Højesteret om medarbejder med øget indtægt efter arbejdsskade
En virksomhedsejer fik en arbejdsskade. Det gik godt i virksomheden, og han tjente derfor mere efter arbejdsskaden end før. Men den øgede indtægt var ikke på grund af ejerens arbejdsindsats og afspejlede ikke hans evne til at arbejde. Det var derfor korrekt, at ejeren havde et erhvervsevnetab på 90 %.
I 2015 fik en virksomhedsejer en arbejdsskade, da han blev slynget ud af en minigraver. Han fik betydelige psykiske og fysiske gener på grund af arbejdsskaden. Inden ulykken havde han arbejdet 60-70 timer om ugen som leder i virksomheden. Efter ulykken kunne han ikke genoptage sit arbejde og lavede kun mindre opgaver. Virksomhedens overskud steg efter arbejdsskaden, og ejeren tjente derfor mere efter arbejdsskaden, end han havde gjort tidligere.
Ankestyrelsen fastsatte i 2021 ejerens erhvervsevnetab til 90 %. Forsikringsselskabet mente ikke, at erhvervsevnetabet kunne fastsættes. Ejeren havde ikke lidt et økonomisk tab, så længe han modtog løn eller overskud fra sin virksomhed.
Det afgørende for ejerens erhvervsevnetab var, om arbejdsskaden havde nedsat hans evne og mulighed for at få indtægt ved arbejde. Højesteret kom frem til, at det var korrekt, at ejerens erhvervsevnetab var 90 %. Det var fordi, han ikke var vendt tilbage til sit arbejde. De opgaver, som han lavede efter arbejdsskaden, var på grund af hans rolle som ejer. Indtægten fra virksomhedens overskud var derfor ikke på grund af hans arbejdsindsats.
IUNO mener
Sagen viser, at det afgørende for erhvervsevnetab er, om medarbejderens evne og mulighed for at tjene penge på at arbejde er nedsat. En medarbejder kan derfor godt tjene flere penge efter en arbejdsskade og stadig have et erhvervsevnetab, hvis den øgede indtjening ikke afspejler medarbejderens arbejdsindsats.
IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber er opmærksomme på at adskille indtægter, der stammer fra en arbejdsindsats, og dem, der er arbejdsfri. Det gælder særligt selvstændige erhvervsdrivende, der ikke længere udfører arbejde i virksomheden, men stadig modtager indtægter fra den.
[Højesterets dom af 2. oktober 2024 i sag BS-6821/2024-HJR]
I 2015 fik en virksomhedsejer en arbejdsskade, da han blev slynget ud af en minigraver. Han fik betydelige psykiske og fysiske gener på grund af arbejdsskaden. Inden ulykken havde han arbejdet 60-70 timer om ugen som leder i virksomheden. Efter ulykken kunne han ikke genoptage sit arbejde og lavede kun mindre opgaver. Virksomhedens overskud steg efter arbejdsskaden, og ejeren tjente derfor mere efter arbejdsskaden, end han havde gjort tidligere.
Ankestyrelsen fastsatte i 2021 ejerens erhvervsevnetab til 90 %. Forsikringsselskabet mente ikke, at erhvervsevnetabet kunne fastsættes. Ejeren havde ikke lidt et økonomisk tab, så længe han modtog løn eller overskud fra sin virksomhed.
Det afgørende for ejerens erhvervsevnetab var, om arbejdsskaden havde nedsat hans evne og mulighed for at få indtægt ved arbejde. Højesteret kom frem til, at det var korrekt, at ejerens erhvervsevnetab var 90 %. Det var fordi, han ikke var vendt tilbage til sit arbejde. De opgaver, som han lavede efter arbejdsskaden, var på grund af hans rolle som ejer. Indtægten fra virksomhedens overskud var derfor ikke på grund af hans arbejdsindsats.
IUNO mener
Sagen viser, at det afgørende for erhvervsevnetab er, om medarbejderens evne og mulighed for at tjene penge på at arbejde er nedsat. En medarbejder kan derfor godt tjene flere penge efter en arbejdsskade og stadig have et erhvervsevnetab, hvis den øgede indtjening ikke afspejler medarbejderens arbejdsindsats.
IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber er opmærksomme på at adskille indtægter, der stammer fra en arbejdsindsats, og dem, der er arbejdsfri. Det gælder særligt selvstændige erhvervsdrivende, der ikke længere udfører arbejde i virksomheden, men stadig modtager indtægter fra den.
[Højesterets dom af 2. oktober 2024 i sag BS-6821/2024-HJR]