DA
HR-jura Corporate Teknologi

Kommende lov indfører krav om whistleblowerordninger

logo
Juranyt
calendar 7. februar 2021
globus Danmark

Regeringen har netop sendt forslag til den nye whistleblowerlov i høring. Lovforslaget skal implementere EU’s whistleblowerdirektiv og vil blandt andet indføre krav til virksomheder med 50 medarbejdere eller flere om at etablere en whistleblowerordning. For større virksomheder, gælder kravet allerede fra den 17. december 2021. Vi ser i nyhedsbrevet nærmere på lovforslaget, og hvad det betyder for virksomheder.

Det nye lovforslag implementerer og udvider EU’s whistleblowerdirektiv, hvorefter alle virksomheder med 50 medarbejdere eller flere skal etablere en whistleblowerordning. De nye regler får derfor stor betydning for de fleste virksomheder.

Hvad kan der indberettes om?

Med det nye lovforslag skal virksomheder med mere end 249 medarbejdere etablere en whistleblowerordning, inden loven træder i kraft den 17. december 2021. Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere får en forlænget frist, og skal etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.

Der kan ikke ske indberetning om alle slags forhold til whistleblowerordningen. Indberetninger må kun vedrøre overtrædelser af en række specifikke EU-regler, og alvorlige lovovertrædelser af EU-ret eller dansk ret eller andre alvorlige forhold i øvrigt.

Hvornår en lovovertrædelse eller et forhold herefter er alvorligt nok til at blive omfattet af lovens regler kræver som udgangspunkt, at der er tale om forhold, hvis afdækning er i ”offentlighedens interesse”. Der skal altså efter en konkret vurdering være tale om en reel samfundsinteresse. Det kan være forhold om svig, underslæb eller bestikkelse, men kan også være grove eller gentagne overtrædelser af regler omkring folkesundhed, transportsikkerhed eller beskyttelse af natur og miljø.

Det betyder samtidig, at indberetninger der vedrører whistleblowerens eget ansættelsesforhold normalt ikke er muligt, medmindre der er tale om grov chikane eller sexchikane. Vi har tidligere beskrevet regeringens forslag om at inkludere sexchikane i de nye regler, her.

Bedre beskyttelse af whistleblowers

Virksomheders kommende interne whistleblowerordning kan både etableres internt eller alternativt, helt eller delvist eksternt, hos en samarbejdspartner. I alle tilfælde skal whistleblowerordningen dog leve op til de nye krav, der skal sikre en bedre beskyttelse whistleblowere. De nye krav betyder blandt andet, at:

  • Virksomheder skal udpege en upartisk person eller afdeling, der skal modtage og følge op på indberetninger og have kontakt med whistlebloweren

  • Virksomhedens ordning skal etableres og fungere på en måde, der sikrer fortrolighed om whistleblowerens identitet og enhver der bliver nævnt i indberetningen

  • Virksomheder skal indføre passende procedurer, der blandt andet skal sikre, at whistlebloweren får bekræftelse på modtagelse af indberetningen inden for 7 dage og feedback senest 3 måneder efter indberetningen, eller 6 måneder, hvis særlige forhold taler for det

  • Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere kan etablere en fælles whistleblowerenhed, men det er stadig den enkelte virksomheds ansvar at give feedback og sikre whistleblowerens identitet

  • Virksomheder skal sikre, at whistleblowere, der opfylder betingelserne for at blive omfattet af lovens beskyttelse, ikke bliver straffet for at have indberettet om et forhold, såsom med suspension, afskedigelse, lønnedgang mv.

  • Virksomheder skal medvirke til at sikre, at whistleblowere ikke bliver forhindret eller forsøgt forhindret i at foretage indberetninger

  • Virksomheder skal sikre, at indberetning kan ske mundtligt eller skriftligt

Hvis ordningen drives helt eksternt via en samarbejdspartner, vil størstedelen af forpligtelserne flyttes fra virksomheden til samarbejdspartneren.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at der skal oprettes en ekstern og selvstændig whistleblowerordning i Datatilsynet, som et supplement til de interne whistleblowerordninger i virksomhederne. Det betyder samtidig, at alle virksomheder reelt bliver omfattet af loven, fordi også medarbejdere i virksomheder med mindre end 50 medarbejdere kan foretage indberetninger og blive omfattet af lovens beskyttelsesregler.

