DA
Transport

Nye muligheder for vareregres efter Brexit

logo
Juranyt
calendar 4. januar 2021
globus Danmark

Brexit blev forhandlet på plads i sidste øjeblik, og har påvirket forholdet mellem dansk og engelsk søret. Som det er lige nu, fører Brexit til, at de danske domstole kan have værneting i en række situationer, hvor det ikke tidligere var tilfældet. Dette gælder særligt i forhold til Maersk Line.

Både engelsk og dansk ret er i samme båd på den måde, at ingen af landene deltager fuldt ud i EU’s retlige samarbejde. Danmark har dog indgået en parallelaftale, som gør, at Domsforordningen (som ændret) gælder, ligesom Danmark har ratificeret Luganokonventionen. I hastværket med at færdiggøre Brexit er resultatet for Storbritannien derimod, at Domsforordningen ikke længere er i kraft, og at en ratifikation af Luganokonventionen ikke er gjort færdig endnu.

Hvis disse skridt var blevet taget, ville man have bevaret et retssystem, hvor de danske domstole skulle respektere en engelsk værnetingsklausul. Det er tvivlsomt om dette stadig gælder.

Storbritannien og Danmark har derimod begge ratificeret Haag Værnetingsaftalekonventionen af 2005, som indfører et meget lignende system. Den gælder eksklusive værnetingsaftaler, som er værnetingsaftaler der kun henviser til domstolene i ét land. Det betyder også, at hvis en sag er anlagt i ét land, skal andre domstole afvise eller udsætte sager om samme krav, indtil den første domstol har afgjort, om de kan høre sagen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Værnetingsaftalekonventionen ikke gælder sager der drejer sig om transport af passagerer og gods, havforurening, sager om begrænsning af ansvar for søretskrav, fælleshavari, samt slæb og bjærgning i nødsituationer. Det lader derfor til at dansk søret ikke er påvirket af Værnetingsaftalekonventionen.

Brexits betydning for søretten

Efter sølovens § 310, som er tvingende, kan sag anlægges i Danmark mod en transportør, hvis

  • transportøren har sit hovedforretningssted i Danmark
  • transportaftalen (konnossementet eller søfragtbrevet) er lavet i Danmark, og transportøren har en filial eller et agentur i Danmark
  • Godset blev leveret til transport i Danmark eller blev leveret til Danmark efter en transport. Dette gælder selv hvis godset ikke blev transporteret med skib før eller efter en sørejse, så længe at transporten er omfattet af en samlet aftale. For eksempel vil der ved et konnossement med modtagested i Danmark, en læssehavn i Tyskland, en lossehavn i USA og et udleveringssted i Canada (eller den anden vej) være dansk værneting, også selvom transporten mellem Danmark og Tyskland skete med lastbil.

Søloven vil i mange af disse tilfælde også gælde som lovvalg, og være tvingende, nemlig

  • hvor godset blev modtaget til transport eller udleveret efter transport i en stat, der har ratificeret Haag-Visby reglerne. Se ovenfor om stedet for modtagelse til og udlevering fra transport
  • transportaftalen (konnossementet eller søfragtbrevet) blev udstedt i en stat, der har ratificeret Haag-Visby reglerne
  • transportaftalen er reguleret af loven i en stat, der har ratificeret Haag-Visby reglerne.

Tilsvarende regler gælder i Norge, Sverige og Finland.

For at sige det enkelt

De danske domstole har værneting og søloven gælder ved krav mod en transportør der er bosat i Danmark eller en transportør som har transporteret gods til eller fra Danmark i henhold til konnossement eller søfragtbrev.

De danske domstole må dog respektere valg af et værneting efter Domsforordningen eller Lugano-konventionen. Værnetingsklausulerne i for eksempel CMA CGM’s og Hapag-Lloyds konnossementer må derfor respekteres.

Derimod vil de rederier, der henviser til engelsk ret og værneting ikke længere kunne henvise til deres klausuler for danske domstole. Det vigtigste eksempel på det er naturligvis Maersk Line, som er bosat i Danmark og vil kunne blive sagsøgt i Danmark i næsten enhver sag, når deres engelske værnetingsklausul ikke gælder.

Desuden vil interessen samle sig om krav mod MSC, som er bosat i Schweiz, der har ratificeret Lugano-konventionen. MSC henviser til engelsk ret og værneting i deres transportdokumenter. For at Lugano-konventionen gælder, skal det valgte værneting dog være en stat, der har ratificeret Lugano-konventionen. Dette gælder (endnu) ikke Storbritannien.

IUNO mener

Flere og uforenelige søgsmål om samme sag er en situation som man alle generelt har en interesse i at undgå, så vidt muligt. Det ser dog ud til, at ladningsinteresser i mange situationer kan sagsøge i Danmark, hvis konnossementet eller søfragtbrevet henviser til engelsk ret og værneting. Dette kan være en fordel, da den danske sølov er mere i ladningsinteressernes favør end den engelske søret er, og da omkostningerne for de danske domstole er lavere.

IUNO anbefaler, at virksomheder søger juridisk rådgivning, hvis man overvejer at sagsøge eller bliver sagsøgt efter de nye Brexit-regler er trådt i kraft.

Både engelsk og dansk ret er i samme båd på den måde, at ingen af landene deltager fuldt ud i EU’s retlige samarbejde. Danmark har dog indgået en parallelaftale, som gør, at Domsforordningen (som ændret) gælder, ligesom Danmark har ratificeret Luganokonventionen. I hastværket med at færdiggøre Brexit er resultatet for Storbritannien derimod, at Domsforordningen ikke længere er i kraft, og at en ratifikation af Luganokonventionen ikke er gjort færdig endnu.

Hvis disse skridt var blevet taget, ville man have bevaret et retssystem, hvor de danske domstole skulle respektere en engelsk værnetingsklausul. Det er tvivlsomt om dette stadig gælder.

Storbritannien og Danmark har derimod begge ratificeret Haag Værnetingsaftalekonventionen af 2005, som indfører et meget lignende system. Den gælder eksklusive værnetingsaftaler, som er værnetingsaftaler der kun henviser til domstolene i ét land. Det betyder også, at hvis en sag er anlagt i ét land, skal andre domstole afvise eller udsætte sager om samme krav, indtil den første domstol har afgjort, om de kan høre sagen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Værnetingsaftalekonventionen ikke gælder sager der drejer sig om transport af passagerer og gods, havforurening, sager om begrænsning af ansvar for søretskrav, fælleshavari, samt slæb og bjærgning i nødsituationer. Det lader derfor til at dansk søret ikke er påvirket af Værnetingsaftalekonventionen.

Brexits betydning for søretten

Efter sølovens § 310, som er tvingende, kan sag anlægges i Danmark mod en transportør, hvis

  • transportøren har sit hovedforretningssted i Danmark
  • transportaftalen (konnossementet eller søfragtbrevet) er lavet i Danmark, og transportøren har en filial eller et agentur i Danmark
  • Godset blev leveret til transport i Danmark eller blev leveret til Danmark efter en transport. Dette gælder selv hvis godset ikke blev transporteret med skib før eller efter en sørejse, så længe at transporten er omfattet af en samlet aftale. For eksempel vil der ved et konnossement med modtagested i Danmark, en læssehavn i Tyskland, en lossehavn i USA og et udleveringssted i Canada (eller den anden vej) være dansk værneting, også selvom transporten mellem Danmark og Tyskland skete med lastbil.

Søloven vil i mange af disse tilfælde også gælde som lovvalg, og være tvingende, nemlig

  • hvor godset blev modtaget til transport eller udleveret efter transport i en stat, der har ratificeret Haag-Visby reglerne. Se ovenfor om stedet for modtagelse til og udlevering fra transport
  • transportaftalen (konnossementet eller søfragtbrevet) blev udstedt i en stat, der har ratificeret Haag-Visby reglerne
  • transportaftalen er reguleret af loven i en stat, der har ratificeret Haag-Visby reglerne.

Tilsvarende regler gælder i Norge, Sverige og Finland.

For at sige det enkelt

De danske domstole har værneting og søloven gælder ved krav mod en transportør der er bosat i Danmark eller en transportør som har transporteret gods til eller fra Danmark i henhold til konnossement eller søfragtbrev.

De danske domstole må dog respektere valg af et værneting efter Domsforordningen eller Lugano-konventionen. Værnetingsklausulerne i for eksempel CMA CGM’s og Hapag-Lloyds konnossementer må derfor respekteres.

Derimod vil de rederier, der henviser til engelsk ret og værneting ikke længere kunne henvise til deres klausuler for danske domstole. Det vigtigste eksempel på det er naturligvis Maersk Line, som er bosat i Danmark og vil kunne blive sagsøgt i Danmark i næsten enhver sag, når deres engelske værnetingsklausul ikke gælder.

Desuden vil interessen samle sig om krav mod MSC, som er bosat i Schweiz, der har ratificeret Lugano-konventionen. MSC henviser til engelsk ret og værneting i deres transportdokumenter. For at Lugano-konventionen gælder, skal det valgte værneting dog være en stat, der har ratificeret Lugano-konventionen. Dette gælder (endnu) ikke Storbritannien.

IUNO mener

Flere og uforenelige søgsmål om samme sag er en situation som man alle generelt har en interesse i at undgå, så vidt muligt. Det ser dog ud til, at ladningsinteresser i mange situationer kan sagsøge i Danmark, hvis konnossementet eller søfragtbrevet henviser til engelsk ret og værneting. Dette kan være en fordel, da den danske sølov er mere i ladningsinteressernes favør end den engelske søret er, og da omkostningerne for de danske domstole er lavere.

IUNO anbefaler, at virksomheder søger juridisk rådgivning, hvis man overvejer at sagsøge eller bliver sagsøgt efter de nye Brexit-regler er trådt i kraft.

Modtag vores nyhedsbrev

Mads

Poulsen

Partner

Aage

Krogh

Partner

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
Transport

2. september 2021

Transportør var ikke ansvarlig for brand i onkels lagerbygning

logo
Transport

2. september 2021

Kun landevejstransportør var ansvarlig for optøet fisk

logo
Transport

25. august 2021

ICLG: Shipping Law 2021

logo
Transport

4. juli 2021

Afvisning af skib var befragters ansvar

logo
Transport

7. marts 2021

Værnetingsaftale vedtaget, men ikke mellem de relevante parter

logo
Transport

6. december 2020

Værneting i Spanien selvom værnetingsklausul ikke fandt anvendelse

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Ida

Thune Ikkala

Juridisk assistent

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Mads

Poulsen

Partner