DA
HR-jura

Medarbejder var ikke bundet af kundeklausul i ejeraftale

logo
Juranyt
calendar 19 september 2021
globus Danmark

Østre Landsret har taget stilling til, om en medarbejder var bundet af en kundeklausul, der var indsat i en ejeraftale mellem medarbejderen og den virksomhed, som han også var ansat i. Selvom medarbejderen var ejer af virksomheden, ejede han kun 10 % og skulle følge ledelsens instruktioner. Han var derfor en helt almindelig medarbejder. Landsretten fastslog på den baggrund, at han ikke var bundet af kundeklausulen.

Sagen handlede om en sælger, der var ansat i en virksomhed, som leverede IT-løsninger. I løbet af sin ansættelse indgik medarbejderen en ejeraftale med virksomheden, som gjorde, at han ejede 10 % af anparterne i virksomheden. Fordi han var en del af virksomhedens ejerkreds, havde han nogle særlige goder, der ikke var tilgængelige for virksomhedens øvrige medarbejdere. Han havde for eksempel mulighed for at få ekstra dyre mobiltelefoner, restaurantbesøg med forretningsforbindelser og netværksture. Ejerkredsen havde nemlig lavet en intern aftale, kaldet ”partneraftalen”, som gav ham disse goder. Han brugte også stolt sin titel ”partner” i sin e-mailsignatur og deltog i partnermøder.

Men medarbejderen besluttede sig senere for at sige op og starte sin egen virksomhed inden for samme branche. Virksomheden, som han tidligere var ansat i, fik dog kort tid efter nys om, at han havde taget kontakt til nogle af virksomhedens kunder. Det var virksomheden bestemt ikke tilfreds med. Ejeraftalen mellem parterne indeholdt nemlig en kundeklausul, som forbød ham at tage kontakt til kunderne.

Landsretten skulle derfor tage stilling til, om medarbejderen måtte tage kontakt til kunderne.

Størrelsen af medarbejderens ejerandel havde afgørende betydning

Medarbejderen ville være bundet af kundeklausulen i ejeraftalen, hvis han var en del af ledelsen i virksomheden. Hvis han omvendt var en helt almindelig medarbejder, ville han slet ikke være bundet af klausulen, og kunne derfor lovligt kontakte kunderne som led i hans nye virksomhed. Det skyldtes, at kundeklausulen var indgået før 2016, hvor funktionærlovens § 18 a gjaldt. Da kundeklausulen ikke opfyldte betingelserne i funktionærlovens § 18 a, kom det hele an på, om medarbejderne var en del af ledelsen eller ej.

Det havde i sagen afgørende vægt, at medarbejderen kun ejede 10 % af anpartskapitalen. Det betød nemlig, at landsretten også var nødt til at vurdere hans øvrige vilkår og forpligtelser i hans stilling for at finde ud af, om han var en del af ledelsen i virksomheden. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at han ikke havde noget ledelsesansvar, og at hans jobbeskrivelse heller ikke indeholdt arbejdsopgaver af ledelsesmæssig karakter. Tværtimod bestod hans opgaver næsten kun af almindelige sælgeropgaver, og han skulle også referere til en anden medarbejder i virksomheden.

Landsretten kom derfor frem til, at medarbejderen ikke var en del af ledelsen. Det havde i den forbindelse ingen betydning, at medarbejderen havde deltaget i flere leder- og partnermøder. Han var nemlig ikke nogens chef, og det var også usikkert, om møderne havde betydning for, hvem der udgjorde virksomhedens ledelse.

Funktionærlovens § 18 a er nu ophævet, men gælder stadig for kundeklausuler, som er indgået inden den 1. januar 2016. Kundeklausuler indgået efter det tidspunkt er omfattet af ansættelsesklausulloven.

IUNO mener

Sagen viser, at størrelsen af en medarbejders ejerandel kan have afgørende betydning for, om medarbejderen er bundet af en kundeklausul, der er indsat i en ejeraftale. Hvis medarbejderen ejer så stor en ejerandel, at der ikke er nogen tvivl om, at han er en leder, vil han være omfattet af kundeklausulen. I den konkrete sag var ejerandelen på 10 % ikke tilstrækkelig til at anse medarbejderen for at være en leder.

IUNO anbefaler, at virksomheder, som har indgået kundeklausuler i ejeraftaler, er opmærksomme på størrelsen af medarbejderens ejerandel, og om medarbejderen har egentlige ledelsesbeføjelser. Virksomheder kan nemlig risikere, at kundeklausulen ikke gælder for medarbejderen, hvis hans ejerandel ikke er stor nok. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder, der er i tvivl, får foretaget en konkret vurdering af deres ejeraftaler, og om der er risiko for, at kundeklausulerne ikke gælder for medarbejderne.

[Østre Landsrets dom i sag BS-5018/2020 af 16. april 2021]

Sagen handlede om en sælger, der var ansat i en virksomhed, som leverede IT-løsninger. I løbet af sin ansættelse indgik medarbejderen en ejeraftale med virksomheden, som gjorde, at han ejede 10 % af anparterne i virksomheden. Fordi han var en del af virksomhedens ejerkreds, havde han nogle særlige goder, der ikke var tilgængelige for virksomhedens øvrige medarbejdere. Han havde for eksempel mulighed for at få ekstra dyre mobiltelefoner, restaurantbesøg med forretningsforbindelser og netværksture. Ejerkredsen havde nemlig lavet en intern aftale, kaldet ”partneraftalen”, som gav ham disse goder. Han brugte også stolt sin titel ”partner” i sin e-mailsignatur og deltog i partnermøder.

Men medarbejderen besluttede sig senere for at sige op og starte sin egen virksomhed inden for samme branche. Virksomheden, som han tidligere var ansat i, fik dog kort tid efter nys om, at han havde taget kontakt til nogle af virksomhedens kunder. Det var virksomheden bestemt ikke tilfreds med. Ejeraftalen mellem parterne indeholdt nemlig en kundeklausul, som forbød ham at tage kontakt til kunderne.

Landsretten skulle derfor tage stilling til, om medarbejderen måtte tage kontakt til kunderne.

Størrelsen af medarbejderens ejerandel havde afgørende betydning

Medarbejderen ville være bundet af kundeklausulen i ejeraftalen, hvis han var en del af ledelsen i virksomheden. Hvis han omvendt var en helt almindelig medarbejder, ville han slet ikke være bundet af klausulen, og kunne derfor lovligt kontakte kunderne som led i hans nye virksomhed. Det skyldtes, at kundeklausulen var indgået før 2016, hvor funktionærlovens § 18 a gjaldt. Da kundeklausulen ikke opfyldte betingelserne i funktionærlovens § 18 a, kom det hele an på, om medarbejderne var en del af ledelsen eller ej.

Det havde i sagen afgørende vægt, at medarbejderen kun ejede 10 % af anpartskapitalen. Det betød nemlig, at landsretten også var nødt til at vurdere hans øvrige vilkår og forpligtelser i hans stilling for at finde ud af, om han var en del af ledelsen i virksomheden. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at han ikke havde noget ledelsesansvar, og at hans jobbeskrivelse heller ikke indeholdt arbejdsopgaver af ledelsesmæssig karakter. Tværtimod bestod hans opgaver næsten kun af almindelige sælgeropgaver, og han skulle også referere til en anden medarbejder i virksomheden.

Landsretten kom derfor frem til, at medarbejderen ikke var en del af ledelsen. Det havde i den forbindelse ingen betydning, at medarbejderen havde deltaget i flere leder- og partnermøder. Han var nemlig ikke nogens chef, og det var også usikkert, om møderne havde betydning for, hvem der udgjorde virksomhedens ledelse.

Funktionærlovens § 18 a er nu ophævet, men gælder stadig for kundeklausuler, som er indgået inden den 1. januar 2016. Kundeklausuler indgået efter det tidspunkt er omfattet af ansættelsesklausulloven.

IUNO mener

Sagen viser, at størrelsen af en medarbejders ejerandel kan have afgørende betydning for, om medarbejderen er bundet af en kundeklausul, der er indsat i en ejeraftale. Hvis medarbejderen ejer så stor en ejerandel, at der ikke er nogen tvivl om, at han er en leder, vil han være omfattet af kundeklausulen. I den konkrete sag var ejerandelen på 10 % ikke tilstrækkelig til at anse medarbejderen for at være en leder.

IUNO anbefaler, at virksomheder, som har indgået kundeklausuler i ejeraftaler, er opmærksomme på størrelsen af medarbejderens ejerandel, og om medarbejderen har egentlige ledelsesbeføjelser. Virksomheder kan nemlig risikere, at kundeklausulen ikke gælder for medarbejderen, hvis hans ejerandel ikke er stor nok. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder, der er i tvivl, får foretaget en konkret vurdering af deres ejeraftaler, og om der er risiko for, at kundeklausulerne ikke gælder for medarbejderne.

[Østre Landsrets dom i sag BS-5018/2020 af 16. april 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura Corporate Teknologi

22. oktober 2021

Ny vejledning om whistleblowerordninger

logo
HR-jura

22. oktober 2021

Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning

logo
HR-jura

15. oktober 2021

Hvad betyder øremærket barsel for virksomhedens barselspolitik?

logo
HR-jura

10. oktober 2021

Forskelsbehandling at udelukke medarbejder på barsel fra aktiekøbsprogram

logo
HR-jura

1. oktober 2021

Bortvist medarbejder mistede ikke retten til godtgørelse for usaglig opsigelse

logo
HR-jura

26. september 2021

”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner