Overarbejde kunne medregnes i beregning af erhvervsevnetab

Sagen drejede sig om en medarbejder, der arbejdede som svejseoperatør i en virksomhed. Da medarbejderen på et tidspunkt fik toksisk eksem, var han nødt til at opsige sit arbejde i virksomheden og i stedet finde arbejde som pædagog. Medarbejderen fik anerkendt eksemen som en arbejdsskade, men Ankestyrelsen afslog hans anmodning om erstatning for tab af erhvervsevne. Styrelsen begrundede dette med, at arbejdsskaden kun havde medført få skånehensyn, og at medarbejderen ikke havde bevist, at skaden havde medført en lønnedgang. Ankestyrelsen fandt nemlig, at medarbejderen hen over et år havde tjent mere som pædagogmedhjælper, end han ville have tjent i sit gamle arbejde som svejseoperatør. Styrelsen lagde her vægt på den store mængde overarbejde, som medarbejderen havde haft i perioden som pædagogmedhjælper.

Medarbejderen mente dog, at overarbejdet i perioden var ekstraordinært højt og derfor ikke skulle indgå i beregningen af hans indtægt som pædagogmedhjælper. Han påstod derfor, at han havde lidt en lønnedgang og dermed et erhvervsevnetab på over 15 %, som gav ham ret til erstatning.

Hovedspørgsmålet, som Højesteret skulle tage stilling til, var, om der skulle tages højde for medarbejderens overarbejde som pædagogmedhjælper ved vurderingen af, om skaden havde medført en lønnedgang.

Overarbejdet var hverken midlertidigt eller ekstraordinært

Arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 2, fastslår, at der ved vurderingen af erhvervsevnetab skal tages hensyn til den skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådan et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af vedkommende i forhold til evner, uddannelse m.m. Ifølge Højesteret betød dette, at der som udgangspunkt skulle tages hensyn til skadelidtes faktiske indtjening efter skaden, når skadelidtes indtjeningsevne skulle vurderes.

På denne baggrund vurderede Højesteret, at medarbejderens overarbejde som udgangspunkt skulle indgå i prognosen for, hvad han kunne tjene efter skaden. Højesteret vurderede i denne forbindelse, at overarbejdet hverken var af midlertidig eller ekstraordinær karakter. Retten fandt desuden ikke, at arbejdsskaden på sigt ville forhindre medarbejderen i at opretholde indtjeningen som pædagogmedhjælper, fordi eksemet kun medførte, at han skulle undgå kontakt med køle- og smøremidler og oliebaserede produkter.

Højesteret konkluderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse i sagen, og at medarbejderen derfor ikke havde lidt et erhvervsevnetab, der gav ham ret til erstatning.

IUNO mener

Dommen viser, at overarbejde som udgangspunkt skal indgå i beregningen af, om en medarbejder har lidt en lønnedgang efter en arbejdsskade, der kan berettige til en erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det afgørende er, om overarbejdet har enten midlertidig eller ekstraordinær karakter. Højesteret bemærkede dog, at dette udgangspunkt ikke gælder, hvis arbejdsskaden kan medføre, at den skadelidte ikke på sigt kan opretholde sine indtjeningsmuligheder.

[Højesterets dom af 27. november 2018 i sag 50/2018]