Landsretten nedsatte bøde i sag om skjult reklame
En nylig afgørelse fra Østre Landsret viser, at det kan betale sig at gå rettens vej i sager om skjult reklame på sociale medier. I sagen havde byretten fastsat en bøde på under halvdelen af Forbrugerombudsmandens oprindelige indstilling, og landsretten nedsatte bøden yderligere. Bøden endte altså på bare en fjerdedel af ombudsmandens indstilling.
En influencer var tiltalt for at have undladt at markere reklameindhold i sine opslag på Facebook og Instagram. Både Forbrugerombudsmanden og byretten vurderede, at influencerens opslag udgjorde reklame, da influenceren havde modtaget tøj fra virksomheder mod at promovere det.
Byretten fandt, at influenceren var erhvervsdrivende i henhold til markedsføringsloven og dømte influenceren for overtrædelse af reglerne om skjult reklame. Under sagen krævede Forbrugerombudsmanden en bøde på 120.000 kr., men byretten nedsatte bøden til 50.000 kroner.
Influenceren ankede sagen til Østre Landsret og argumenterede for, at nogle af opslagene ikke var reklame, fordi de ikke var en del af en kampagne, men noget influenceren havde lavet som privatperson.
Landsretten fastholdt, at influenceren handlede som erhvervsdrivende, og at opslagene derfor skulle have været markeret som reklame, men nedsatte bøden til 30.000 kr.
IUNO mener
Afgørelsen bekræfter, at influencere kan være omfattet af markedsføringsloven, selv når de ikke modtager betaling og opslagene ikke sker som led i en kampagne.
Sagen understreger også, at influencere bør overveje en ekstra gang, om de vil acceptere bøder baseret på Forbrugerombudsmandens indstilling, som i denne sag var sat fire gange så højt som den endelige bøde.
Hvis du som influencer bliver politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, bør du undersøge, om ombudsmandens indstilling tager højde for eventuelle formildende omstændigheder, inden du accepterer en bøde.
[Østre Landsrets dom af 21. februar 2025 i sag S-1435-23]
En influencer var tiltalt for at have undladt at markere reklameindhold i sine opslag på Facebook og Instagram. Både Forbrugerombudsmanden og byretten vurderede, at influencerens opslag udgjorde reklame, da influenceren havde modtaget tøj fra virksomheder mod at promovere det.
Byretten fandt, at influenceren var erhvervsdrivende i henhold til markedsføringsloven og dømte influenceren for overtrædelse af reglerne om skjult reklame. Under sagen krævede Forbrugerombudsmanden en bøde på 120.000 kr., men byretten nedsatte bøden til 50.000 kroner.
Influenceren ankede sagen til Østre Landsret og argumenterede for, at nogle af opslagene ikke var reklame, fordi de ikke var en del af en kampagne, men noget influenceren havde lavet som privatperson.
Landsretten fastholdt, at influenceren handlede som erhvervsdrivende, og at opslagene derfor skulle have været markeret som reklame, men nedsatte bøden til 30.000 kr.
IUNO mener
Afgørelsen bekræfter, at influencere kan være omfattet af markedsføringsloven, selv når de ikke modtager betaling og opslagene ikke sker som led i en kampagne.
Sagen understreger også, at influencere bør overveje en ekstra gang, om de vil acceptere bøder baseret på Forbrugerombudsmandens indstilling, som i denne sag var sat fire gange så højt som den endelige bøde.
Hvis du som influencer bliver politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, bør du undersøge, om ombudsmandens indstilling tager højde for eventuelle formildende omstændigheder, inden du accepterer en bøde.
[Østre Landsrets dom af 21. februar 2025 i sag S-1435-23]
