Godtgørelse for chikane: Kaldte medarbejdere ”perker”

Sagen drejede sig om tre medarbejdere, der var ansat i en fastfoodrestaurant. Medarbejderne påstod, at driftschefen i restauranten havde udsat dem for chikane, seksuel chikane og usaglig overvågning, og de lagde derfor sag an mod virksomheden og driftschefen. To af medarbejderne påstod, at han bl.a. havde taget dem på hofterne, gnubbet sig op ad dem og fortalt seksuelt ladede vittigheder. Herudover blev driftschefen anklaget for at have kaldt medarbejdere med anden etnisk baggrund for ”perker” og ”abekat”. Endelig gjorde nogle af medarbejderne også gældende, at tv-overvågningen af medarbejderne i restauranten ikke var sagligt begrundet. De påstod bl.a., at driftschefen holdt øje med, hvor ofte og hvor længe medarbejderne var på toilettet.

Østre Landsret skulle derfor tage stilling til, om driftschefen havde udøvet chikane eller seksuel chikane, og om der var sket en ulovlig overvågning af medarbejderne.

Landsrettens afgørelse

Tidligere medarbejdere i restauranten blev indkaldt som vidner i landsretten, og flere af dem afgav forklaringer, der stred imod de tre medarbejderes påstande. Landsretten fandt derfor ikke, at medarbejderne havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at driftschefen havde udøvet den seksuelle adfærd, som han blev anklaget for. Driftschefen indrømmede, at han flere gange havde fortalt en vittighed med seksuelle undertoner, men retten fandt ikke, at vittigheden var egnet til at virke krænkende på andre. Virksomheden og driftschefen blev derfor frifundet for anklagerne om seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.

Landsretten fandt til gengæld, at driftschefen havde udøvet chikane i strid med forskelsbehandlingsloven ved at have kaldt medarbejdere med anden etnisk baggrund for ”perker”. Der blev lagt vægt på de afgivne forklaringer, herunder på driftschefens egen forklaring om, at han havde brugt ordet ”perker” i generelle vendinger. Landsretten fandt, at ordet efter en generel målestok måtte anses for krænkende, og virksomheden og driftschefen skulle derfor betale en godtgørelse på 10.000 kr. til hver af de to af medarbejderne.

Endelig skulle landsretten også afgøre, om tv-overvågningen af personalet var sagligt begrundet. Der var tv-overvågning i restauranten og i flere fællesrum, og landsretten fandt, at virksomheden og driftschefen ikke havde godtgjort, at der var tilstrækkelige arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde til dette. Overvågningen gik derfor ud over, hvad der ifølge ledelsesretten og databeskyttelsesretten var sagligt. Landsretten fandt dog ikke, at overvågningen var så uberettiget, at medarbejderne havde krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

IUNO mener

Sagen viser, at en arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed og til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Gør arbejdsgiveren ikke det, kan arbejdsgiveren blive erstatningsansvarlig. Der var efter det oplyste i byretsdommen ikke nedlagt påstand om, at driftschefen og virksomheden ikke hæftede solidarisk, og landsretten tog derfor ikke stilling til dette spørgsmål.

Sagen viser også, at overvågning af medarbejdere skal holde sig inden for rammerne af bl.a. arbejdsgivers ledelsesret og databeskyttelseslovgivningen.

IUNO anbefaler, at virksomheder arbejder for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at der bliver sat aktivt ind over for tilfælde af chikane. IUNO hjælper gerne virksomheder med råd og vejledning til, hvordan de arbejder proaktivt med det psykiske arbejdsmiljø.

[Østre Landsrets dom af 25. januar 2019 i sag B-270-18]