Leasing: Mistænkelig høj pris burde have været undersøgt
En printer, der var 7.500 kr. værd, blev leaset for 1,5 mio. kr. Højesteret ville dog ikke tilsidesætte leasingaftalen, fordi leasingtager og -giver havde handlet uagtsomt ved ikke at undersøge prisen nærmere, da aftalen blev indgået. Leasingydelsen blev i stedet nedsat til det halve.
En fagforening for kommunale lønarbejdere i Storkøbenhavn indgik aftaler om leasing af printere.
Aftalerne blev indgået med et printerfirma som leverandør og med et finansieringsselskab som financier. Aftalerne havde en løbetid på 72 måneder. En af aftalerne vedrørte en printer, som blev leaset til 22.000 kr. pr. måned. Maskinen var ellers vurderet til en månedlig leasingydelse på maks. 435 kr.
Finansieringsselskabet indgik leasingaftalerne, men det var printerfirmaet, som varetog forhandlingerne, oprettede kontrakterne og skaffede underskrift fra kunden. Derefter blev kontrakterne sendt til finansieringsselskabet til godkendelse og underskrift.
I forbindelse med, at fagforeningen underskrev leasingaftalerne, brugte printerfirmaet ulovlige metoder.
Højesteret: Både Finansieringsselskabet og fagforeningen handlede uagtsomt
Højesteret udtalte for det første, at finansieringsselskabet ikke havde, eller burde have haft, viden eller mistanke om de ulovlige metoder, som printerfirmaet brugte. Dette selvom finansieringsselskabet, da de fik kontrakten til underskrift, kunne se, at den omfattede et samlet krav på 1.584.000 kr. i form af en månedlig ydelse af 22.000 kr. i 72 måneder for en almindelig kontormaskine. Finansieringsselskabet interesserede sig dog kun for fagforeningens tegningsforhold og deres kreditværdighed.
Højesteret udtalte, at finansieringsselskabet burde have hæftet sig ved de store omkostninger, der var forbundet med aftalen og have undersøgt, hvad det var for en maskine, der var tale om. Dette ville have afsløret det økonomiske misforhold, og det burde have fået finansieringsselskabet til at henvende sig til fagforeningen. Hermed ville printerfirmaets ulovlige metoder også være kommet frem i lyset.
Derfor udtalte Højesteret, at finansieringsselskabet havde udvist en uagtsomhed, der betød, at aftalen var urimelig og i strid med redelig handlemåde. Der var hermed grundlag for, at aftalen kunne tilsidesættes efter dansk rets aftaleretlige generalklausul om ugyldighed - nemlig aftaleloven § 36.
Højesteret ville dog ikke tilsidesætte aftalen i sin helhed, fordi fagforeningen selv havde handlet meget betydeligt uagtsomt, da de indgik aftalen. I stedet nedsatte Højesteret aftalens samlede leasingydelse til halvdelen, hvilket vil sige 746.431,50 kr.
IUNO mener
Leasingaftaler er komplekse og kan nemt misbruges til bedrageri. Leasingtager skal derfor være meget påpasselig. Muligheden for at bruge aftalelovens § 36 til at tilsidesætte aftaler i professionelle forhold er snæver.
Ved brugen af aftalelovens § 36 skal der ske en opvejning af de hensyn, som aftalen hviler på. I dommen opvejes hensynene i form af uagtsomhed, hvilket er usædvanligt. IUNO mener, at Højesteret burde have inddraget hensynet til, at leasinggiver ikke ville lide noget tab, hvis leasingydelsen blev nedsat til printerens markeds- eller listepris. Vi mener også, at det er et væsentligt moment, at aftalen blev indgået på baggrund af strafbare omstændigheder.
At der i dommen er lagt betydelig vægt på de uagtsomme forhold, er et klart udtryk for, at professionelle parter forventes at forberede sig grundigt, før de indgår en endelig aftale. At vederlaget kun nedsættes til det halve, er også et udtryk for, at aftalers forpligtende kraft ikke må undermineres, specielt når der er tale om professionelle parter.
[Højesterets dom afsagt den 12. april 2013. Sag 109/2011]
En fagforening for kommunale lønarbejdere i Storkøbenhavn indgik aftaler om leasing af printere.
Aftalerne blev indgået med et printerfirma som leverandør og med et finansieringsselskab som financier. Aftalerne havde en løbetid på 72 måneder. En af aftalerne vedrørte en printer, som blev leaset til 22.000 kr. pr. måned. Maskinen var ellers vurderet til en månedlig leasingydelse på maks. 435 kr.
Finansieringsselskabet indgik leasingaftalerne, men det var printerfirmaet, som varetog forhandlingerne, oprettede kontrakterne og skaffede underskrift fra kunden. Derefter blev kontrakterne sendt til finansieringsselskabet til godkendelse og underskrift.
I forbindelse med, at fagforeningen underskrev leasingaftalerne, brugte printerfirmaet ulovlige metoder.
Højesteret: Både Finansieringsselskabet og fagforeningen handlede uagtsomt
Højesteret udtalte for det første, at finansieringsselskabet ikke havde, eller burde have haft, viden eller mistanke om de ulovlige metoder, som printerfirmaet brugte. Dette selvom finansieringsselskabet, da de fik kontrakten til underskrift, kunne se, at den omfattede et samlet krav på 1.584.000 kr. i form af en månedlig ydelse af 22.000 kr. i 72 måneder for en almindelig kontormaskine. Finansieringsselskabet interesserede sig dog kun for fagforeningens tegningsforhold og deres kreditværdighed.
Højesteret udtalte, at finansieringsselskabet burde have hæftet sig ved de store omkostninger, der var forbundet med aftalen og have undersøgt, hvad det var for en maskine, der var tale om. Dette ville have afsløret det økonomiske misforhold, og det burde have fået finansieringsselskabet til at henvende sig til fagforeningen. Hermed ville printerfirmaets ulovlige metoder også være kommet frem i lyset.
Derfor udtalte Højesteret, at finansieringsselskabet havde udvist en uagtsomhed, der betød, at aftalen var urimelig og i strid med redelig handlemåde. Der var hermed grundlag for, at aftalen kunne tilsidesættes efter dansk rets aftaleretlige generalklausul om ugyldighed - nemlig aftaleloven § 36.
Højesteret ville dog ikke tilsidesætte aftalen i sin helhed, fordi fagforeningen selv havde handlet meget betydeligt uagtsomt, da de indgik aftalen. I stedet nedsatte Højesteret aftalens samlede leasingydelse til halvdelen, hvilket vil sige 746.431,50 kr.
IUNO mener
Leasingaftaler er komplekse og kan nemt misbruges til bedrageri. Leasingtager skal derfor være meget påpasselig. Muligheden for at bruge aftalelovens § 36 til at tilsidesætte aftaler i professionelle forhold er snæver.
Ved brugen af aftalelovens § 36 skal der ske en opvejning af de hensyn, som aftalen hviler på. I dommen opvejes hensynene i form af uagtsomhed, hvilket er usædvanligt. IUNO mener, at Højesteret burde have inddraget hensynet til, at leasinggiver ikke ville lide noget tab, hvis leasingydelsen blev nedsat til printerens markeds- eller listepris. Vi mener også, at det er et væsentligt moment, at aftalen blev indgået på baggrund af strafbare omstændigheder.
At der i dommen er lagt betydelig vægt på de uagtsomme forhold, er et klart udtryk for, at professionelle parter forventes at forberede sig grundigt, før de indgår en endelig aftale. At vederlaget kun nedsættes til det halve, er også et udtryk for, at aftalers forpligtende kraft ikke må undermineres, specielt når der er tale om professionelle parter.
[Højesterets dom afsagt den 12. april 2013. Sag 109/2011]
Modtag vores nyhedsbrev
