Godtgørelse for afskedigelse pga. krav om ligebehandling

En bruger- og hjælperformidlingsvirksomhed indgik en ansættelsesaftale med en handicaphjælper.  Hjælperen skulle udføre arbejde for virksomhedens brugere på deres bopæl eller andet opholdssted. Hjælperen skulle starte hos én bestemt borger.

Under ansættelsen blev hjælperen udsat for seksuel chikane. Borgeren havde bl.a. lagt an på hjælperen, kommet med perverse kommentarer og opfordringer om seksuelle ydelser. Hjælperen og hendes nærmeste leder var løbende i dialog herom, men efter ca. 3 måneder blev hjælperen opsagt på grund af manglende kemi mellem hende og borgeren.

Hjælperen lagde efterfølgende sag mod virksomheden, hvor hun krævede godtgørelse, fordi hun var blevet udsat for seksuel chikane samt godtgørelse for afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven.

Virksomheden var ikke ansvarlig for borgerens sexchikane

Landsretten lagde til grund, at borgeren havde udsat handicaphjælperen for sexchikane. Ifølge landsretten var det virksomheden, der havde de ledelsesmæssige beføjelser, herunder til at ansætte og afskedige hjælperen. Det var derfor virksomheden, der var pligtsubjektet efter ligebehandlingsloven, og der kunne ikke ske identifikation mellem borgeren og virksomheden.

Virksomheden var som arbejdsgiver dog forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og i et rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Dette gjaldt også selvom den person, der udøvede adfærden, ikke var ansat, når adfærden skete i forbindelse med medarbejderens udførelse af arbejdet.

Landsretten lagde til grund, at handicaphjælperen og hendes nærmeste leder løbende havde haft samtaler om, hvordan hjælperen bedst håndterede borgeren. På den baggrund fandt landsretten ikke, at virksomheden havde tilsidesat sine forpligtelser til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø

Medarbejderen opsagt på grund af fremsat krav om ligebehandling

Landsretten fandt, at det efter indholdet af samtalerne mellem hjælperen og virksomheden kunne lægges til grund, at hjælperen havde fremsat krav om ligebehandling. 

Virksomheden havde opsagt hjælperen uden at tilbyde hende arbejde hos en anden borger. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hjælperen var blevet afskediget, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling. Virksomheden havde ikke bevist, at klagen ikke var årsagen til opsigelsen. Landsretten tilkendte derfor handicaphjælperen en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

IUNO mener

Dommen viser, at virksomheder kan have pligt til også at sikre medarbejdere mod chikane fra andre end kollegaer, således at pligten til at sikre et chikanefrit miljø efter omstændighederne også kan udstrækkes til f.eks. chikane udøvet af virksomhedens kunder og samarbejdspartnere.

IUNO anbefaler, at virksomheder arbejder proaktivt for at sikre en chikanefri arbejdsplads ved at udarbejde interne politikker og træne medarbejderne heri, herunder hvad medarbejderne skal gøre, hvis de bliver udsat for chikane fra kollegaer eller andre i forbindelse med deres arbejde.

[Østre Landsrets dom af 5. juli 2019 i sagsnr. BS-34946]