DA
HR-jura

Ledelsen ansvarlig for forkerte årsrapporter og uforsvarlige kontrakter

logo
Juranyt
calendar 6. maj 2020
globus Danmark

Retten i Roskilde har afsagt dom i sagen om Hesalight. Sagen drejede sig om, hvorvidt fire medlemmer af ledelsen og virksomhedens revisoren var erstatningsansvarlige for groft at have tilsidesat sine forpligtelser. Byretten fandt, at virksomhedens direktør, bestyrelsesformand og revisor havde handlet så uforsvarligt, at de blev personligt erstatningsansvarlige for et tab på kr. 200 millioner.

Sagen handlede om virksomheden Hesalight, der handlede med LED-lyskilder i hele verden. Som et forretningskoncept, udviklede virksomheden ”pay-as-you-save”-model, hvorefter lyskilderne blev leveret til kunder på kredit. Forretningskonceptet betød dog, at virksomheden blev nødt til at skaffe likviditet andre steder. Af den årsag optog virksomheden obligationslån, som blev udbetalt på baggrund af virksomhedspræsentationer og årsrapporter, som obligationskøberne havde modtaget.

Virksomheden havde imidlertid anvendt en regnskabsmetode, der betød, at en aftale blev indtægtsført, inden den overhovedet blev opfyldt. Året efter blev virksomheden omtalt i en række kritiske artikler, der udløste nærmere undersøgelser fra både obligationskøberne og Erhvervsstyrelsen. Efter nærmere undersøgelser fandt Erhvervsstyrelsen, at virksomheden ikke kunne bruge den anvendte regnskabsmetode. Det betød, at årsrapporterne skulle ændres, hvorefter de tegnede et helt andet billede af virksomhedens økonomi. Kort efter gik virksomheden konkurs.

Spørgsmålet for Retten i Roskilde var herefter, om de fire ledelsesmedlemmer og virksomhedens revisor kunne holdes erstatningsansvarlige af konkursboet for kr. 200 millioner.

Direktør og bestyrelsesformand havde groft tilsidesat sine forpligtelser

Indledningsvist fastslog byretten, at ledelsesmedlemmerne havde en række forpligtelser under selskabsloven. Det betød blandt andet, at de udover at skulle varetage den overordnede og daglige ledelse også havde pligt til at sikre en forsvarlig organisation af virksomheden.

Byretten gik herefter videre til at vurdere direktørens erstatningsansvar og understregede først, at han havde været klar over og ansvarlig for, at årsrapporterne havde indtægtsført aftaler, der ikke retvisende kunne anses for en indtægt, samt at han i øvrigt var den, der havde godkendt alle aftaler, virksomheden indgik. Formålet havde derfor været at vildlede samtlige obligationskøbere og andre mulige investorer om virksomhedens forhold. Retten fandt samtidig, at direktøren uberettiget havde modtaget og unddraget for flere millioner gennem overførsler til sig selv og sin ægtefælle, blandt andet til køb af ejendom på Mallorca.

I forhold til bestyrelsesformanden konkluderede byretten, at han burde have reageret på direktørens handlinger og have indset, at årsrapporten indeholdt aftaler, der medførte et ukorrekt og misvisende resultat. Han havde samtidig tilsidesat sine pligter, da han havde accepteret at låne flere millioner til direktøren uden nogen form for sikkerhed eller nærmere undersøgelser af direktørens betalingsevne.

Sammen med revisoren havde de to ledelsesmedlemmer derfor tilsidesat deres forpligtelser så groft, at de var erstatningsansvarlige for tab for kr. 200 millioner. Modsat blev det første af de to bestyrelsesmedlemmer frifundet, blandt andet fordi han var blevet vildledt og kun havde været medlem i en kort periode. Det sidste bestyrelsesmedlem blev friholdt.

IUNO mener

Sagen viser i modsætning til lignende afgørelser om ledelsesansvar i eksempelvis banksektoren, at der her var tale om så grove og forsætlige tilsidesættelser af ledelsens forpligtelser, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte eller nedsætte erstatningsansvaret med henvisning til det forretningsmæssige skøn, også kendt som ”the business judgement rule”.

IUNO anbefaler, at virksomheder er meget opmærksomme på at sikre et forsvarligt og gennemsigtigt samarbejde mellem direktion og bestyrelse. Samtidig bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav. 

[Retten i Roskildes dom i sag BS-9950/2017-ROS af den 31. marts 2020]

Sagen handlede om virksomheden Hesalight, der handlede med LED-lyskilder i hele verden. Som et forretningskoncept, udviklede virksomheden ”pay-as-you-save”-model, hvorefter lyskilderne blev leveret til kunder på kredit. Forretningskonceptet betød dog, at virksomheden blev nødt til at skaffe likviditet andre steder. Af den årsag optog virksomheden obligationslån, som blev udbetalt på baggrund af virksomhedspræsentationer og årsrapporter, som obligationskøberne havde modtaget.

Virksomheden havde imidlertid anvendt en regnskabsmetode, der betød, at en aftale blev indtægtsført, inden den overhovedet blev opfyldt. Året efter blev virksomheden omtalt i en række kritiske artikler, der udløste nærmere undersøgelser fra både obligationskøberne og Erhvervsstyrelsen. Efter nærmere undersøgelser fandt Erhvervsstyrelsen, at virksomheden ikke kunne bruge den anvendte regnskabsmetode. Det betød, at årsrapporterne skulle ændres, hvorefter de tegnede et helt andet billede af virksomhedens økonomi. Kort efter gik virksomheden konkurs.

Spørgsmålet for Retten i Roskilde var herefter, om de fire ledelsesmedlemmer og virksomhedens revisor kunne holdes erstatningsansvarlige af konkursboet for kr. 200 millioner.

Direktør og bestyrelsesformand havde groft tilsidesat sine forpligtelser

Indledningsvist fastslog byretten, at ledelsesmedlemmerne havde en række forpligtelser under selskabsloven. Det betød blandt andet, at de udover at skulle varetage den overordnede og daglige ledelse også havde pligt til at sikre en forsvarlig organisation af virksomheden.

Byretten gik herefter videre til at vurdere direktørens erstatningsansvar og understregede først, at han havde været klar over og ansvarlig for, at årsrapporterne havde indtægtsført aftaler, der ikke retvisende kunne anses for en indtægt, samt at han i øvrigt var den, der havde godkendt alle aftaler, virksomheden indgik. Formålet havde derfor været at vildlede samtlige obligationskøbere og andre mulige investorer om virksomhedens forhold. Retten fandt samtidig, at direktøren uberettiget havde modtaget og unddraget for flere millioner gennem overførsler til sig selv og sin ægtefælle, blandt andet til køb af ejendom på Mallorca.

I forhold til bestyrelsesformanden konkluderede byretten, at han burde have reageret på direktørens handlinger og have indset, at årsrapporten indeholdt aftaler, der medførte et ukorrekt og misvisende resultat. Han havde samtidig tilsidesat sine pligter, da han havde accepteret at låne flere millioner til direktøren uden nogen form for sikkerhed eller nærmere undersøgelser af direktørens betalingsevne.

Sammen med revisoren havde de to ledelsesmedlemmer derfor tilsidesat deres forpligtelser så groft, at de var erstatningsansvarlige for tab for kr. 200 millioner. Modsat blev det første af de to bestyrelsesmedlemmer frifundet, blandt andet fordi han var blevet vildledt og kun havde været medlem i en kort periode. Det sidste bestyrelsesmedlem blev friholdt.

IUNO mener

Sagen viser i modsætning til lignende afgørelser om ledelsesansvar i eksempelvis banksektoren, at der her var tale om så grove og forsætlige tilsidesættelser af ledelsens forpligtelser, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte eller nedsætte erstatningsansvaret med henvisning til det forretningsmæssige skøn, også kendt som ”the business judgement rule”.

IUNO anbefaler, at virksomheder er meget opmærksomme på at sikre et forsvarligt og gennemsigtigt samarbejde mellem direktion og bestyrelse. Samtidig bør virksomheder også overveje at tegne ansvarsforsikringer for ledelsesmedlemmer, der kan dække eventuelle erstatningskrav. 

[Retten i Roskildes dom i sag BS-9950/2017-ROS af den 31. marts 2020]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Nina

Kumari

Advokatfuldmægtig

Cecillie

Cathrine Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

18. oktober 2020

Nyt lovforslag sikrer medarbejdere udvidet ret til sorgorlov

logo
HR-jura

11. oktober 2020

Dommer anset som lønmodtager og havde ret til ferie med løn

logo
HR-jura

4. oktober 2020

Medarbejder tilsidesatte sin underretningspligt efter lov om arbejdstagers opfindelser

logo
HR-jura

27. september 2020

Coronavirus: Ny lov om midlertidig arbejdsfordeling vedtaget

logo
HR-jura

20. september 2020

Coronavirus: Ny trepartsaftale skal hjælpe medarbejdere med hjemsendte børn

logo
HR-jura

13. september 2020

Nyt lovforslag skal sikre bedre forhold for udstationerede medarbejdere

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT