DA
Transport

Kaskoforsikring dækkede forlis af båd

logo
Juranyt
calendar 22. maj 2020
globus Danmark

I en sag mellem bådejer og forsikringsselskab, skulle retten tage stilling til, hvorvidt manglende overholdelse af de betingelser, der var listet i slæbeattesten, havde ført til ulykken. Derudover, skulle retten også vurdere, om disse betingelser skulle have været opfyldt, for at policen dækkede tab ved bugsering.

Efter at have købt en husbåd tegnede ejeren en forsikring af husbåden. Da båden var beliggende i Sakskøbing, og ejeren boede i Hvide Sande, skulle den slæbes dertil. Derfor blev der også tegnet forsikring for bugseringen. Under slæbet sank båden, og ejeren krævede forsikringssummen udbetalt for kaskosummen inklusive diverse udstyr på båden.

Forsikringsselskabet mente, at forsikringen ikke dækkede bugseringen, da de betingelser, der var listet i slæbeattesten, ikke var opfyldt. Ifølge slæbeattesten skulle forsikringsselskabet godkende båden og bugseringsfirmaet. Ejeren mente dog, at båden var blevet godkendt af forsikringsselskabet.

En dykkerundersøgelse af vraget havde i øvrigt vist, at vand kunne være trængt ind i båden gennem en luge, der ikke var skalket, men hvorfor og hvornår, vand kunne trænge ind, var omtvistet mellem parterne.

Retten skulle derfor vurdere, hvorvidt forsikringen dækkede forliset og deriblandt, om de betingelser, der fremgik af slæbeattesten, måtte betragtes som objektive betingelser, der skulle være opfyldt, for at der overhovedet var indgået en forsikringsaftale om slæbet, eller som sikkerhedsforholdsregler, hvorefter der skulle være årsagssammenhæng mellem den manglende overholdelse og forliset, for at forsikringsselskabet kunne afvise dækning.

Sø- og Handelsretten: Dækning, men kun for husbådens værdi

Retten fandt, at det ikke fremgik tydeligt af henvisningen i policen, at forsikringen kun dækkede bugseringen, når betingelserne i slæbeattesten var opfyldt. Ved fremsendelsen af policen havde forsikringsselskabet derfor indgået en aftale med ejeren, som også dækkede bugsering af husbåden.

Husbådens forlis var en ulykkelig hændelse, og derfor var der som udgangspunkt dækning. Da forsikringsselskabet ikke kunne godtgøre, at forliset kunne være forhindret, deriblandt at sikkerhedsforholdsreglerne ikke var overholdt, havde ejeren krav på erstatning for tabet af båden.

Ejeren havde imidlertid krævet mere i erstatning end bådens købspris og kunne derfor ikke få medhold i hele kravet. Ejeren fik altså kun dækket bådens værdi og ikke det udstyr, der befandt sig ombord. 

IUNO mener

Sagen viser en klassisk situation om hvilke betingelser der er aftalt mellem forsikringsselskab og forsikringstager. Her var det især spørgsmålet om afgrænsningen mellem objektive betingelser for dækning og almindelige sikkerhedsforholdsregler. Retten kom derudover frem til, at uklarheden, om hvilke betingelser der var, for at forsikringen trådte i kraft, og for om der var tale om sikkerhedsforholdsregler, måtte falde ud til forsikringstagers fordel.

Ligeledes fandt retten at uklarheden om forlisets årsag jf. FAL § 51 og DSK § 49 måtte medføre at der var dækning for skaden. Sagen understreger derfor vigtigheden af som forsikringsselskab at være klar, hvis man ønsker at stille særskilte betingelser for dækning, og demonstrerer bevisbyrden for årsagssammenhæng i forbindelse med sikkerhedsforholdsregler.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS 24807/2018]

Efter at have købt en husbåd tegnede ejeren en forsikring af husbåden. Da båden var beliggende i Sakskøbing, og ejeren boede i Hvide Sande, skulle den slæbes dertil. Derfor blev der også tegnet forsikring for bugseringen. Under slæbet sank båden, og ejeren krævede forsikringssummen udbetalt for kaskosummen inklusive diverse udstyr på båden.

Forsikringsselskabet mente, at forsikringen ikke dækkede bugseringen, da de betingelser, der var listet i slæbeattesten, ikke var opfyldt. Ifølge slæbeattesten skulle forsikringsselskabet godkende båden og bugseringsfirmaet. Ejeren mente dog, at båden var blevet godkendt af forsikringsselskabet.

En dykkerundersøgelse af vraget havde i øvrigt vist, at vand kunne være trængt ind i båden gennem en luge, der ikke var skalket, men hvorfor og hvornår, vand kunne trænge ind, var omtvistet mellem parterne.

Retten skulle derfor vurdere, hvorvidt forsikringen dækkede forliset og deriblandt, om de betingelser, der fremgik af slæbeattesten, måtte betragtes som objektive betingelser, der skulle være opfyldt, for at der overhovedet var indgået en forsikringsaftale om slæbet, eller som sikkerhedsforholdsregler, hvorefter der skulle være årsagssammenhæng mellem den manglende overholdelse og forliset, for at forsikringsselskabet kunne afvise dækning.

Sø- og Handelsretten: Dækning, men kun for husbådens værdi

Retten fandt, at det ikke fremgik tydeligt af henvisningen i policen, at forsikringen kun dækkede bugseringen, når betingelserne i slæbeattesten var opfyldt. Ved fremsendelsen af policen havde forsikringsselskabet derfor indgået en aftale med ejeren, som også dækkede bugsering af husbåden.

Husbådens forlis var en ulykkelig hændelse, og derfor var der som udgangspunkt dækning. Da forsikringsselskabet ikke kunne godtgøre, at forliset kunne være forhindret, deriblandt at sikkerhedsforholdsreglerne ikke var overholdt, havde ejeren krav på erstatning for tabet af båden.

Ejeren havde imidlertid krævet mere i erstatning end bådens købspris og kunne derfor ikke få medhold i hele kravet. Ejeren fik altså kun dækket bådens værdi og ikke det udstyr, der befandt sig ombord. 

IUNO mener

Sagen viser en klassisk situation om hvilke betingelser der er aftalt mellem forsikringsselskab og forsikringstager. Her var det især spørgsmålet om afgrænsningen mellem objektive betingelser for dækning og almindelige sikkerhedsforholdsregler. Retten kom derudover frem til, at uklarheden, om hvilke betingelser der var, for at forsikringen trådte i kraft, og for om der var tale om sikkerhedsforholdsregler, måtte falde ud til forsikringstagers fordel.

Ligeledes fandt retten at uklarheden om forlisets årsag jf. FAL § 51 og DSK § 49 måtte medføre at der var dækning for skaden. Sagen understreger derfor vigtigheden af som forsikringsselskab at være klar, hvis man ønsker at stille særskilte betingelser for dækning, og demonstrerer bevisbyrden for årsagssammenhæng i forbindelse med sikkerhedsforholdsregler.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS 24807/2018]

Modtag vores nyhedsbrev

Mads

Poulsen

Partner

Aage

Krogh

Partner

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
Transport

25. september 2020

Speditøren ansvarlig for vandskade. Netværksreglen i NSAB 2000 kunne ikke anvendes

logo
Transport

25. september 2020

Kan man levere ved at vælte varerne af traileren?

logo
Transport

14. august 2020

Ingen forsikringsdækning for skade på gods

logo
Transport

14. august 2020

Rederi ansvarlig for at varetage ladningsejers interesser

logo
Transport

19. marts 2020

Coronavirus lukker grænserne

logo
Transport

19. marts 2020

Transportør kun ansvarlig for kontaminering af ét ud af tre læs korn

Events

logo
Transport
28. september 2017

Gå-hjem møde om temperaturfølsomt gods (Kolding)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (København)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (webcast)

logo
Transport
29. marts 2017

Morgenmøde om Incoterms 2010

logo
Transport
29. marts 2017

Gå-hjem møde om Incoterms 2010

logo
Transport
27. september 2016

Gå-hjem-møde om ”kvittering og reklamation – få styr på frister og faldgruber - i København

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT