Personlig assistance havde ikke betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet

Skadelidte var i 2015 blevet tilkendt et fleksjob og en personlig hjælper. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (daværende Arbejdsskadestyrelsen) havde i 2015 givet skadelidte afslag på erstatning for erhvervsevnetab, da der ikke var forskel på, hvad hun havde tjent før arbejdsskaden og den løn, hun modtog i fleksjobbet. Skadelidte mente ikke, at værdien af hendes personlige hjælper skulle indgå i beregningen af hendes nuværende løn, og hun indbragte derfor sagen for Ankestyrelsen.

Ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet lagde Ankestyrelsen til grund, at den personlige assistance skulle betragtes som en social ydelse, der som udgangspunkt ikke skulle indgå i opgørelsen af erhvervsevnetabets størrelse, og at fastsættelsen af erhvervsevnetabet derfor i udgangspunktet skulle ske skønsmæssigt. Da skadelidte dog samtidig var i et fleksjob, skulle erhvervsevnetabet i stedet ske på baggrund af den særlige beregningsregel, der gælder for personer, som er visiteret til eller er i fleksjob. Da forskellen mellem den indkomst, skadelidte oppebar i sit fleksjob, og den indkomst skadelidte oppebar før arbejdsskaden var under 15 %, havde skadelidte ikke lidt et erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.

IUNO mener

Når det kommer til sociale ydelser, herunder personlig assistance, opgøres erhvervsevnetabet skønsmæssigt i både arbejdsskadesikringslovens og erstatningsansvarslovens regi. Det betyder, at der ikke opstår et differencekrav mod arbejdsgiveren på denne post. Hvis skadelidte samtidig er tilkendt fleksjob, fastsættes erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven imidlertid forskelligt. I modsætning til efter arbejdsskadesikringsloven, ser man efter erstatningsansvarsloven bort fra den indkomst, som skadelidte får i løntilskud fra det offentlige, hvilket udløser et differencekrav mod arbejdsgiveren.

[Ankestyrelsens principafgørelse 47-17 af 3. august 2017]