Højesteret ændrer praksis: Syn og skøn kan nu ske med fotografier som grundlag

IUNO har tidligere udgivet et nyhedsbrev i forbindelse med landsrettens kendelse. Her fik en bygherre ikke tilladelse til at fremlægge fotografier for skønsmanden. Spørgsmålet blev dog efterfølgende kæret til Højesteret, der nu har afgjort sagen og er kommet frem til det modsatte resultat af landsretten.  

Under højesteretssagen henviste bygherre til, at bevisbegæringer ikke må afvises, medmindre det på forhånd kan udelukkes, at de vil have betydning for sagens afgørelse. Bygherre mente, at fotografierne kunne have betydning for sagens afgørelse, og at de derfor skulle indgå i syn og skøn. Derudover anførte bygherren, at entreprenøren måtte formodes at have kvalitetssikringsmateriale, som tillige kunne fremlægges for skønsmanden.

Entreprenøren henviste derimod til udgangspunktet om, at syn og skøn skal ske ved en besigtigelse af manglerne. Syn og skøn på baggrund af fotografier tillades derfor kun, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Entreprenøren mente ikke, at dette var tilfældet, da bygherre ikke havde bevist, at det havde været nødvendigt at udbedre forholdene inden afholdelse af syn og skøn.  

Højesteret fandt, at en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge fotografier, der alene viser faktiske forhold. I sagen var der ikke oplysninger om fotografiernes tilblivelse, som gav anledning til at fravige dette.

Højesteret bemærkede indledende, at de fremlagte fotografier gengav faktiske forhold. Endvidere fandt Højesteret, at det var uden betydning, at fotografierne var taget efter sagens anlæg. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at entreprenøren havde mulighed for at anfægte fotografierne og deres bevismæssige betydning ved udarbejdelse af skønstema og i den efterfølgende retssag.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at fotografier kan danne grundlag for syn og skøn, såfremt de udelukkende gengiver faktiske forhold. Højesteret forholder sig dog ikke specifikt til fotografiernes bevismæssige værdi, idet Højesteret lægger vægt på, at entreprenøren efterfølgende vil have mulighed for at anfægte den bevismæssige værdi af fotografierne.

Højesteret fraviger med denne afgørelse det hidtidige udgangspunkt vedrørende syn og skøn. Højesteret tillader således en videre adgang til, at fotografier kan danne grundlag for syn og skøn. Det må dog antages at være en betingelse, at modparten kan anfægte fotografierne og deres bevismæssige betydning under skønsforretningen og i den efterfølgende retssag. Hvorvidt fotografierne er tilstrækkelige som bevis, vil derfor i sidste ende afhænge af rettens almindelige bevisbedømmelse.
 
På trods af afgørelsen anbefaler vi derfor fortsat, at syn og skøn foretages, inden mangler udbedres. Dette skyldes, at bygherre, som påberåber sig mangler, har bevisbyrden for, at manglerne er til stede. Det er derfor bygherres risiko, hvis skønsmanden ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan tage stilling til forholdene som vist på fotografierne. Det er endvidere bygherres risiko, om retten finder, at fotografierne gengiver faktiske forhold.

I en situation, hvor man er nødsaget til at udbedre manglerne inden syn og skøn, kan man med fordel informere modparten om, at syn og skøn vil ske på baggrund af fotografier og eventuelt give modparten anledning til at deltage ved fotograferingen af forholdene. Det er således vigtigt, at man så vidt muligt forsøger at sikre, at fotografierne har en tilstrækkelig bevismæssig værdi.

[Højesterets kendelse af 16. november 2013, U. 2013.2296 H]