DA
Transport

Rederi ansvarlig for at varetage ladningsejers interesser

logo
Juranyt
calendar 14. august 2020
globus Danmark

I denne afgørelse skulle retten tage stilling til, om der forelå fælleshavari efter en vandskade på transporteret gods, der var opstået som følge af slukningen af en brand.  Det skulle også vurderes, om sagen havde dansk værneting, på trods af, at det udstedte konnossement indeholdt en værnetingsklausul om engelsk værneting.

En ladningsejer skulle have transporteret en container med gods fra Thailand til Danmark. Der blev derfor indgået en transportaftale med ladningsejerens faste speditør, som kontraherende transportør, der viderekontraherede til et linjerederi. Undervejs udbrød der brand på containerskibet, og det transporterede gods blev beskadiget med slukningsvand.

Vareforsikringsselskabet udbetalte skaden, og udøvede regres mod den kontraherende transportør, og skibets registrerede ejer som udførende transportør. Dette blev afvist da skaden var sket som følge af brand. Vareassurandørerne krævede da, at den kontraherende transportør og rederiet skulle betale fælleshavaribidrag, da godset var opofret til fælles frelse.

Vareassurandørerne gjorde også gældende, at de sagsøgte var ansvarlige. Dette var fordi de sagsøgte havde valgt at ignorere reglerne om, at transportøren skal indsamle sikkerhed fra de øvrige ladningsinteresser selvom der ikke var erklæret fælleshavari, fordi transportørerne ikke underrettede ladningsejeren om branden, så denne kunne varetage sine interesser.

Den kontraherende transportør og rederiet afviste at der var værneting i Danmark, da den kontraherende transportørs søsterselskab havde udstedt konnossement for transporten med engelsk værnetingsklausul.

De gjorde også gældende, at branden ikke udgjorde en fælles fare, og at der ikke eksisterede noget krav på fælleshavaribidrag, når der ikke var erklæret fælleshavari. Endelig gjorde de gældende, at kravet var forældet, da det vedrørte skade på gods.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten fandt, at speditøren først gjorde indsigelse mod Sø- og Handelsrettens kompetence i det afsluttende processkrift, så denne måtte anses for rette værneting. I forhold til transportøren måtte vurderingen afhænge af det nævnte søfragtsbrev. Retten fandt at transportaftalen, med den kontraherende transportør, var undergivet NSAB 2015, og at det ikke var påvist at vilkårene i konnossementet var vedtaget, eller kunne anses for almindelige transportvilkår, hvilket betød at  de ikke kunne  anvendes i sagen. Derfor kunne de sagsøgte ikke påberåbe sig værnetingsklausulen, og der var værneting ved Sø- og Handelsretten.

Retten fandt, at der forelå fælleshavari, da branden kunne have bredt sig og dermed udgjorde en fare, så ladningen blev opofret for at frelse andre fælles værdier. Retten fandt også, at de sagsøgte måtte erstatte vareassurandørernes tab, da rederiet var bekendt med branden. Selvom rederiet ikke var forpligtet til at erklære fælleshavari, burde det have informeret de berørte ejere. Ved at undlade dette, havde rederiet forsømt sin pligt til at varetage vareejerens interesser, og dermed handlet ansvarspådragende.

Den kontraherende transportør hæftede solidarisk for rederiet som underkontrahent, som denne havde antaget til at udføre opgaven.

Da der ikke var tale om et erstatningskrav for skade på godset, men et krav om fælleshavaribidrag, gjaldt den 1-årige forældelsesfrist, vedrørende skade på gods under søtransport, ikke. I stedet fandt den almindelige forældelsesfrist på 3 år anvendelse, og kravet var således ikke forældet i forhold til nogen af parterne.   

IUNO mener

Dommen opklarer en række forhold, som ikke tidligere har været afgjort i dansk ret. Det er nu afklaret at rederen ikke, efter ophævelsen af dispachørrollen, har pligt til at erklære fælleshavari. Men det er bekræftet, at rederen har en pligt til at varetage ladningsinteresser, og at rederen kan blive ansvarlig for at undlade dette. Desuden er det bekræftet, at forældelsesfristen for krav på fælleshavaribidrag er 3 år.

Dommen er den første af sin slags efter ophævelsen af dispachørinstituttet, hvor parterne, i en fællehavarisituation, antages at afklare fælleshavarispørgsmål ved forhandling, via opmand eller dom. Den løser ikke alle de spørgsmål som ophævelsen giver anledning til, særligt ikke vedrørende proceduren for domstolene ved mere komplicerede fælleshavarier.

Fælleshavari vil ikke altid være egnet til domstolsprøvelse, og for at undgå situationer som den i sagen, bør rederier overveje at tegne kaskoforsikring med Absorption Clauses, eller sikre at ladningsinteresser er orienteret, i tide, om situationer der kan give anledning til fælleshavari.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-1112/2019-SHR

En ladningsejer skulle have transporteret en container med gods fra Thailand til Danmark. Der blev derfor indgået en transportaftale med ladningsejerens faste speditør, som kontraherende transportør, der viderekontraherede til et linjerederi. Undervejs udbrød der brand på containerskibet, og det transporterede gods blev beskadiget med slukningsvand.

Vareforsikringsselskabet udbetalte skaden, og udøvede regres mod den kontraherende transportør, og skibets registrerede ejer som udførende transportør. Dette blev afvist da skaden var sket som følge af brand. Vareassurandørerne krævede da, at den kontraherende transportør og rederiet skulle betale fælleshavaribidrag, da godset var opofret til fælles frelse.

Vareassurandørerne gjorde også gældende, at de sagsøgte var ansvarlige. Dette var fordi de sagsøgte havde valgt at ignorere reglerne om, at transportøren skal indsamle sikkerhed fra de øvrige ladningsinteresser selvom der ikke var erklæret fælleshavari, fordi transportørerne ikke underrettede ladningsejeren om branden, så denne kunne varetage sine interesser.

Den kontraherende transportør og rederiet afviste at der var værneting i Danmark, da den kontraherende transportørs søsterselskab havde udstedt konnossement for transporten med engelsk værnetingsklausul.

De gjorde også gældende, at branden ikke udgjorde en fælles fare, og at der ikke eksisterede noget krav på fælleshavaribidrag, når der ikke var erklæret fælleshavari. Endelig gjorde de gældende, at kravet var forældet, da det vedrørte skade på gods.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten fandt, at speditøren først gjorde indsigelse mod Sø- og Handelsrettens kompetence i det afsluttende processkrift, så denne måtte anses for rette værneting. I forhold til transportøren måtte vurderingen afhænge af det nævnte søfragtsbrev. Retten fandt at transportaftalen, med den kontraherende transportør, var undergivet NSAB 2015, og at det ikke var påvist at vilkårene i konnossementet var vedtaget, eller kunne anses for almindelige transportvilkår, hvilket betød at  de ikke kunne  anvendes i sagen. Derfor kunne de sagsøgte ikke påberåbe sig værnetingsklausulen, og der var værneting ved Sø- og Handelsretten.

Retten fandt, at der forelå fælleshavari, da branden kunne have bredt sig og dermed udgjorde en fare, så ladningen blev opofret for at frelse andre fælles værdier. Retten fandt også, at de sagsøgte måtte erstatte vareassurandørernes tab, da rederiet var bekendt med branden. Selvom rederiet ikke var forpligtet til at erklære fælleshavari, burde det have informeret de berørte ejere. Ved at undlade dette, havde rederiet forsømt sin pligt til at varetage vareejerens interesser, og dermed handlet ansvarspådragende.

Den kontraherende transportør hæftede solidarisk for rederiet som underkontrahent, som denne havde antaget til at udføre opgaven.

Da der ikke var tale om et erstatningskrav for skade på godset, men et krav om fælleshavaribidrag, gjaldt den 1-årige forældelsesfrist, vedrørende skade på gods under søtransport, ikke. I stedet fandt den almindelige forældelsesfrist på 3 år anvendelse, og kravet var således ikke forældet i forhold til nogen af parterne.   

IUNO mener

Dommen opklarer en række forhold, som ikke tidligere har været afgjort i dansk ret. Det er nu afklaret at rederen ikke, efter ophævelsen af dispachørrollen, har pligt til at erklære fælleshavari. Men det er bekræftet, at rederen har en pligt til at varetage ladningsinteresser, og at rederen kan blive ansvarlig for at undlade dette. Desuden er det bekræftet, at forældelsesfristen for krav på fælleshavaribidrag er 3 år.

Dommen er den første af sin slags efter ophævelsen af dispachørinstituttet, hvor parterne, i en fællehavarisituation, antages at afklare fælleshavarispørgsmål ved forhandling, via opmand eller dom. Den løser ikke alle de spørgsmål som ophævelsen giver anledning til, særligt ikke vedrørende proceduren for domstolene ved mere komplicerede fælleshavarier.

Fælleshavari vil ikke altid være egnet til domstolsprøvelse, og for at undgå situationer som den i sagen, bør rederier overveje at tegne kaskoforsikring med Absorption Clauses, eller sikre at ladningsinteresser er orienteret, i tide, om situationer der kan give anledning til fælleshavari.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-1112/2019-SHR

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Transport

4. juni 2023

Hvor mange relæer var skadet?

logo
Transport

7. maj 2023

Blip, båt, det gik ikke så godt…

logo
Transport

10. april 2023

Voldgift i CMR-sager er tilladt

logo
Transport

5. februar 2023

Hvornår gælder CMR-loven - Nu i farver

logo
Transport

4. december 2022

Ændrede og ikke ændrede aftaler

logo
Transport

6. november 2022

Fortoldning er transportørens problem

Holdet

Aage

Krogh

Partner