DA
Transport

Krav mod forsikringsselskab var ikke forældet efter CMR-loven

logo
Juranyt
calendar 10. maj 2015
globus Danmark

En vognmands forsikringsselskab skulle udbetale erstatning på 256.000 kroner til vognmanden, som forinden havde betalt erstatning til en speditør for at bevare deres samarbejdsforhold. Sø- og Handelsretten afviste, at der alene var tale om kulanceerstatning, og at kravet var forældet efter CMR-lovens § 41. 

En  skandinavisk logistikvirksomhed indgik en transportaftale med en dansk speditør om at transportere hårde hvidevarer fra Eskilstuna i Sverige til Taulov i Danmark. Speditøren viderekontraherede transporten til en dansk vognmand. Under transporten til Taulov lod vognmanden traileren stå aflåst på en vej hen over weekenden, hvorefter han opdagede, at en stor del af godset var blevet stjålet.

Vognmanden anmeldte straks tyveriet til sit forsikringsselskab, som udbad sig flere oplysninger og samtidig angav, hvad vognmanden skulle gøre. Speditøren sendte efterfølgende en faktura direkte til vognmandens forsikringsselskab og krævede erstatning. Forsikringsselskabet krævede dog yderligere dokumentation for tabet, og der fulgte derefter en længere periode med korrespondance mellem speditøren og forsikringsselskabet om dokumentation.

Lidt over et år efter tidspunktet for tyveriet afviste forsikringsselskabet speditørens krav på grund af manglende dokumentation samt det forhold, at kravet efter forsikringsselskabets opfattelse var forældet efter CMR-lovens § 41. Forsikringsselskabet tilbagesendte alle modtagne dokumenter.

Da speditøren ikke havde modtaget erstatning fra vognmanden eller forsikringsselskabet, lukkede han vognmandens afregningskonto. Vognmanden valgte derefter at betale erstatningen til speditøren for at bevare deres samarbejde, mens han selv videreførte kravet mod forsikringsselskabet.

Da forsikringsselskabet stadig nægtede at udbetale erstatning, lagde vognmanden sag an mod forsikringsselskabet. Sagen blev dog først anlagt mere end et år efter forsikringsselskabets afvisning.

Forsikringsselskabet: Forsikringen dækker ikke kulanceerstatning
Forsikringsselskabet angav over for retten, at vognmanden ikke havde været forpligtet til at betale erstatning til speditøren. Betalingen måtte derfor betragtes som kulanceerstatning, hvilket forsikringen ikke dækkede. Desuden fastholdt forsikringsselskabet, at kravet var forældet efter CMR-lovens § 41, stk. 1, som angiver, at søgsmål skal anlægges inden for et år.

Vognmanden mente derimod, at han var forpligtet til at betale erstatning til speditøren, fordi han var ansvarlig for godset på tidspunktet for tyveriet. Vognmanden afviste samtidig, at kravet var forældet, fordi forældelsesfristen var blevet suspenderet i forbindelse med anmeldelsen af kravet, jf. den særlige suspensionsregel i CMR-lovens § 41, stk. 3. Efter denne regel standser fremsættelse af krav forældelsesfristens løb, indtil kravet skriftligt afvises.

Det viste sig under retssagen, at noget af den dokumentation, som forsikringsselskabet havde krævet, ikke var relevant for den pågældende type transport.

Sø- og Handelsretten: Forsikringsselskabet skulle dække tabet
Sø- og Handelsretten fandt indledningsvist, at kravet ikke var forældet og henviste i den forbindelse til korrespondancen med forsikringsselskabet.

Retten konkluderede, at vognmanden var ansvarlig for tyveriet over for speditøren efter CMR-lovens § 24. Det skulle ikke komme vognmanden til skade, at han efter lang tids venten havde valgt at betalte erstatningsbeløbet til speditøren for at bevare deres samarbejde, hvorefter han selv havde videreført kravet over for forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet skulle derfor dække det fulde tab på 256.000 kroner.

IUNO mener

Afgørelsen illustrerer, at en betaling ikke nødvendigvis udgør kulanceerstatning, selvom formålet med betalingen er at bevare et samarbejde. Kulanceerstatning forudsætter, at der ikke er nogen juridisk forpligtelse til at betale.

Retten mente i denne sag ikke, at der var indtrådt forældelse, inden vognmanden frivilligt indfriede kravet over for speditøren og henviste i den forbindelse til korrespondancen med forsikringsselskabet omkring kravet. Efter CMR-lovens § 41, stk. 3, vil en forældelsesfrist blive suspenderet ved fremsættelse af skriftligt krav mod fragtføreren, indtil den dag fragtføreren afviser kravet og tilbagesender dokumenterne. Reglen gælder dog kun krav mod fragtføreren, eller nogen der er trådt i dennes sted. Du kan læse mere om suspensionsreglen i vores tidligere nyhedsbrev om smugling af tyrkisk parfume.

Dommen er anket til Østre Landsret, og vi venter tilbage, når landsretten har afsagt dom i sagen.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende nyt

EU-Kommissionen fremlægger nødplan for ”no-deal” Brexit

logo

18. september 2017

Varm sushi i hård kuling

logo
Transport

23. marts 2017

Modtager bar risiko for våde tørklæder efter flytransport med aftalt FOB-klausul

logo
Transport

28. januar 2017

Speditør var ikke ansvarlig for skadet gods i havneområdet

logo
Transport

16. januar 2017

Chauffør skulle have kontrolleret transportens dimensioner inden udførelse af transport

logo
Transport

22. november 2016

Discountpris uden betydning: Groft uagtsomt at stille presenningstrailer ulåst og ubevogtet

Events

logo
Transport
28. september 2017

Gå-hjem møde om temperaturfølsomt gods (Kolding)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (København)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (webcast)

logo
Transport
29. marts 2017

Morgenmøde om Incoterms 2010

logo
Transport
29. marts 2017

Gå-hjem møde om Incoterms 2010

logo
Transport
27. september 2016

Gå-hjem-møde om ”kvittering og reklamation – få styr på frister og faldgruber - i København

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT