Om uklare suspensionsaftaler
Da et krav om erstatning for stjålet gods blev forligt dagen før hovedforhandlingen, skulle retten kun tage stilling til, hvorvidt undertransportøren skulle betale erstatning for fortoldningen af godset. Der var mellem parterne aftalt suspension af forældelsesfristen for erstatningskravet. Retten skulle således vurdere, om denne suspension også gjaldt for kravet på toldafgiften. Da kravet på toldafgifterne ikke var opgjort i den mail, der udskød forældelsesfristen, fandt retten, at denne del af kravet var forældet.
Efter tyveri af gods krævede transportørens forsikringsselskab erstatning af undertransportøren, da godset havde været i den sidstnævntes varetægt, da det blev stjålet. Derudover krævedes der også erstatning for den toldafgift, som transportøren var blevet pålagt efterfølgende, da godset ikke var blevet fortoldet inden det blev stjålet. Dagen inden hovedforhandlingen havde parterne dog indgået et forlig, hvor undertransportøren betalte erstatningskravet. Derfor skulle retten kun tage stilling til, hvorvidt undertransportøren skulle betale toldafgiften.
I en mail mellem parterne havde de aftalt, at forældelsesfristen for erstatningskravet skulle udskydes, jf. CMR-lovens § 41, stk. 3. Derefter var tvisten, hvorvidt denne suspension også omfattede toldafgiften. Forsikringsselskabet holdt på, at forældelsesfristen for denne del af kravet også var suspenderet, mens undertransportøren anså den for forældet.
Sø- og Handelsretten: Toldafgiften ikke omfattet af udsættelsen
Retten fandt, at toldafgiften ikke var omfattet af suspensionsaftalen. Retten lagde vægt på, at den mailkorrespondance, der førte til suspensionen, og hvor transportøren anmodede undertransportøren om assistance til at håndtere toldkravet, ikke tilstrækkelig præcist omfattede og angav toldkravet. Kravet af toldafgiften var derfor forældet, jf. CMR-lovens § 41.
IUNO mener
Sagen viser, at en drøftelse af et krav ikke er tilstrækkeligt til, at dette nødvendigvis er omfattet af en senere suspensionsaftale. Den illustrerer derfor vigtigheden af, at suspensionsaftaler er klare og tydelige.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS 34762/2018-SHR]
Efter tyveri af gods krævede transportørens forsikringsselskab erstatning af undertransportøren, da godset havde været i den sidstnævntes varetægt, da det blev stjålet. Derudover krævedes der også erstatning for den toldafgift, som transportøren var blevet pålagt efterfølgende, da godset ikke var blevet fortoldet inden det blev stjålet. Dagen inden hovedforhandlingen havde parterne dog indgået et forlig, hvor undertransportøren betalte erstatningskravet. Derfor skulle retten kun tage stilling til, hvorvidt undertransportøren skulle betale toldafgiften.
I en mail mellem parterne havde de aftalt, at forældelsesfristen for erstatningskravet skulle udskydes, jf. CMR-lovens § 41, stk. 3. Derefter var tvisten, hvorvidt denne suspension også omfattede toldafgiften. Forsikringsselskabet holdt på, at forældelsesfristen for denne del af kravet også var suspenderet, mens undertransportøren anså den for forældet.
Sø- og Handelsretten: Toldafgiften ikke omfattet af udsættelsen
Retten fandt, at toldafgiften ikke var omfattet af suspensionsaftalen. Retten lagde vægt på, at den mailkorrespondance, der førte til suspensionen, og hvor transportøren anmodede undertransportøren om assistance til at håndtere toldkravet, ikke tilstrækkelig præcist omfattede og angav toldkravet. Kravet af toldafgiften var derfor forældet, jf. CMR-lovens § 41.
IUNO mener
Sagen viser, at en drøftelse af et krav ikke er tilstrækkeligt til, at dette nødvendigvis er omfattet af en senere suspensionsaftale. Den illustrerer derfor vigtigheden af, at suspensionsaftaler er klare og tydelige.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS 34762/2018-SHR]
Modtag vores nyhedsbrev
Aage
Krogh
PartnerLignende
Holdet