DA
Corporate

Selvfinansiering – hvornår er det lovligt, og hvornår er det ulovligt?

logo
Juranyt
calendar 9. marts 2020
globus Danmark

Som hovedregel må et dansk selskab ikke yde tredjemands lån eller anden finansiel understøttelse til erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dettes moderselskab, såkaldt selvfinansiering. Selvfinansiering kan dog, hvis visse betingelser er opfyldte, være lovligt. Forbuddet mod selvfinansiering kan blive særlig relevant ved lånefinansierede opkøb af danske virksomheder og de efterfølgende koncerninterne dispositioner, herunder deltagelse i cashpool-ordninger. Læs med her for at kende dine muligheder.

Hvad er selvfinansiering?

Hvis et dansk kapitalselskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab, er der tale om selvfinansiering. Ifølge selskabsloven er dette som udgangspunkt forbudt.

Begrebet tredjemand omfatter enhver anden person end selskabet selv, og der er derfor også tale om selvfinansiering, hvis selskabet yder økonomisk støtte til en eksisterende kapitalejer eller til sit moderselskab til erhvervelse af kapitalandele i selskabet.

I hvilke situationer skal man være særlig opmærksom på reglerne?

Ofte er det ikke i de situationer, hvor et selskab direkte yder støtte til en tredjemand for at erhverve kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, at reglerne om selvfinansiering bliver glemt. Derimod er det situationerne, hvor støtten er indirekte, at mange selskaber glemmer reglerne, hvilket i sidste ende ofte fører til ulovlig selvfinansiering.

Selvfinansieringsreglerne overtrædes f.eks. ofte i forbindelse med moderselskabslån, der under særlige betingelser er lovlige, hvilket du kan læse mere om her. Problemet opstår, hvis moderselskabets opkøb af datterselskabet er lånefinansieret.  Hvis selskabet herefter yder økonomisk støtte til moderselskabet, kan der hurtigt blive tale om selvfinansiering, fordi moderselskabet kan anvende midlerne til at afdrage på lånet, der finansierede opkøbet af selskabet. Så snart lånet til købet af selskabet er afviklet, vil et lån fra datterselskabet til moderselskabet ikke længere være omfattet af reglerne om selvfinansiering.

Samme problem kan opstå, hvis et selskab, efter det er blevet opkøbt, indgår i en cashpool-ordning med sit moderselskab og eventuelle andre koncernselskaber, hvor selskabet potentielt stiller midler til rådighed for moderselskabet, som kan bruges til at afdrage på den gæld, der blev optaget for at erhverve kapitalandelene i selskabet. Reglerne om selvfinansiering gør sig dog ikke gældende, hvis køberselskabet har benyttet egne midler til at opkøbe selskabet eller køberselskabet har afviklet det lån, som køberselskabet optog for at købe selskabet, inden selskabet indgår i cashpool-ordningen.

En tredje situation kunne være den, hvor et selskab bliver købt af et andet selskab, og selskaberne herefter skal fusioneres. Hvis købet af selskabet er lånefinansieret, kan en efterfølgende fusion ligeledes være omfattet af reglerne om selvfinansiering.

Hvornår er selvfinansiering lovligt?

På trods af det generelle forbud mod selvfinansiering er det lovligt, at et selskab indirekte eller direkte yder økonomisk støtte til brug for erhvervelse af kapitalandele i selskabet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Som den første betingelse skal kapitalselskabets centrale ledelsesorgan sikre sig, at der foretages en kreditvurdering af den person, der modtager selskabets økonomiske bistand.

Beslutningen skal derudover være truffet på en generalforsamling med det samme flertal, der gælder for vedtægtsændringer og skal registreres i CVR-registret.

På generalforsamlingen skal selskabets centrale ledelsesorgan, dvs. enten bestyrelsen eller direktionen, afhængig af om selskabet har en bestyrelse, fremlægge en skriftlig redegørelse, der som minimum skal indeholde følgende oplysninger:  

  • Baggrunden for forslaget om økonomisk bistand.
  • Selskabets interesse i at gennemføre dispositionen.
  • Betingelserne der er tilknyttet til gennemførelsen.
  • Vurdering af de konsekvenser som dispositionen måtte medføre for selskabets likviditet og solvens.
  • Prisen som tredjemand skal betale for kapitalandelene.

Det er derudover en betingelse, at den samlede økonomiske bistand, som kapitalselskabet yder til tredjemand, ikke overstiger, hvad der er forsvarligt i forhold til selskabets økonomi eller – hvis der er tale om et moderselskab – hvad der er forsvarligt i forhold til koncernens økonomi. Derudover må den økonomiske bistand ikke overstige det beløb, som kan anvendes til udlodning af udbytte.

Endelig skal den økonomiske bistand ydes på sædvanlige markedsvilkår, altså skal renteforhold, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse m.v. være til de vilkår, som låntagerne ville kunne opnå i en bank.

Ulovlig selvfinansiering

Sanktionerne for ulovlig selvfinansiering er temmelig strenge for både personerne involveret i dispositionen, for selskabet og for den tredjemand, der har modtaget økonomisk understøttelse.

En person, som har modtaget økonomisk bistand i strid med selvfinansieringsforbuddet, skal således tilbageføre beløbet til selskabet. Beløbet forrentes med den i renteloven fastsatte morarente, der for tiden udgør 8,05%, med tillæg af 2% efter selskabsloven. Dvs. der sker forretning med 10,05% pr. år.

Hvis beløbet ikke kan tilbageføres, hæfter de personer, som har truffet aftalen om eller opretholdt dispositionen i strid med selvfinansieringsforbuddet, på objektivt grundlag for det tab, som dispositionen måtte have medført for selskabet.

Endelig pålægges selskabet en bøde, og selskabets ledelse kan ifalde ansvar efter de specielle regler, der gælder for ledelsesmedlemmer.

Hvilke selskaber er omfattet?

Som udgangspunkt omfatter bestemmelserne kun danske kapitalselskaber, men det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at også udenlandske datterselskaber skal overholde reglerne for selvfinansiering, hvis disse har et dansk moderselskab. Det er nemlig Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det danske moderselskab skal udøve sin bestemmende indflydelse over datterselskabet for at sikre, at der ikke foretages selvfinansiering i strid med de danske bestemmelser.

IUNO mener

Hos IUNO mener vi, at selvfinansieringsreglerne skal tages alvorlige, da konsekvenserne for at overtræde reglerne er strenge for alle involverede parter. Der opstår desværre ofte situationer, hvor selskabets ledelse ikke tænker på reglerne, f.eks. i forbindelse med lånefinansierede køb af selskaber og efterfølgende koncerninterne transaktioner. Det er derfor vigtigt at alliere sig med de rigtige rådgivere, som kan sikre compliance og hjælpe dig med at holde styr på de mange krav.

Hvad er selvfinansiering?

Hvis et dansk kapitalselskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab, er der tale om selvfinansiering. Ifølge selskabsloven er dette som udgangspunkt forbudt.

Begrebet tredjemand omfatter enhver anden person end selskabet selv, og der er derfor også tale om selvfinansiering, hvis selskabet yder økonomisk støtte til en eksisterende kapitalejer eller til sit moderselskab til erhvervelse af kapitalandele i selskabet.

I hvilke situationer skal man være særlig opmærksom på reglerne?

Ofte er det ikke i de situationer, hvor et selskab direkte yder støtte til en tredjemand for at erhverve kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, at reglerne om selvfinansiering bliver glemt. Derimod er det situationerne, hvor støtten er indirekte, at mange selskaber glemmer reglerne, hvilket i sidste ende ofte fører til ulovlig selvfinansiering.

Selvfinansieringsreglerne overtrædes f.eks. ofte i forbindelse med moderselskabslån, der under særlige betingelser er lovlige, hvilket du kan læse mere om her. Problemet opstår, hvis moderselskabets opkøb af datterselskabet er lånefinansieret.  Hvis selskabet herefter yder økonomisk støtte til moderselskabet, kan der hurtigt blive tale om selvfinansiering, fordi moderselskabet kan anvende midlerne til at afdrage på lånet, der finansierede opkøbet af selskabet. Så snart lånet til købet af selskabet er afviklet, vil et lån fra datterselskabet til moderselskabet ikke længere være omfattet af reglerne om selvfinansiering.

Samme problem kan opstå, hvis et selskab, efter det er blevet opkøbt, indgår i en cashpool-ordning med sit moderselskab og eventuelle andre koncernselskaber, hvor selskabet potentielt stiller midler til rådighed for moderselskabet, som kan bruges til at afdrage på den gæld, der blev optaget for at erhverve kapitalandelene i selskabet. Reglerne om selvfinansiering gør sig dog ikke gældende, hvis køberselskabet har benyttet egne midler til at opkøbe selskabet eller køberselskabet har afviklet det lån, som køberselskabet optog for at købe selskabet, inden selskabet indgår i cashpool-ordningen.

En tredje situation kunne være den, hvor et selskab bliver købt af et andet selskab, og selskaberne herefter skal fusioneres. Hvis købet af selskabet er lånefinansieret, kan en efterfølgende fusion ligeledes være omfattet af reglerne om selvfinansiering.

Hvornår er selvfinansiering lovligt?

På trods af det generelle forbud mod selvfinansiering er det lovligt, at et selskab indirekte eller direkte yder økonomisk støtte til brug for erhvervelse af kapitalandele i selskabet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Som den første betingelse skal kapitalselskabets centrale ledelsesorgan sikre sig, at der foretages en kreditvurdering af den person, der modtager selskabets økonomiske bistand.

Beslutningen skal derudover være truffet på en generalforsamling med det samme flertal, der gælder for vedtægtsændringer og skal registreres i CVR-registret.

På generalforsamlingen skal selskabets centrale ledelsesorgan, dvs. enten bestyrelsen eller direktionen, afhængig af om selskabet har en bestyrelse, fremlægge en skriftlig redegørelse, der som minimum skal indeholde følgende oplysninger:  

  • Baggrunden for forslaget om økonomisk bistand.
  • Selskabets interesse i at gennemføre dispositionen.
  • Betingelserne der er tilknyttet til gennemførelsen.
  • Vurdering af de konsekvenser som dispositionen måtte medføre for selskabets likviditet og solvens.
  • Prisen som tredjemand skal betale for kapitalandelene.

Det er derudover en betingelse, at den samlede økonomiske bistand, som kapitalselskabet yder til tredjemand, ikke overstiger, hvad der er forsvarligt i forhold til selskabets økonomi eller – hvis der er tale om et moderselskab – hvad der er forsvarligt i forhold til koncernens økonomi. Derudover må den økonomiske bistand ikke overstige det beløb, som kan anvendes til udlodning af udbytte.

Endelig skal den økonomiske bistand ydes på sædvanlige markedsvilkår, altså skal renteforhold, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse m.v. være til de vilkår, som låntagerne ville kunne opnå i en bank.

Ulovlig selvfinansiering

Sanktionerne for ulovlig selvfinansiering er temmelig strenge for både personerne involveret i dispositionen, for selskabet og for den tredjemand, der har modtaget økonomisk understøttelse.

En person, som har modtaget økonomisk bistand i strid med selvfinansieringsforbuddet, skal således tilbageføre beløbet til selskabet. Beløbet forrentes med den i renteloven fastsatte morarente, der for tiden udgør 8,05%, med tillæg af 2% efter selskabsloven. Dvs. der sker forretning med 10,05% pr. år.

Hvis beløbet ikke kan tilbageføres, hæfter de personer, som har truffet aftalen om eller opretholdt dispositionen i strid med selvfinansieringsforbuddet, på objektivt grundlag for det tab, som dispositionen måtte have medført for selskabet.

Endelig pålægges selskabet en bøde, og selskabets ledelse kan ifalde ansvar efter de specielle regler, der gælder for ledelsesmedlemmer.

Hvilke selskaber er omfattet?

Som udgangspunkt omfatter bestemmelserne kun danske kapitalselskaber, men det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at også udenlandske datterselskaber skal overholde reglerne for selvfinansiering, hvis disse har et dansk moderselskab. Det er nemlig Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det danske moderselskab skal udøve sin bestemmende indflydelse over datterselskabet for at sikre, at der ikke foretages selvfinansiering i strid med de danske bestemmelser.

IUNO mener

Hos IUNO mener vi, at selvfinansieringsreglerne skal tages alvorlige, da konsekvenserne for at overtræde reglerne er strenge for alle involverede parter. Der opstår desværre ofte situationer, hvor selskabets ledelse ikke tænker på reglerne, f.eks. i forbindelse med lånefinansierede køb af selskaber og efterfølgende koncerninterne transaktioner. Det er derfor vigtigt at alliere sig med de rigtige rådgivere, som kan sikre compliance og hjælpe dig med at holde styr på de mange krav.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
HR-jura Corporate

13. december 2022

Bestyrelseskontrakt eller ej?

logo
Corporate

4. maj 2022

Ændringer i købeloven: Fra passende til forholdsmæssigt afslag

logo
Corporate

27. april 2022

Ændringer i købeloven: Forlængelse af formodningsreglen

logo
Corporate

20. april 2022

Ændringer i købeloven: Digitalisering

logo
Corporate

23. marts 2022

Ændringer i købeloven: Garantier

logo
Corporate

22. marts 2022

Udsigt til forlænget frist for indgivelse af årsrapport

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Caroline

Bruun Ibsen

Senior juridisk rådgiver

Josephine

Gerner Amaloo

Juridisk assistent

Karoline

Skak Kristensen

Juridisk assistent

Mai

Haaning Kristensen

Juridisk assistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokat