DA
HR-jura

Godtgørelse for chikane: Kaldte medarbejdere ”perker”

logo
Juranyt
calendar 1. marts 2019
globus Danmark

Tre medarbejdere lagde sag an mod en virksomhed og driftschefen med påstand om, at driftschefen havde udsat dem for chikane, seksuel chikane og overvåget dem uden saglig grund. Der blev afgivet forskellige forklaringer, men landsretten fandt, at driftschefen havde chikaneret medarbejdere med anden etnisk baggrund og foretaget ulovlig overvågning af arbejdspladsen.

Sagen drejede sig om tre medarbejdere, der var ansat i en fastfoodrestaurant. Medarbejderne påstod, at driftschefen i restauranten havde udsat dem for chikane, seksuel chikane og usaglig overvågning, og de lagde derfor sag an mod virksomheden og driftschefen. To af medarbejderne påstod, at han bl.a. havde taget dem på hofterne, gnubbet sig op ad dem og fortalt seksuelt ladede vittigheder. Herudover blev driftschefen anklaget for at have kaldt medarbejdere med anden etnisk baggrund for ”perker” og ”abekat”. Endelig gjorde nogle af medarbejderne også gældende, at tv-overvågningen af medarbejderne i restauranten ikke var sagligt begrundet. De påstod bl.a., at driftschefen holdt øje med, hvor ofte og hvor længe medarbejderne var på toilettet.

Østre Landsret skulle derfor tage stilling til, om driftschefen havde udøvet chikane eller seksuel chikane, og om der var sket en ulovlig overvågning af medarbejderne.

Landsrettens afgørelse

Tidligere medarbejdere i restauranten blev indkaldt som vidner i landsretten, og flere af dem afgav forklaringer, der stred imod de tre medarbejderes påstande. Landsretten fandt derfor ikke, at medarbejderne havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at driftschefen havde udøvet den seksuelle adfærd, som han blev anklaget for. Driftschefen indrømmede, at han flere gange havde fortalt en vittighed med seksuelle undertoner, men retten fandt ikke, at vittigheden var egnet til at virke krænkende på andre. Virksomheden og driftschefen blev derfor frifundet for anklagerne om seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.

Landsretten fandt til gengæld, at driftschefen havde udøvet chikane i strid med forskelsbehandlingsloven ved at have kaldt medarbejdere med anden etnisk baggrund for ”perker”. Der blev lagt vægt på de afgivne forklaringer, herunder på driftschefens egen forklaring om, at han havde brugt ordet ”perker” i generelle vendinger. Landsretten fandt, at ordet efter en generel målestok måtte anses for krænkende, og virksomheden og driftschefen skulle derfor betale en godtgørelse på 10.000 kr. til hver af de to af medarbejderne.

Endelig skulle landsretten også afgøre, om tv-overvågningen af personalet var sagligt begrundet. Der var tv-overvågning i restauranten og i flere fællesrum, og landsretten fandt, at virksomheden og driftschefen ikke havde godtgjort, at der var tilstrækkelige arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde til dette. Overvågningen gik derfor ud over, hvad der ifølge ledelsesretten og databeskyttelsesretten var sagligt. Landsretten fandt dog ikke, at overvågningen var så uberettiget, at medarbejderne havde krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

IUNO mener

Sagen viser, at en arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed og til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Gør arbejdsgiveren ikke det, kan arbejdsgiveren blive erstatningsansvarlig. Der var efter det oplyste i byretsdommen ikke nedlagt påstand om, at driftschefen og virksomheden ikke hæftede solidarisk, og landsretten tog derfor ikke stilling til dette spørgsmål.
Sagen viser også, at overvågning af medarbejdere skal holde sig inden for rammerne af bl.a. arbejdsgivers ledelsesret og databeskyttelseslovgivningen.

IUNO anbefaler, at virksomheder arbejder for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at der bliver sat aktivt ind over for tilfælde af chikane. IUNO hjælper gerne virksomheder med råd og vejledning til, hvordan de arbejder proaktivt med det psykiske arbejdsmiljø.

[Østre Landsrets dom af 25. januar 2019 i sag B-270-18]

Sagen drejede sig om tre medarbejdere, der var ansat i en fastfoodrestaurant. Medarbejderne påstod, at driftschefen i restauranten havde udsat dem for chikane, seksuel chikane og usaglig overvågning, og de lagde derfor sag an mod virksomheden og driftschefen. To af medarbejderne påstod, at han bl.a. havde taget dem på hofterne, gnubbet sig op ad dem og fortalt seksuelt ladede vittigheder. Herudover blev driftschefen anklaget for at have kaldt medarbejdere med anden etnisk baggrund for ”perker” og ”abekat”. Endelig gjorde nogle af medarbejderne også gældende, at tv-overvågningen af medarbejderne i restauranten ikke var sagligt begrundet. De påstod bl.a., at driftschefen holdt øje med, hvor ofte og hvor længe medarbejderne var på toilettet.

Østre Landsret skulle derfor tage stilling til, om driftschefen havde udøvet chikane eller seksuel chikane, og om der var sket en ulovlig overvågning af medarbejderne.

Landsrettens afgørelse

Tidligere medarbejdere i restauranten blev indkaldt som vidner i landsretten, og flere af dem afgav forklaringer, der stred imod de tre medarbejderes påstande. Landsretten fandt derfor ikke, at medarbejderne havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at driftschefen havde udøvet den seksuelle adfærd, som han blev anklaget for. Driftschefen indrømmede, at han flere gange havde fortalt en vittighed med seksuelle undertoner, men retten fandt ikke, at vittigheden var egnet til at virke krænkende på andre. Virksomheden og driftschefen blev derfor frifundet for anklagerne om seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven.

Landsretten fandt til gengæld, at driftschefen havde udøvet chikane i strid med forskelsbehandlingsloven ved at have kaldt medarbejdere med anden etnisk baggrund for ”perker”. Der blev lagt vægt på de afgivne forklaringer, herunder på driftschefens egen forklaring om, at han havde brugt ordet ”perker” i generelle vendinger. Landsretten fandt, at ordet efter en generel målestok måtte anses for krænkende, og virksomheden og driftschefen skulle derfor betale en godtgørelse på 10.000 kr. til hver af de to af medarbejderne.

Endelig skulle landsretten også afgøre, om tv-overvågningen af personalet var sagligt begrundet. Der var tv-overvågning i restauranten og i flere fællesrum, og landsretten fandt, at virksomheden og driftschefen ikke havde godtgjort, at der var tilstrækkelige arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde til dette. Overvågningen gik derfor ud over, hvad der ifølge ledelsesretten og databeskyttelsesretten var sagligt. Landsretten fandt dog ikke, at overvågningen var så uberettiget, at medarbejderne havde krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

IUNO mener

Sagen viser, at en arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed og til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Gør arbejdsgiveren ikke det, kan arbejdsgiveren blive erstatningsansvarlig. Der var efter det oplyste i byretsdommen ikke nedlagt påstand om, at driftschefen og virksomheden ikke hæftede solidarisk, og landsretten tog derfor ikke stilling til dette spørgsmål.
Sagen viser også, at overvågning af medarbejdere skal holde sig inden for rammerne af bl.a. arbejdsgivers ledelsesret og databeskyttelseslovgivningen.

IUNO anbefaler, at virksomheder arbejder for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at der bliver sat aktivt ind over for tilfælde af chikane. IUNO hjælper gerne virksomheder med råd og vejledning til, hvordan de arbejder proaktivt med det psykiske arbejdsmiljø.

[Østre Landsrets dom af 25. januar 2019 i sag B-270-18]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

14. november 2019

Flyselskabs e-mails var hverken organisationsfjendtlig adfærd eller misbrug af ledelsesretten

logo
HR-jura

7. november 2019

Højesteret: Mistet sygedagpengerefusion kunne ikke modregnes i løn

logo
HR-jura

25. oktober 2019

Respektløs e-mail kunne berettige bortvisning

logo
HR-jura

17. oktober 2019

Ophold hjemme mellem vagter var arbejdstid

logo
HR-jura Persondata

15. oktober 2019

Nyt whistleblowerdirektiv vedtaget: Stærkere beskyttelse på vej

logo
HR-jura

11. oktober 2019

Overtagelse af rengøringsopgave var ikke en virksomhedsoverdragelse

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT