DA
Corporate HR-jura

Nye regler om aktionærengagement og gennemsigtighed i børsnoterede selskaber

1. maj 2017

EU har netop vedtaget nye regler, der skal sikre øget aktionærengagement og gennemsigtighed i børsnoterede virksomheder. Reglerne tager særligt sigte på de mindre aktionærers rettigheder og skal sikre langsigtede økonomiske dispositioner

De nye regler udgør en ændring af de eksisterende EU-regler på området, og med reglerne introducerer EU nye dokumentations- og rapporteringskrav, som særligt relaterer sig til aflønningen af selskabets ledelse, værdipapirhandlere, rådgivning af aktionærerne og transaktioner med nærtstående virksomheder. De nye regler skal implementeres i de enkelte EU-medlemslande senest to år fra direktivets ikrafttrædelse.

1. Krav til selskabet: Aflønningspolitik og -afrapportering samt oplysningspligt ved transaktioner med nærtstående parter

De nye EU-regler indebærer blandt andet, at børsnoterede selskaber skal vedtage en politik for aflønningen af ledelsen, som skal godkendes af generalforsamlingen.

Ifølge selskabsloven har børsnoterede virksomheder i dag alene pligt til at fastsætte overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen. De eksisterende Anbefalinger for God Selskabsledelse opfordrer selskaberne til at udarbejde en aflønningspolitik, men da anbefalingerne er udtryk for ”soft law”, har selskaberne mulighed for at lade være med at følge anbefalingerne, så længe de konkret begrunder, hvorfor de ikke har fundet det nødvendigt. Med de nye EU-regler er selskaberne ubetinget forpligtede til at indføre en aflønningspolitik.

I tillæg til aflønningspolitikken medfører de nye regler, at selskabet hvert år i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal lave en klar og letforståelig rapport over aflønningen af ledelsen. Rapporten skal ligesom aflønningspolitikken godkendes af generalforsamlingen.

Reglerne indeholder nærmere krav til, hvilke oplysninger rapporten skal indeholde, herunder eksempelvis størrelsen på faste og variable dele af aflønningen og den relative ændring af ledelsens aflønning i løbet af de seneste tre regnskabsår.

De nye regler indebærer også krav om, at transaktioner med nærtstående af en vis størrelse, herunder ledelsesmedlemmer, majoritetsaktionærer eller kontrollerende enheder, skal godkendes af en uafhængig tredjepart og, afhængigt af transaktionens størrelse, enten offentliggøres på tidspunktet for transaktionen, eller godkendes af generalforsamlingen inden gennemførelsen af transaktionen. Disse krav er indført for at sikre, at transaktioner ikke sker på bekostning af mindretalsaktionærerne.

2. Krav til formidlere af værdipapirkonti: Udlevering af oplysninger om aktionærer og varetagelse af aktionærinteresser

Formidlere af værdipapirkonti skal medvirke til at sikre, at aktionærerne kan udøve deres rettigheder på generalforsamlingen.

Formidlere skal tilbyde at identificere børsnoterede selskabers aktionærer hurtigst muligt, så selskaberne kan komme i kontakt med aktionærerne. Ifølge reglerne skal formidlerne af værdipapirkonti orientere aktionærerne om, at deres kontaktoplysninger er blevet udleveret til selskabet.

Hvis ikke det børsnoterede selskab selv ønsker at kommunikere med aktionærerne, skal formidleren være bindeled mellem aktionæren og selskabet, og sikre at aktionærerne kan udnytte deres aktionærrettigheder. Formidleren skal derfor sikre, at aktionæren selv kan udnytte sine rettigheder, eller at formidleren udøver aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse fra aktionæren.

3. Krav til institutionelle investorer og kapitalforvaltere: Politik for engagement, investeringsstrategi og aftaler med kapitalforvaltere

Med mindre de institutionelle investorer og kapitalforvaltere giver en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor det ikke er nødvendigt, skal de udarbejde og offentliggøre en politik for aktionærengagement. Politikken skal omfatte strategier for håndteringen af aktuelle eller potentielle interessekonflikter, og en redegørelse for, hvordan man samarbejder med aktionærerne, udøver stemmerettigheder mv. De institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal årligt offentliggøre resultaterne af deres politik. Dette er godt i tråd med Anbefalingerne om Aktivt Ejerskab, som Komiteen for God Selskabsledelse offentliggjorde i november 2016.

Hvis en institutionel investor indgår en aftale med en kapitalforvalter, som investerer på vegne af den institutionelle investor, skal den institutionelle investor årligt offentliggøre nogle nærmere oplistede elementer i aftalen med kapitalforvalteren. Dette gælder, uanset om kapitalforvalteren alene investerer på ad hoc-basis eller gennem et investeringsinstitut. Hvis der gives en klar og velbegrundet forklaring, kan den institutionelle investor undlade at give oplysning om nogle af de opregnede aspekter i aftalen.

Institutionelle investorer er derudover forpligtede til at offentliggøre, hvordan deres aktieinvesteringsstrategi er afstemt med forpligtelsernes profil og varighed, og hvordan strategien bidrager til mellemlange og langsigtede resultater.

Tilsvarende er kapitalforvaltere forpligtede til på halvårlig basis gratis at meddele institutionelle investorer, som de har indgået aftaler med, hvordan kapitalforvalterens investeringsstrategi og gennemførelsen af strategien bidrager til mellemlange og langsigtede resultater for den institutionelle investor. Reglerne indeholder en nøje opregning af de oplysninger, som kapitalforvalteren skal give den institutionelle investor.

4. Krav til proxy advisors: Gennemsigtighed i rådgivningen

De nye EU-regler forpligter rådgivende stedfortrædere (proxy advisors) til at gennemføre passende foranstaltninger, som skal sikre, at deres anbefalinger er præcise og pålidelige.

For at sikre gennemsigtighed i rådgivningen skal proxy advisors årligt offentliggøre oplysninger om de metoder og modeller, de anvender, deres informationskilder, deres iagttagelse af national ret mv. Oplysningerne skal offentliggøres på rådgivernes hjemmeside og som minimum være tilgængelige i tre år efter offentliggørelsen. Proxy advisors er også forpligtede til at give deres kunder oplysning om aktuelle og potentielle interessekonflikter.

IUNO mener

Siden finanskrisen har der været øget fokus på aktionærrettigheder samt ledelsens beføjelser og aflønning. Reglerne er godt i tråd med den generelle udvikling på området, hvor der ses en øget opmærksomhed rettet mod usædvanligt høje aflønninger, sådan som man for eksempel så det i Nets-sagen i efteråret 2016.

Ændringerne af reglerne præciserer, at ledelsesaflønning i børsnoterede virksomheder ikke længere er et ubetinget bestyrelsesanliggende. Fremadrettet vil alle børsnoterede selskaber, som ikke allerede følger Komiteen for God Selskabsledelses anbefaling på dette punkt, have pligt til at implementere en aflønningspolitik med aktionærernes godkendelse.

De nye regler skærper i det hele taget børsnoterede virksomheders pligt til at sikre transparens og inddrage mindretalsaktionærer i selskabets beslutninger. Denne tendens kan potentielt have en afsmittende effekt på ikke-børsnoterede selskaber.

De nye regler udgør en ændring af de eksisterende EU-regler på området, og med reglerne introducerer EU nye dokumentations- og rapporteringskrav, som særligt relaterer sig til aflønningen af selskabets ledelse, værdipapirhandlere, rådgivning af aktionærerne og transaktioner med nærtstående virksomheder. De nye regler skal implementeres i de enkelte EU-medlemslande senest to år fra direktivets ikrafttrædelse.

1. Krav til selskabet: Aflønningspolitik og -afrapportering samt oplysningspligt ved transaktioner med nærtstående parter

De nye EU-regler indebærer blandt andet, at børsnoterede selskaber skal vedtage en politik for aflønningen af ledelsen, som skal godkendes af generalforsamlingen.

Ifølge selskabsloven har børsnoterede virksomheder i dag alene pligt til at fastsætte overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen. De eksisterende Anbefalinger for God Selskabsledelse opfordrer selskaberne til at udarbejde en aflønningspolitik, men da anbefalingerne er udtryk for ”soft law”, har selskaberne mulighed for at lade være med at følge anbefalingerne, så længe de konkret begrunder, hvorfor de ikke har fundet det nødvendigt. Med de nye EU-regler er selskaberne ubetinget forpligtede til at indføre en aflønningspolitik.

I tillæg til aflønningspolitikken medfører de nye regler, at selskabet hvert år i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal lave en klar og letforståelig rapport over aflønningen af ledelsen. Rapporten skal ligesom aflønningspolitikken godkendes af generalforsamlingen.

Reglerne indeholder nærmere krav til, hvilke oplysninger rapporten skal indeholde, herunder eksempelvis størrelsen på faste og variable dele af aflønningen og den relative ændring af ledelsens aflønning i løbet af de seneste tre regnskabsår.

De nye regler indebærer også krav om, at transaktioner med nærtstående af en vis størrelse, herunder ledelsesmedlemmer, majoritetsaktionærer eller kontrollerende enheder, skal godkendes af en uafhængig tredjepart og, afhængigt af transaktionens størrelse, enten offentliggøres på tidspunktet for transaktionen, eller godkendes af generalforsamlingen inden gennemførelsen af transaktionen. Disse krav er indført for at sikre, at transaktioner ikke sker på bekostning af mindretalsaktionærerne.

2. Krav til formidlere af værdipapirkonti: Udlevering af oplysninger om aktionærer og varetagelse af aktionærinteresser

Formidlere af værdipapirkonti skal medvirke til at sikre, at aktionærerne kan udøve deres rettigheder på generalforsamlingen.

Formidlere skal tilbyde at identificere børsnoterede selskabers aktionærer hurtigst muligt, så selskaberne kan komme i kontakt med aktionærerne. Ifølge reglerne skal formidlerne af værdipapirkonti orientere aktionærerne om, at deres kontaktoplysninger er blevet udleveret til selskabet.

Hvis ikke det børsnoterede selskab selv ønsker at kommunikere med aktionærerne, skal formidleren være bindeled mellem aktionæren og selskabet, og sikre at aktionærerne kan udnytte deres aktionærrettigheder. Formidleren skal derfor sikre, at aktionæren selv kan udnytte sine rettigheder, eller at formidleren udøver aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse fra aktionæren.

3. Krav til institutionelle investorer og kapitalforvaltere: Politik for engagement, investeringsstrategi og aftaler med kapitalforvaltere

Med mindre de institutionelle investorer og kapitalforvaltere giver en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor det ikke er nødvendigt, skal de udarbejde og offentliggøre en politik for aktionærengagement. Politikken skal omfatte strategier for håndteringen af aktuelle eller potentielle interessekonflikter, og en redegørelse for, hvordan man samarbejder med aktionærerne, udøver stemmerettigheder mv. De institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal årligt offentliggøre resultaterne af deres politik. Dette er godt i tråd med Anbefalingerne om Aktivt Ejerskab, som Komiteen for God Selskabsledelse offentliggjorde i november 2016.

Hvis en institutionel investor indgår en aftale med en kapitalforvalter, som investerer på vegne af den institutionelle investor, skal den institutionelle investor årligt offentliggøre nogle nærmere oplistede elementer i aftalen med kapitalforvalteren. Dette gælder, uanset om kapitalforvalteren alene investerer på ad hoc-basis eller gennem et investeringsinstitut. Hvis der gives en klar og velbegrundet forklaring, kan den institutionelle investor undlade at give oplysning om nogle af de opregnede aspekter i aftalen.

Institutionelle investorer er derudover forpligtede til at offentliggøre, hvordan deres aktieinvesteringsstrategi er afstemt med forpligtelsernes profil og varighed, og hvordan strategien bidrager til mellemlange og langsigtede resultater.

Tilsvarende er kapitalforvaltere forpligtede til på halvårlig basis gratis at meddele institutionelle investorer, som de har indgået aftaler med, hvordan kapitalforvalterens investeringsstrategi og gennemførelsen af strategien bidrager til mellemlange og langsigtede resultater for den institutionelle investor. Reglerne indeholder en nøje opregning af de oplysninger, som kapitalforvalteren skal give den institutionelle investor.

4. Krav til proxy advisors: Gennemsigtighed i rådgivningen

De nye EU-regler forpligter rådgivende stedfortrædere (proxy advisors) til at gennemføre passende foranstaltninger, som skal sikre, at deres anbefalinger er præcise og pålidelige.

For at sikre gennemsigtighed i rådgivningen skal proxy advisors årligt offentliggøre oplysninger om de metoder og modeller, de anvender, deres informationskilder, deres iagttagelse af national ret mv. Oplysningerne skal offentliggøres på rådgivernes hjemmeside og som minimum være tilgængelige i tre år efter offentliggørelsen. Proxy advisors er også forpligtede til at give deres kunder oplysning om aktuelle og potentielle interessekonflikter.

IUNO mener

Siden finanskrisen har der været øget fokus på aktionærrettigheder samt ledelsens beføjelser og aflønning. Reglerne er godt i tråd med den generelle udvikling på området, hvor der ses en øget opmærksomhed rettet mod usædvanligt høje aflønninger, sådan som man for eksempel så det i Nets-sagen i efteråret 2016.

Ændringerne af reglerne præciserer, at ledelsesaflønning i børsnoterede virksomheder ikke længere er et ubetinget bestyrelsesanliggende. Fremadrettet vil alle børsnoterede selskaber, som ikke allerede følger Komiteen for God Selskabsledelses anbefaling på dette punkt, have pligt til at implementere en aflønningspolitik med aktionærernes godkendelse.

De nye regler skærper i det hele taget børsnoterede virksomheders pligt til at sikre transparens og inddrage mindretalsaktionærer i selskabets beslutninger. Denne tendens kan potentielt have en afsmittende effekt på ikke-børsnoterede selskaber.

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende nyt

logo
HR-jura

23. august 2019

Højesteret: Medarbejder kunne ikke bortvises med tilbagevirkende kraft for lydoptagelse

logo
HR-jura

23. maj 2019

EU-Domstolen: Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid

logo
HR-jura

16. maj 2019

Opsigelse af fleksjobber var ikke forskelsbehandling

logo
HR-jura

10. maj 2019

Opsigelse af enlig mor var forskelsbehandling

logo
HR-jura

1. maj 2019

Ændring af arbejdsskadesikringsloven vedtaget: Lempeligere vurdering af arbejdsulykker

logo
HR-jura

26. april 2019

Flyselskabs sygefraværspolitik lå inden for ledelsesretten

Events

logo
HR-jura
30. oktober 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (London)

logo
HR-jura
18. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk) (Helsinki)

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT