HR-jura

Lovforslag på vej: Større aftalefrihed i optionsordninger

24. august 2018

Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til et lovforslag om ændring af aktieoptionsloven i ekstern høring. Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer i forhold til den nuværende aktieoptionslov, og forslår blandt andet at udvide aftalefriheden i aktieoptionsprogrammer, så det fremover bliver muligt at aftale, at ”good leavers” ikke beholder retten til ikke udnyttede købe- og tegningsretter i forbindelse med fratræden.

I november 2017 præsenterede regeringen en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, som vi omtalte her. Disse initiativer har nu udmøntet sig i et udkast til et lovforslag, der vil ændre aktieoptionsloven for at indføre større klarhed og aftalefrihed i relation til brugen af optioner og warrants.

Opgør med ”good leavers” og ”bad leavers” ved fratræden

I den nuværende aktieoptionslov er udgangspunktet, at ”good leavers” bevarer tildelte, ikke udnyttede købe- og tegningsrettigheder til aktier og anparter, mens ”bad leavers” ikke gør. Desuden har ”good leavers” ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som de ville have haft ret til, hvis de havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Det kommende lovforslag vil gøre det muligt at aftale, at også ”good leavers” mister retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier og anparter.

Ifølge bemærkningerne, er lovforslaget alene tiltænkt som en udvidelse af aftalefriheden på området for aktieoptionsprogrammer. Det vil derfor fortsat være muligt at indgå aftaler med indhold efter den gældende lov.

Tilbagekøb af aktier til markedspris

Lovforslaget vil derudover gøre det muligt for medarbejderen og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe aktier og anparter, omfattet af aktieoptionsloven, til markedspris. Aktieoptionslovens nuværende bestemmelse om, at loven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, vil fortsat gælde, og bestemmelsen om tilbagekøb vil derfor ikke kunne fraviges til skade for medarbejderen. Parterne vil derfor ikke kunne aftale, at tilbagekøb ved medarbejderens fratræden kan ske til mindre end markedspris eller til et bestemt beløb fastsat på forhånd. Det kan dog aftales, at aktier og anparter tilbagekøbes for en højere pris end markedsprisen, da sådan en fravigelse er til medarbejderens fordel.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en aftale om tilbagekøb forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter. Er der dog tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen ikke kan omsættes på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb ikke kunne effektueres. Tilbagekøb i sådanne situationer skal derfor ske efter ”de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet i retspraksis”.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil ændringerne træde i kraft den 1. januar 2019 og finde anvendelse på ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden

IUNO mener

Lovforslaget vil gøre aktieoptionsordninger mere fleksible, særligt i forbindelse med medarbejderes fratræden, og dette kan gøre det væsentligt mere attraktivt for virksomheder at anvende medarbejderaktier som en del af aflønningen.

Lovforslaget er dog ikke uden uklarheder. Hensigten med at ophæve sondringen mellem ”good leavers” og ”bad leavers” i forbindelse med en medarbejders fratræden er ifølge lovforslagets bemærkninger at indføre aftalefrihed. Det er dog ikke klart, om denne aftalefrihed skal gælde helt uden begrænsninger, så for eksempel aftalelovens almindelige principper ikke finder anvendelse.

Lovforslaget giver mulighed for, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier og anparter til markedspris, men det fremgår ikke, hvordan markedsprisen skal beregnes. Dette kan være problematisk, da der er stor usikkerhed om markedsprisen i f.eks. unoterede selskaber. Det er også uklart, hvordan aktier og anparter, der i henhold til ordningen ikke er omsættelige på det åbne marked, skal reguleres. Domstolene har tidligere taget stilling til spørgsmålet om arbejdsgivers tilbagekøb af aktier og anparter, men domstolene har behandlet disse sager efter principperne i den nuværende aktieoptionslov. Det er derfor tvivlsomt, om der tænkes på denne praksis eller på andre principper.

Endelig vil lovforslaget kun finde anvendelse for ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden. Det er dog uklart, hvordan det skal forstås i forhold til eksisterende ordninger, hvor tildeling af aktier og anparter sker efter lovens ikrafttræden. Spørgsmålet er blandt andet, om en ændring af en eksisterende ordning vil være tilstrækkeligt til, at ordningen bliver betragtet som etableret efter lovforslagets ikrafttræden, og at loven dermed finder anvendelse.

Vi følger udkastet til lovforslaget tæt og vender tilbage, når der er nyt i sagen.

[Beskæftigelsesministeriets udkast til ”Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold”]

Note: Lovforslaget om ændring af aktieoptionsloven blev vedtaget i uændret form og kun med få præciseringer i bemærkningerne. Der er derfor stadig visse situationer, hvor loven er uklar. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

I november 2017 præsenterede regeringen en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, som vi omtalte her. Disse initiativer har nu udmøntet sig i et udkast til et lovforslag, der vil ændre aktieoptionsloven for at indføre større klarhed og aftalefrihed i relation til brugen af optioner og warrants.

