DA
Transport

P&I klub kunne rejse krav som mandatar, men kravet var forældet

logo
Juranyt
calendar 1. november 2020
globus Danmark

En P&I klub, som både hovedtransportøren og den kontraherende transportør var medlem af, udbetalte erstatning i et krav mellem de to. Efterfølgende rejste P&I klubben et regreskrav mod den udførende transportør, som mandatar for den kontraherende transportør. Retten skulle herefter tage stilling til, om den kontraherende transportør var den rette sagsøger samt, hvorvidt regreskravet var forældet. Retten fandt at P&I klubben kunne rejse kravet som mandatar, men at kravet var forældet.

Under en søtransport opstod der vandskade på tre containere med gods, og hovedtransportøren stillede krav mod den kontraherede transportør. Den kontraherede transportør og hovedtransportøren var begge medlem af den samme P&I klub, som dækkede kravet fra hovedtransportøren. Der var dog en udførende transportør, der havde godset i sin varetægt, da skaden skete. Derfor rejste P&I klubben et regreskrav over for den udførende transportør som mandatar for den kontraherende transportør.

Den udførende transportør mente ikke, at den kontraherende transportør var berettiget til at sagsøge, da P&I klubben havde dækket kravet over for hovedtransportøren. Den udførende transportør mente altså, at P&I klubben var subrogeret i regreskravet, og P&I klubben måtte derfor være rette sagsøger og ikke mandatar. Dette afviste den kontraherende transportør, da P&I klubben ikke er et forsikringsselskab, men derimod en forening af skibsredere.

Derudover mente den udførende transportør, at kravet var forældet, da der var gået flere år siden godset blev udleveret og hovedkravet opstod. Efter sølovens regler har den kontraherende transportør et år fra betalingen af en ladningsskade til at begynde sin regres mod den udførende transportør. Kravet havde dog været diskuteret i mere end et år – og i mere end det ekstra år, der gives for at begynde regreskravet. Der var givet fristforlængelser mellem ladningen og den kontraherende transportør, men imellem den kontraherende transportør og den udførende transportør var fristforlængelserne på et tidspunkt ophørt. Den kontraherende transportør mente dog, at forældelsesfristen for regreskravet skulle regnes fra betalingen af erstatning til ejerne af godset, uanset hvornår denne betaling fandt sted.

Sø- og Handelsretten: P&I klubben kunne sagsøge som mandatar, men kravet var forældet.

Retten gav den kontraherende transportør medhold i, at P&I klubben ikke kunne sidestilles med et forsikringsselskab, der var subrogeret i kravet. Derfor var den kontraherende transportør den rette sagsøger i regreskravet, frem for P&I klubben, som altså kunne agere mandatar.
Dog fandt retten, at kravet var forældet, da forældelsesfristen for regreskravet maksimalt er et år fra forældelsen af hovedkravet, der er det lovmæssige udgangspunkt. Derudover var de fristforlængelser der i mellemtiden var givet sprunget.

IUNO mener

Retten kommer frem til en anden konklusion end den generelle opfattelse med hensyn til, hvordan en P&I klub opfattes. I anden retspraksis, hvor det er gjort gældende, at en P&I klub må sidestilles med et forsikringsselskab, er dette blevet taget til følge (U2018.461H). Dette kan skyldes, at det stod klart at klubben i sidste ende havde båret tabet.

Afgørelsen af forældelsesspørgsmålet strider måske imod en bogstavelig læsning af den relevante lovbestemmelse. Men den er ikke overraskende, da udfaldet stemmer med lovgivers intention.

IUNO anbefaler at søge fristforlængelser, når det er muligt frem for at støtte ret på uklar lovgivning.

Under en søtransport opstod der vandskade på tre containere med gods, og hovedtransportøren stillede krav mod den kontraherede transportør. Den kontraherede transportør og hovedtransportøren var begge medlem af den samme P&I klub, som dækkede kravet fra hovedtransportøren. Der var dog en udførende transportør, der havde godset i sin varetægt, da skaden skete. Derfor rejste P&I klubben et regreskrav over for den udførende transportør som mandatar for den kontraherende transportør.

Den udførende transportør mente ikke, at den kontraherende transportør var berettiget til at sagsøge, da P&I klubben havde dækket kravet over for hovedtransportøren. Den udførende transportør mente altså, at P&I klubben var subrogeret i regreskravet, og P&I klubben måtte derfor være rette sagsøger og ikke mandatar. Dette afviste den kontraherende transportør, da P&I klubben ikke er et forsikringsselskab, men derimod en forening af skibsredere.

Derudover mente den udførende transportør, at kravet var forældet, da der var gået flere år siden godset blev udleveret og hovedkravet opstod. Efter sølovens regler har den kontraherende transportør et år fra betalingen af en ladningsskade til at begynde sin regres mod den udførende transportør. Kravet havde dog været diskuteret i mere end et år – og i mere end det ekstra år, der gives for at begynde regreskravet. Der var givet fristforlængelser mellem ladningen og den kontraherende transportør, men imellem den kontraherende transportør og den udførende transportør var fristforlængelserne på et tidspunkt ophørt. Den kontraherende transportør mente dog, at forældelsesfristen for regreskravet skulle regnes fra betalingen af erstatning til ejerne af godset, uanset hvornår denne betaling fandt sted.

Sø- og Handelsretten: P&I klubben kunne sagsøge som mandatar, men kravet var forældet.

Retten gav den kontraherende transportør medhold i, at P&I klubben ikke kunne sidestilles med et forsikringsselskab, der var subrogeret i kravet. Derfor var den kontraherende transportør den rette sagsøger i regreskravet, frem for P&I klubben, som altså kunne agere mandatar.
Dog fandt retten, at kravet var forældet, da forældelsesfristen for regreskravet maksimalt er et år fra forældelsen af hovedkravet, der er det lovmæssige udgangspunkt. Derudover var de fristforlængelser der i mellemtiden var givet sprunget.

IUNO mener

Retten kommer frem til en anden konklusion end den generelle opfattelse med hensyn til, hvordan en P&I klub opfattes. I anden retspraksis, hvor det er gjort gældende, at en P&I klub må sidestilles med et forsikringsselskab, er dette blevet taget til følge (U2018.461H). Dette kan skyldes, at det stod klart at klubben i sidste ende havde båret tabet.

Afgørelsen af forældelsesspørgsmålet strider måske imod en bogstavelig læsning af den relevante lovbestemmelse. Men den er ikke overraskende, da udfaldet stemmer med lovgivers intention.

IUNO anbefaler at søge fristforlængelser, når det er muligt frem for at støtte ret på uklar lovgivning.

Modtag vores nyhedsbrev

Mads

Poulsen

Partner

Aage

Krogh

Partner

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
Transport

4. januar 2021

Nye muligheder for vareregres efter Brexit

logo
Transport

6. december 2020

Værneting i Spanien selvom værnetingsklausul ikke fandt anvendelse

logo
Transport

6. december 2020

Fiskefartøjs reder var ansvarlig, fordi vagthavende faldt i søvn

logo
Transport

30. oktober 2020

Transportør havde ikke handlet groft uagtsomt ved transport af dyr champagne

logo
Transport

25. september 2020

Speditøren ansvarlig for vandskade. Netværksreglen i NSAB 2000 kunne ikke anvendes

logo
Transport

25. september 2020

Kan man levere ved at vælte varerne af traileren?

Learning

logo
Transport
28. september 2017

Gå-hjem møde om temperaturfølsomt gods (Kolding)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (København)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (webcast)

logo
Transport
29. marts 2017

Morgenmøde om Incoterms 2010

logo
Transport
29. marts 2017

Gå-hjem møde om Incoterms 2010

logo
Transport
27. september 2016

Gå-hjem-møde om ”kvittering og reklamation – få styr på frister og faldgruber - i København

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT