Kommune skulle tilbagebetale sygedagpenge, som kommunen havde fået refunderet af et forsikringsselskab

A kom den 26. oktober 2010 til skade ved et færdselsuheld og fik som følge heraf udbetalt sygedagpenge af kommunen. Skaden blev imidlertid anset for en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen, og blev derfor sideløbende behandlet efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Kommunen fik refunderet de udbetalte sygedagpenge fra den 18. november 2010 til den 26. august 2012 af Topdanmark Forsikring, som var ansvarsforsikringsselskab for skadevolder.

Arbejdsskadestyrelsen (Nu: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) traf midlertidig afgørelse i sagen den 19. september 2012 og fastsatte erhvervsevnetabet til 50 % og tilkendte A erstatning fra den 21. september 2011 med et månedligt beløb.

Afgørelsen blev tilsendt Topdanmark den 3. oktober 2012, og forsikringsselskabet krævede derfor tilbagebetaling af for meget betalt sygedagpenge fra den 21. september 2011 til den 26. august 2012.

Efter erstatningsansvarsloven § 2 havde A derfor kun krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil den 21. september 2011, og sagen drejede sig følgelig om, hvorvidt Topdanmark kunne kræve det for meget udbetalte beløb refunderet.

Erstatningsansvarsloven (EAL) § 16, stk. 1, 3. pkt. foreskriver, at et ansvarsforsikringsselskab som udgangspunkt ikke kan kræve udbetalinger til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tilbagebetalt af skadelidte i den situation, hvor fastsættelsen af skæringstidspunktet mellem erstatningsposterne tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab sker retrospektivt.

Kommunen gjorde gældende, at forsikringsselskabet ikke kunne kræve tilbagesøgning, idet kommunen var indtrådt i skadelidtes krav og dermed var beskyttet af EAL § 16, stk. 1, 3. pkt.

Kommune kunne ikke sidestilles med skadelidte

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse og fandt ikke at beskyttelsen i EAL § 16 tillige omfatter kommuner, der søger regres efter lovens § 17, stk. 1, sidste pkt. Højesteret bemærkede, at EAL § 16, stk. 1, 3. pkt., efter forarbejderne er begrundet i sociale og økonomiske beskyttelseshensyn, der alene gør sig gældende i forhold til skadelidte.

Uanset at kommunens regreskrav var et afledt krav, fandt retten, at EAL § 16 skulle fortolkes indskrænkende, og at Topdanmark derfor ikke var afskåret fra at rejse kravet overfor kommunen som følge af bestemmelsen.

Retten fandt ikke, at forsikringsselskabet på tidspunktet for betaling af regreskravet vidste eller burde have vidst, hvilket skæringstidspunkt Arbejdsskadestyrelsen ville fastsætte i en eventuel midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab. Herudover var der ikke grundlag for at antage, at forsikringsselskabet indså eller burde have indset, at en del af det samlede regreskrav var uberettiget, da forsikringsselskabet udbetalte beløbene til kommunen.

Det var af betydning for sagens afgørelse, at parterne var professionelle, og at betalingerne førte til en berigelse af kommunen. Derudover var der ikke beskyttelses- eller indrettelseshensyn at tage til kommunen henset til, at kommunen mere end et år efter, at kommunen senest havde udbetalt beløb til kommunen, fremsatte krav om betaling af de resterende udbetalinger af sygedagpenge.

Forsikringsselskabet kunne derfor tilbagesøge det for meget betalte beløb. Kommunen skulle tilbagebetale 189.878 kr. med tillæg af procesrente.

[Højesterets afgørelse af 4. januar 2017 i sag 24/2016]