Opgør med ”good leavers” og ”bad leavers” ved fratræden

I den nuværende aktieoptionslov er udgangspunktet, at ”good leavers” bevarer tildelte, ikke udnyttede købe- og tegningsrettigheder til aktier og anparter, mens ”bad leavers” ikke gør. Desuden har ”good leavers” ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som de ville have haft ret til, hvis de havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Det kommende lovforslag vil gøre det muligt at aftale, at også ”good leavers” mister retten til at udnytte tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier og anparter.

Ifølge bemærkningerne, er lovforslaget alene tiltænkt som en udvidelse af aftalefriheden på området for aktieoptionsprogrammer. Det vil derfor fortsat være muligt at indgå aftaler med indhold efter den gældende lov.

Tilbagekøb af aktier til markedspris

Lovforslaget vil derudover gøre det muligt for medarbejderen og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe aktier og anparter, omfattet af aktieoptionsloven, til markedspris. Aktieoptionslovens nuværende bestemmelse om, at loven ikke kan fraviges til skade for medarbejderen, vil fortsat gælde, og bestemmelsen om tilbagekøb vil derfor ikke kunne fraviges til skade for medarbejderen. Parterne vil derfor ikke kunne aftale, at tilbagekøb ved medarbejderens fratræden kan ske til mindre end markedspris eller til et bestemt beløb fastsat på forhånd. Det kan dog aftales, at aktier og anparter tilbagekøbes for en højere pris end markedsprisen, da sådan en fravigelse er til medarbejderens fordel.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en aftale om tilbagekøb forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter. Er der dog tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen ikke kan omsættes på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb ikke kunne effektueres. Tilbagekøb i sådanne situationer skal derfor ske efter ”de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet i retspraksis”.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil ændringerne træde i kraft den 1. januar 2019 og finde anvendelse på ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden

IUNO mener

Lovforslaget vil gøre aktieoptionsordninger mere fleksible, særligt i forbindelse med medarbejderes fratræden, og dette kan gøre det væsentligt mere attraktivt for virksomheder at anvende medarbejderaktier som en del af aflønningen.

Lovforslaget er dog ikke uden uklarheder. Hensigten med at ophæve sondringen mellem ”good leavers” og ”bad leavers” i forbindelse med en medarbejders fratræden er ifølge lovforslagets bemærkninger at indføre aftalefrihed. Det er dog ikke klart, om denne aftalefrihed skal gælde helt uden begrænsninger, så for eksempel aftalelovens almindelige principper ikke finder anvendelse.

Lovforslaget giver mulighed for, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier og anparter til markedspris, men det fremgår ikke, hvordan markedsprisen skal beregnes. Dette kan være problematisk, da der er stor usikkerhed om markedsprisen i f.eks. unoterede selskaber. Det er også uklart, hvordan aktier og anparter, der i henhold til ordningen ikke er omsættelige på det åbne marked, skal reguleres. Domstolene har tidligere taget stilling til spørgsmålet om arbejdsgivers tilbagekøb af aktier og anparter, men domstolene har behandlet disse sager efter principperne i den nuværende aktieoptionslov. Det er derfor tvivlsomt, om der tænkes på denne praksis eller på andre principper.

Endelig vil lovforslaget kun finde anvendelse for ordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden. Det er dog uklart, hvordan det skal forstås i forhold til eksisterende ordninger, hvor tildeling af aktier og anparter sker efter lovens ikrafttræden. Spørgsmålet er blandt andet, om en ændring af en eksisterende ordning vil være tilstrækkeligt til, at ordningen bliver betragtet som etableret efter lovforslagets ikrafttræden, og at loven dermed finder anvendelse.

Vi følger udkastet til lovforslaget tæt og vender tilbage, når der er nyt i sagen.

[Beskæftigelsesministeriets udkast til ”Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold”]

Note: Lovforslaget om ændring af aktieoptionsloven blev vedtaget i uændret form og kun med få præciseringer i bemærkningerne. Der er derfor stadig visse situationer, hvor loven er uklar. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kathrine

Skøtt Jespersen

Advokat

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

23. maj 2019

EU-Domstolen: Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid

logo
HR-jura

16. maj 2019

Opsigelse af fleksjobber var ikke forskelsbehandling

logo
HR-jura

10. maj 2019

Opsigelse af enlig mor var forskelsbehandling

logo
HR-jura

26. april 2019

Flyselskabs sygefraværspolitik lå inden for ledelsesretten

logo
HR-jura

16. april 2019

Godtgørelse for seksuel chikane af konsulent

logo

12. april 2019

Manglende træning af virksomhedens medarbejdere kan udløse bøder

Events

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

logo
HR-jura
21. november 2018

Medarbejdernes indflydelse i Norden (Helsinki) (Engelsk)

logo
HR-jura
20. november 2018

Medarbejderes indflydelse i Norden (Webcast) (Engelsk)