DA
Transport

Kan man levere ved at vælte varerne af traileren?

logo
Juranyt
calendar 25. august 2020
globus Danmark

Under losningen af emballageprodukter væltede nogle paller ned fra traileren, hvor det ramte gaffeltruck og blev beskadiget. Medicinalvirksomheden fik udbetalt erstatning af sin forsikring, og forsikringsselskabet rettede krav mod transportøren. Uenigheden handlede primært om, hvorvidt der var sket aflevering til medicinalvirksomheden på det tidspunkt, hvor skaden opstod. Sø- og Handelsretten vurderede at transportøren var ansvarlig for skaderne.

Ved en levering af emballageprodukter kørte chaufføren en palleløfter med godset hen til kanten af lastbilens lad, for at køberens, som er en medicinalvirksomhed, ansatte kunne tage imod det. Placeringen på ladet betød dog, at godset fik overbalance, væltede ned, og ramte medicinalvirksomhedens gaffeltruck, hvor der opstod skader. Medicinalvirksomheden modtog erstatning for skaderne af sit forsikringsselskab, hvorefter forsikringsselskabet rettede krav mod transportøren.

Transportøren nægtede at være ansvarlig for skaden, da han mente, at godset var givet videre til medicinalvirksomheden, og at risikoen dermed var overgået til ham, da skaden opstod. Dette begrundede transportøren ved, at lastbilen var parkeret hos medicinalvirksomheden, og at chaufføren havde lånt medicinalvirksomhedens palleløfter. Transportøren mente heller ikke, at der var nogen aftale om, hvordan losning skulle foregå.

Til gengæld påpegede medicinalvirksomheden, at det var chaufføren selv der bestemte, hvordan lastbilen skulle parkeres, og at losningen skulle foregå på denne måde. Medicinalvirksomheden mente derfor ikke, at risikoen var overgået fra transportøren, da skaden skete.  Medicinalvirksomheden argumenterede også, at det var sædvanlig procedure, at chaufføren stillede godset ved trailerens kant, så medicinalvirksomheden kunne løfte det ned med en gaffeltruck.

Sø- og Handelsretten: Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden på skadestidspunktet

Retten fandt, at chaufføren selv havde bestemt, hvordan lastbilen skulle parkeres, og selv havde flyttet pallerne hen til kanten. Desuden havde medicinalvirksomheden heller ikke givet chaufføren nogen instruktioner om, hvordan losningen skulle foregå. Der blev også lagt vægt på, at det plejede at foregå sådan, når transportøren leverede varer til medicinalvirksomheden.

Retten vurderede, at de manøvrer, som chaufføren havde foretaget med godset, havde fundet sted, mens godset stadig var i transportørens varetægt og endnu ikke var afleveret til medicinalvirksomheden. Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden, så transportøren var ansvarlig for skaden og skulle betale erstatning til forsikringsselskabet.  

IUNO mener   

Sagen tager stilling til en af de vanskelige problemstillinger, der kan opstå ved læsning og losning af gods, og hvor transportretten ikke altid regulerer, om transportøren er ansvarlig. Hvor det er transportørens ansvar, at godset bliver transporteret sikkert, er det ofte sælgers eller købers folk, der står for selve læsningen og losningen. I denne sag lægger retten dog vægt på, at chaufføren ikke bare foretog losningen, men også selv bestemte hvordan det skulle foregå, og dermed blev ansvarlig for sine egne fejl. 

IUNO anbefaler at det så vidt muligt - og det vil i praksis sige ved stor eller vanskelig last - aftales hvem der står for læsning og losning.

[Sø- og handelsrettens dom BS-18712/2019 af 27. marts 2020]

 

Ved en levering af emballageprodukter kørte chaufføren en palleløfter med godset hen til kanten af lastbilens lad, for at køberens, som er en medicinalvirksomhed, ansatte kunne tage imod det. Placeringen på ladet betød dog, at godset fik overbalance, væltede ned, og ramte medicinalvirksomhedens gaffeltruck, hvor der opstod skader. Medicinalvirksomheden modtog erstatning for skaderne af sit forsikringsselskab, hvorefter forsikringsselskabet rettede krav mod transportøren.

Transportøren nægtede at være ansvarlig for skaden, da han mente, at godset var givet videre til medicinalvirksomheden, og at risikoen dermed var overgået til ham, da skaden opstod. Dette begrundede transportøren ved, at lastbilen var parkeret hos medicinalvirksomheden, og at chaufføren havde lånt medicinalvirksomhedens palleløfter. Transportøren mente heller ikke, at der var nogen aftale om, hvordan losning skulle foregå.

Til gengæld påpegede medicinalvirksomheden, at det var chaufføren selv der bestemte, hvordan lastbilen skulle parkeres, og at losningen skulle foregå på denne måde. Medicinalvirksomheden mente derfor ikke, at risikoen var overgået fra transportøren, da skaden skete.  Medicinalvirksomheden argumenterede også, at det var sædvanlig procedure, at chaufføren stillede godset ved trailerens kant, så medicinalvirksomheden kunne løfte det ned med en gaffeltruck.

Sø- og Handelsretten: Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden på skadestidspunktet

Retten fandt, at chaufføren selv havde bestemt, hvordan lastbilen skulle parkeres, og selv havde flyttet pallerne hen til kanten. Desuden havde medicinalvirksomheden heller ikke givet chaufføren nogen instruktioner om, hvordan losningen skulle foregå. Der blev også lagt vægt på, at det plejede at foregå sådan, når transportøren leverede varer til medicinalvirksomheden.

Retten vurderede, at de manøvrer, som chaufføren havde foretaget med godset, havde fundet sted, mens godset stadig var i transportørens varetægt og endnu ikke var afleveret til medicinalvirksomheden. Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden, så transportøren var ansvarlig for skaden og skulle betale erstatning til forsikringsselskabet.  

IUNO mener   

Sagen tager stilling til en af de vanskelige problemstillinger, der kan opstå ved læsning og losning af gods, og hvor transportretten ikke altid regulerer, om transportøren er ansvarlig. Hvor det er transportørens ansvar, at godset bliver transporteret sikkert, er det ofte sælgers eller købers folk, der står for selve læsningen og losningen. I denne sag lægger retten dog vægt på, at chaufføren ikke bare foretog losningen, men også selv bestemte hvordan det skulle foregå, og dermed blev ansvarlig for sine egne fejl. 

IUNO anbefaler at det så vidt muligt - og det vil i praksis sige ved stor eller vanskelig last - aftales hvem der står for læsning og losning.

[Sø- og handelsrettens dom BS-18712/2019 af 27. marts 2020]

 

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Transport

4. juni 2023

Hvor mange relæer var skadet?

logo
Transport

7. maj 2023

Blip, båt, det gik ikke så godt…

logo
Transport

10. april 2023

Voldgift i CMR-sager er tilladt

logo
Transport

5. februar 2023

Hvornår gælder CMR-loven - Nu i farver

logo
Transport

4. december 2022

Ændrede og ikke ændrede aftaler

logo
Transport

6. november 2022

Fortoldning er transportørens problem

Holdet

Aage

Krogh

Partner