Loven forventes at træde i kraft den 17. december 2021.

IUNO mener

Den kommende whistleblowerlov betyder, at et stort antal virksomheder skal etablere whistleblowerordninger og samtidig, at reelt alle virksomheder fremover mere eller mindre bliver omfattet af lovens regler. Navnlig større virksomheder bør derfor allerede nu begynde forberedelserne for at sikre, at de nye ordninger lever op til de nye krav og bliver etableret inden for de fastsatte deadlines.

IUNO anbefaler, at virksomheder i den forbindelse er særligt opmærksomme på, at der som led i ordningen er krav om uafhængighed, og at virksomheder skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter ved håndteringen af indberetninger. Det betyder, at virksomheder bør overveje, om whistleblowerordningen skal håndteres af den samarbejdspartner, virksomheden normalt anvender, eller om den skal håndteres af en anden samarbejdspartner.

Vi anbefaler normalt, at virksomheder etablerer en intern whistleblowerordning via en ekstern samarbejdspartner. Det er fordi, hvis medarbejdere kun kan anmelde forhold internt, kan det have den effekt, at de vil afholde sig fra at benytte ordningen, fordi virksomheden er den direkte modtager af anmeldelsen.

Vi har tidligere beskrevet fordelene og ulemperne ved interne og eksterne whistleblowerordninger her.

Hos IUNO kan vi hjælpe din virksomhed med alle whistleblowerordningens aspekter. Læs mere om det her

Update: Lovforslaget er nu blevet vedtaget, med et par ændringer. Du kan læse mere om ændringerne her.

[Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. februar 2021]

Det nye lovforslag implementerer og udvider EU’s whistleblowerdirektiv, hvorefter alle virksomheder med 50 medarbejdere eller flere skal etablere en whistleblowerordning. De nye regler får derfor stor betydning for de fleste virksomheder.

Hvad kan der indberettes om?

Med det nye lovforslag skal virksomheder med mere end 249 medarbejdere etablere en whistleblowerordning, inden loven træder i kraft den 17. december 2021. Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere får en forlænget frist, og skal etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.

Der kan ikke ske indberetning om alle slags forhold til whistleblowerordningen. Indberetninger må kun vedrøre overtrædelser af en række specifikke EU-regler, og alvorlige lovovertrædelser af EU-ret eller dansk ret eller andre alvorlige forhold i øvrigt.

Hvornår en lovovertrædelse eller et forhold herefter er alvorligt nok til at blive omfattet af lovens regler kræver som udgangspunkt, at der er tale om forhold, hvis afdækning er i ”offentlighedens interesse”. Der skal altså efter en konkret vurdering være tale om en reel samfundsinteresse. Det kan være forhold om svig, underslæb eller bestikkelse, men kan også være grove eller gentagne overtrædelser af regler omkring folkesundhed, transportsikkerhed eller beskyttelse af natur og miljø.

Det betyder samtidig, at indberetninger der vedrører whistleblowerens eget ansættelsesforhold normalt ikke er muligt, medmindre der er tale om grov chikane eller sexchikane. Vi har tidligere beskrevet regeringens forslag om at inkludere sexchikane i de nye regler, her.

Bedre beskyttelse af whistleblowers

Virksomheders kommende interne whistleblowerordning kan både etableres internt eller alternativt, helt eller delvist eksternt, hos en samarbejdspartner. I alle tilfælde skal whistleblowerordningen dog leve op til de nye krav, der skal sikre en bedre beskyttelse whistleblowere. De nye krav betyder blandt andet, at:

  • Virksomheder skal udpege en upartisk person eller afdeling, der skal modtage og følge op på indberetninger og have kontakt med whistlebloweren

  • Virksomhedens ordning skal etableres og fungere på en måde, der sikrer fortrolighed om whistleblowerens identitet og enhver der bliver nævnt i indberetningen

  • Virksomheder skal indføre passende procedurer, der blandt andet skal sikre, at whistlebloweren får bekræftelse på modtagelse af indberetningen inden for 7 dage og feedback senest 3 måneder efter indberetningen, eller 6 måneder, hvis særlige forhold taler for det

  • Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere kan etablere en fælles whistleblowerenhed, men det er stadig den enkelte virksomheds ansvar at give feedback og sikre whistleblowerens identitet

  • Virksomheder skal sikre, at whistleblowere, der opfylder betingelserne for at blive omfattet af lovens beskyttelse, ikke bliver straffet for at have indberettet om et forhold, såsom med suspension, afskedigelse, lønnedgang mv.

  • Virksomheder skal medvirke til at sikre, at whistleblowere ikke bliver forhindret eller forsøgt forhindret i at foretage indberetninger

  • Virksomheder skal sikre, at indberetning kan ske mundtligt eller skriftligt

Hvis ordningen drives helt eksternt via en samarbejdspartner, vil størstedelen af forpligtelserne flyttes fra virksomheden til samarbejdspartneren.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at der skal oprettes en ekstern og selvstændig whistleblowerordning i Datatilsynet, som et supplement til de interne whistleblowerordninger i virksomhederne. Det betyder samtidig, at alle virksomheder reelt bliver omfattet af loven, fordi også medarbejdere i virksomheder med mindre end 50 medarbejdere kan foretage indberetninger og blive omfattet af lovens beskyttelsesregler.

Loven forventes at træde i kraft den 17. december 2021.

IUNO mener

Den kommende whistleblowerlov betyder, at et stort antal virksomheder skal etablere whistleblowerordninger og samtidig, at reelt alle virksomheder fremover mere eller mindre bliver omfattet af lovens regler. Navnlig større virksomheder bør derfor allerede nu begynde forberedelserne for at sikre, at de nye ordninger lever op til de nye krav og bliver etableret inden for de fastsatte deadlines.

IUNO anbefaler, at virksomheder i den forbindelse er særligt opmærksomme på, at der som led i ordningen er krav om uafhængighed, og at virksomheder skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter ved håndteringen af indberetninger. Det betyder, at virksomheder bør overveje, om whistleblowerordningen skal håndteres af den samarbejdspartner, virksomheden normalt anvender, eller om den skal håndteres af en anden samarbejdspartner.

Vi anbefaler normalt, at virksomheder etablerer en intern whistleblowerordning via en ekstern samarbejdspartner. Det er fordi, hvis medarbejdere kun kan anmelde forhold internt, kan det have den effekt, at de vil afholde sig fra at benytte ordningen, fordi virksomheden er den direkte modtager af anmeldelsen.

Vi har tidligere beskrevet fordelene og ulemperne ved interne og eksterne whistleblowerordninger her.

Hos IUNO kan vi hjælpe din virksomhed med alle whistleblowerordningens aspekter. Læs mere om det her

Update: Lovforslaget er nu blevet vedtaget, med et par ændringer. Du kan læse mere om ændringerne her.

[Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. februar 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

27. juni 2021

Virksomhed kunne frasige sig overenskomst efter fusion

logo
HR-jura Corporate Teknologi

25. juni 2021

Lov om beskyttelse af whistleblowere vedtaget

logo
HR-jura

20. juni 2021

Usagligt at varsle medarbejdere ned i løn grundet coronavirus

logo
HR-jura Corporate Teknologi

17. juni 2021

Hvor længe kan virksomheder opbevare oplysninger om jobansøgere?

logo
HR-jura

11. juni 2021

Vikar kunne rette sit krav mod kunden

logo
HR-jura

4. juni 2021

Medarbejder med 30 års ansættelse kunne opsiges efter 120-dages reglen

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Anna

Bjørk Dahlin Irvold

Senior juridisk assistent

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Franziska

Brüggemann

Advokatfuldmægtig

Johanne

Tange Thams

Juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokatfuldmægtig

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Pernille

Skall Søby Nielsen

Juridisk assistent

Signe

Kræmer Pedersen

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner