DA
Litigation HR-jura

Nyt lovforslag: Sager om seksuel chikane bliver dyrere for virksomheder

logo
Juranyt
calendar 6. december 2022
globus Danmark

Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der skal styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med dårlig arbejdskultur. Lovforslaget øger godtgørelsesniveauet yderligere. Derudover bør domstolene fremover lægge vægt på, om virksomheder har en personalepolitik om seksuel chikane, og hvordan de håndterer sager om seksuel chikane.

I 2020 var der meget medieomtale om seksuel chikane efter flere personlige historier fra forskellige brancher kom frem. Det førte til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik en trepartsaftale for at forebygge seksuel chikane på arbejdspladser. Aftalen rummer flere initiativer, der kræver lovændringer. Derfor har regeringen fremsat et nyt lovforslag.

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser. Vi har tidligere beskrevet trepartsaftalen nærmere her.

Højere godtgørelser i grove sager

Lovforslaget har flere forskellige tiltag. Nogle af de mest vigtige er oplistet her:

  • ”Sexchikane” skal fremover kaldes for ”seksuel chikane”.
  • Virksomheders ansvar i sager om seksuel chikane skal stå mere tydeligt i reglerne.
  • Det bliver gjort tydeligt, at medarbejdere også har en pligt til at forebygge seksuel chikane.
  • Godtgørelsesniveauet bliver hævet med en tredjedel i grove sager.
  • Domstolene får retningslinjer for, hvilke kriterier de skal lægge vægt på, når de udmåler godtgørelser.
  • Bedre rettigheder for elever og lærlinge udsat for seksuel chikane.
  • Det må fremover ikke have nogen betydning, at der har været tale om en mindre krænkelse.

De kriterier, som domstolene fremover kan lægge vægt på, når de skal beslutte niveauet for godtgørelsen, er blandt andet varigheden af chikanen, og om den krænkede tilhører en udsat gruppe. Domstolene kan også lægge vægt på, om virksomheden har lavet en personalepolitik om seksuel chikane, og hvordan virksomheden håndterer sagen, når den er opstået. Det kan altså få betydning, hvordan virksomheden både forebygger og håndterer seksuel chikane på arbejdspladsen.

Det nye lovforslag forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.

IUNO mener

Det er ikke første gang, at der er behov for initiativer til at sikre et højere godtgørelsesniveau. Sidste gang var det i 2019, hvor godtgørelsesniveauet blev øget med en tredjedel i alle sager om seksuel chikane. Med det nye lovforslag, kommer der til at være et større spænd i godtgørelsesniveauet mellem grove sager og mindre grove sager. Det skyldes blandt andet også, at det med lovforslaget bliver tydeligt, at selv mindre krænkelser kan føre til godtgørelser. Der kommer med andre ord ikke til at være nogen bagatelgrænse for, hvad der kan udgøre seksuel chikane.

IUNO anbefaler, at virksomheder sikrer sig, at de har en politik for seksuel chikane, som tager højde for de nye kriterier. Det bør for eksempel stå klart, at medarbejderne også har en pligt til at forebygge og håndtere seksuel chikane, hvis de opdager det på arbejdspladsen. Virksomheder skal være opmærksomme på, at personalepolitikker kun er et element ud af flere, som domstolene kan lægge vægt på. Det kan derfor være, at en personalepolitik ikke er nok til at forebygge seksuel chikane. Der kan også være behov for andre tiltag på arbejdspladsen for eksempel træning af medarbejdere og ledere. Vi har tidligere skrevet mere om, hvad en politik bør indeholde, her.

[L24 Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser af 5. oktober 2022]

I 2020 var der meget medieomtale om seksuel chikane efter flere personlige historier fra forskellige brancher kom frem. Det førte til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik en trepartsaftale for at forebygge seksuel chikane på arbejdspladser. Aftalen rummer flere initiativer, der kræver lovændringer. Derfor har regeringen fremsat et nyt lovforslag.

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser. Vi har tidligere beskrevet trepartsaftalen nærmere her.

Højere godtgørelser i grove sager

Lovforslaget har flere forskellige tiltag. Nogle af de mest vigtige er oplistet her:

  • ”Sexchikane” skal fremover kaldes for ”seksuel chikane”.
  • Virksomheders ansvar i sager om seksuel chikane skal stå mere tydeligt i reglerne.
  • Det bliver gjort tydeligt, at medarbejdere også har en pligt til at forebygge seksuel chikane.
  • Godtgørelsesniveauet bliver hævet med en tredjedel i grove sager.
  • Domstolene får retningslinjer for, hvilke kriterier de skal lægge vægt på, når de udmåler godtgørelser.
  • Bedre rettigheder for elever og lærlinge udsat for seksuel chikane.
  • Det må fremover ikke have nogen betydning, at der har været tale om en mindre krænkelse.

De kriterier, som domstolene fremover kan lægge vægt på, når de skal beslutte niveauet for godtgørelsen, er blandt andet varigheden af chikanen, og om den krænkede tilhører en udsat gruppe. Domstolene kan også lægge vægt på, om virksomheden har lavet en personalepolitik om seksuel chikane, og hvordan virksomheden håndterer sagen, når den er opstået. Det kan altså få betydning, hvordan virksomheden både forebygger og håndterer seksuel chikane på arbejdspladsen.

Det nye lovforslag forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.

IUNO mener

Det er ikke første gang, at der er behov for initiativer til at sikre et højere godtgørelsesniveau. Sidste gang var det i 2019, hvor godtgørelsesniveauet blev øget med en tredjedel i alle sager om seksuel chikane. Med det nye lovforslag, kommer der til at være et større spænd i godtgørelsesniveauet mellem grove sager og mindre grove sager. Det skyldes blandt andet også, at det med lovforslaget bliver tydeligt, at selv mindre krænkelser kan føre til godtgørelser. Der kommer med andre ord ikke til at være nogen bagatelgrænse for, hvad der kan udgøre seksuel chikane.

IUNO anbefaler, at virksomheder sikrer sig, at de har en politik for seksuel chikane, som tager højde for de nye kriterier. Det bør for eksempel stå klart, at medarbejderne også har en pligt til at forebygge og håndtere seksuel chikane, hvis de opdager det på arbejdspladsen. Virksomheder skal være opmærksomme på, at personalepolitikker kun er et element ud af flere, som domstolene kan lægge vægt på. Det kan derfor være, at en personalepolitik ikke er nok til at forebygge seksuel chikane. Der kan også være behov for andre tiltag på arbejdspladsen for eksempel træning af medarbejdere og ledere. Vi har tidligere skrevet mere om, hvad en politik bør indeholde, her.

[L24 Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser af 5. oktober 2022]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Mads

Poulsen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
Litigation HR-jura

7. februar 2023

Krav på erstatning var forældet, fordi der ikke havde været forhandlinger

logo
HR-jura

5. februar 2023

Husk bonusaftalen!

logo
HR-jura

29. januar 2023

Selvstændig beskyttet mod forskelsbehandling

logo
Litigation HR-jura

24. januar 2023

”Delt” afgørelse stoppede medarbejders ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

logo
HR-jura

22. januar 2023

Seksuel chikane på lærerværelset

logo
HR-jura

15. januar 2023

Åbenbart ikke nok arbejde til mor

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk rådgiver

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Emma

Sandner

Junior juridisk assistent

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mads

Poulsen

Partner

Petra

Enmalm

Head of HR Legal, Sweden

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner