler?
Denne måneds sag handler om en forsendelse af gods fra Schweiz til Sverige. Godset ankom uden at være fortoldet korrekt mellem Schweiz og Tyskland og modtager måtte derfor betale told og moms.
Sagen opstod, fordi chaufføren afleverede toldpapirerne hos det han forstod, var tolden, men fik papirerne tilbage uden de forventede stempler. Chaufføren kontaktede sin disponent, som kontaktede sin kontakt hos den første transportør i kæden, som instruerede ham. I de efterfølgende mails instruerede den første transportør om, at chaufføren skulle køre til Sverige uden stempler pga en misforståelse mellem de to.
Det svenske toldvæsen opkrævede derfor told hos den udførende transportør, som betalte tolden og krævede erstatning af den første transportør pga uklare instrukser. Den første transportør afviste at betale, da han mente at den udførende transportør skulle kunne håndtere fortoldningen selv.
Retten skulle derfor tage stilling til hvilke pligter en afsender - her den første transportør - har når han instruerer en transportør og giver oplysninger om godset.
Retten skulle også beslutte om dette angik afsenders pligt til at levere rigtige papirer og rigtig information. Dette inkluderer information som gives mundtligt, i e-mails mv som transporten skrider frem. Alternativt om det angik transportørens ansvar for, at de udleverede tolddokumenter misbruges.
Dette er vigtigt, fordi en afsender er objektivt ansvarlig for det første, mens transportøren er ansvarlig medmindre han beviser det modsatte for det sidste.
Retten: transportørens krav blev afvist
Retten fandt at det var reglerne om forkert brug (misbrug) af fortoldningsdokumenterne, der skulle bruges ved løsningen af sagens problem. Derfor var det den udførende transportør der skulle bevise ansvarsfrihed for at kunne få erstatning for sit tab.
Retten konkluderede også, at chaufføren nok var kørt til det forkerte kontor ved grænsen og kun havde fået håndteret dokumenterne om den schweiziske vejskat. Godset var derfor ikke fortoldet og chaufføren havde begået en fejl.
Retten fandt også at de e-mails der blev udvekslet om den tvivl, der var ved grænsen, ikke var uklare fra afsenderens side, og at de viste, at chaufføren var usikker på, om fortoldningen var gået rigtigt til. Dette havde chaufføren og transportøren ikke fået opklaret ordentligt, og transportøren kunne derfor ikke bevise, at der ikke var begået fejl.
IUNO mener
Sagen viser, at det er op til transportøren at sikre, at fortoldning ved grænsen går rigtigt til, og hvis dette går galt, er det transportøren der skal dokumentere ikke at have begået fejl. I sager hvor afsender måske kan siges at have medvirket til dette, er dette ikke nok, for ved tvivl er det transportøren, der er ansvarlig for at få tvivlen opklaret.
IUNO anbefaler at transportører sikrer sig klare instrukser til dem selv og deres chauffører om fortoldning, og at disse procedurer er fuldt ud forstået.
Sagen opstod, fordi chaufføren afleverede toldpapirerne hos det han forstod, var tolden, men fik papirerne tilbage uden de forventede stempler. Chaufføren kontaktede sin disponent, som kontaktede sin kontakt hos den første transportør i kæden, som instruerede ham. I de efterfølgende mails instruerede den første transportør om, at chaufføren skulle køre til Sverige uden stempler pga en misforståelse mellem de to.
Det svenske toldvæsen opkrævede derfor told hos den udførende transportør, som betalte tolden og krævede erstatning af den første transportør pga uklare instrukser. Den første transportør afviste at betale, da han mente at den udførende transportør skulle kunne håndtere fortoldningen selv.
Retten skulle derfor tage stilling til hvilke pligter en afsender - her den første transportør - har når han instruerer en transportør og giver oplysninger om godset.
Retten skulle også beslutte om dette angik afsenders pligt til at levere rigtige papirer og rigtig information. Dette inkluderer information som gives mundtligt, i e-mails mv som transporten skrider frem. Alternativt om det angik transportørens ansvar for, at de udleverede tolddokumenter misbruges.
Dette er vigtigt, fordi en afsender er objektivt ansvarlig for det første, mens transportøren er ansvarlig medmindre han beviser det modsatte for det sidste.
Retten: transportørens krav blev afvist
Retten fandt at det var reglerne om forkert brug (misbrug) af fortoldningsdokumenterne, der skulle bruges ved løsningen af sagens problem. Derfor var det den udførende transportør der skulle bevise ansvarsfrihed for at kunne få erstatning for sit tab.
Retten konkluderede også, at chaufføren nok var kørt til det forkerte kontor ved grænsen og kun havde fået håndteret dokumenterne om den schweiziske vejskat. Godset var derfor ikke fortoldet og chaufføren havde begået en fejl.
Retten fandt også at de e-mails der blev udvekslet om den tvivl, der var ved grænsen, ikke var uklare fra afsenderens side, og at de viste, at chaufføren var usikker på, om fortoldningen var gået rigtigt til. Dette havde chaufføren og transportøren ikke fået opklaret ordentligt, og transportøren kunne derfor ikke bevise, at der ikke var begået fejl.
IUNO mener
Sagen viser, at det er op til transportøren at sikre, at fortoldning ved grænsen går rigtigt til, og hvis dette går galt, er det transportøren der skal dokumentere ikke at have begået fejl. I sager hvor afsender måske kan siges at have medvirket til dette, er dette ikke nok, for ved tvivl er det transportøren, der er ansvarlig for at få tvivlen opklaret.
IUNO anbefaler at transportører sikrer sig klare instrukser til dem selv og deres chauffører om fortoldning, og at disse procedurer er fuldt ud forstået.
Modtag vores nyhedsbrev
Aage
Krogh
PartnerLignende
Holdet