DA
Transport

Skade under sikkerhedskontrol var forældet

logo
Juranyt
calendar 7. november 2021
globus Danmark

I forbindelse med en transport skulle en lufthavn håndtere godset og foretage en sikkerhedskontrol. Ved sikkerhedskontrollen blev godset beskadiget og ladningsejeren krævede erstatning fra lufthavnen. Ladningsejeren mente ikke, at man havde en aftale med lufthavnen og krævede derfor erstatning uden for kontrakt. Retten slog fast, at der var en aftale mellem parterne og at betingelserne i denne aftale, medførte at ladningsejerens krav var forældet.

En ladningsejer skulle have transporteret gods fra Danmark til Japan og indgik en transportaftale med en transportør. NSAB 2015 blev aftalt mellem parterne. I den forbindelse indgik transportøren en aftale med en dansk lufthavn om håndtering af godset, mens det befandt sig i den pågældende lufthavn. Lufthavnen skulle foretage en sikkerhedsundersøgelse af godset. Her blev der boret huller i den kasse, som godset blev transporteret i og det førte til, at godset blev beskadiget.

Ladningsejeren gjorde gældende, at skaden var sket uden for kontrakt, da han ikke mente, at der var en aftale med lufthavnen. Lufthavnen måtte derfor være ansvarlig uden for kontrakt efter DL 3-19-2 eller princippet om hæftelse for selvstændigt virkende tredjemand. Ladningsejeren mente også, at sikkerhedskontrollens metode og udførelse var groft uagtsom. Ladningsejeren mente, at det var unødvendigt at bore op til flere huller i kassen med et stort kobberbor, da der måtte være andre tilgængelige undersøgelsesmetoder.

Transportøren og lufthavnen gjorde gældende, at kontrollen var en del af aftalen med ladningsejeren, da det var en del af lufthavnens kommercielle virksomhedsudøvelse. De argumenterede også for, at lufthavnen var lovmæssigt forpligtet til at foretage sikkerhedskontrol af godset, når ladningsejeren ikke selv var godkendt til det. Derfor måtte lufthavnen anses som en medkontrahent i aftalen. NSAB 2015 ville så også gælde på forholdet til lufthavnen. Transportøren og lufthavnen argumenterede for, at ladningsejerens krav uanset hvad, måtte være forældet, da stævningen først blev indgivet efter den ét-årige forældelsesfrist i NSAB 2015 var udløbet.

Ladningsejeren argumenterede for, at sagen ikke kunne være forældet, selv hvis NSAB 2015 fandt anvendelse. De mente, at forældelsen ikke kunne gælde, når lufthavnen havde handlet groft uagtsomt, jf. NSAB 2015 § 6.

Grov uagtsomhed kunne ikke stoppe forældelse

Sø- og Handelsretten fandt, at sikkerhedskontrollen var en del af transportaftalen mellem ladningsejeren og transportøren, og derfor var kontrollen omfattet af reglerne i NSAB 2015. Retten kom også frem til, at lufthavnen var forpligtet til at foretage sikkerhedskontrollen på baggrund af offentlig regulering.

Retten gav derfor transportøren og lufthavnen medhold i, at forældelsesreglerne i NSAB 2015 fandt anvendelse og at stævningen var indgivet, efter forældelsesfristen var overskredet. Retten fandt ikke noget grundlag i NSAB 2015 § 6, stk. 2, for, at forældelsen ikke skulle være indtruffet, selv hvis skaden skulle være forvoldt ved grov uagtsomhed. Ladningsejerens krav var derfor forældet og retten frifandt transportøren og lufthavnen, uden at tage stilling til, hvorvidt lufthavnen havde handlet ansvarspådragende.

IUNO mener

Sagen er interessant, fordi den lader NSAB 2015 regulere ansvaret, selvom lufthavnen ikke havde en direkte aftale med ladningsejeren. Der er måske gode grunde til det, da sikkerhedskontrollen er en nødvendig og helt forventelig del af en lufttransport, og da der ellers kan åbnes for omgåelse af transportaftaler på standardvilkår.

Sagen svarer også på spørgsmålet, om grov uagtsomhed i standardvilkår kan tilsidesætte en forældelsesfrist i disse vilkår. Det gør det ikke.

IUNO anbefaler kravstillere altid at være opmærksom på den kortest mulige forældelsesfrist og overveje grundig, om den kan gælde også for andre parter end den direkte kontraktspart.

[Sø- og Handelsrettens dom i sagen BS-20144/2020-SHR af 28. juni 2021]

En ladningsejer skulle have transporteret gods fra Danmark til Japan og indgik en transportaftale med en transportør. NSAB 2015 blev aftalt mellem parterne. I den forbindelse indgik transportøren en aftale med en dansk lufthavn om håndtering af godset, mens det befandt sig i den pågældende lufthavn. Lufthavnen skulle foretage en sikkerhedsundersøgelse af godset. Her blev der boret huller i den kasse, som godset blev transporteret i og det førte til, at godset blev beskadiget.

Ladningsejeren gjorde gældende, at skaden var sket uden for kontrakt, da han ikke mente, at der var en aftale med lufthavnen. Lufthavnen måtte derfor være ansvarlig uden for kontrakt efter DL 3-19-2 eller princippet om hæftelse for selvstændigt virkende tredjemand. Ladningsejeren mente også, at sikkerhedskontrollens metode og udførelse var groft uagtsom. Ladningsejeren mente, at det var unødvendigt at bore op til flere huller i kassen med et stort kobberbor, da der måtte være andre tilgængelige undersøgelsesmetoder.

Transportøren og lufthavnen gjorde gældende, at kontrollen var en del af aftalen med ladningsejeren, da det var en del af lufthavnens kommercielle virksomhedsudøvelse. De argumenterede også for, at lufthavnen var lovmæssigt forpligtet til at foretage sikkerhedskontrol af godset, når ladningsejeren ikke selv var godkendt til det. Derfor måtte lufthavnen anses som en medkontrahent i aftalen. NSAB 2015 ville så også gælde på forholdet til lufthavnen. Transportøren og lufthavnen argumenterede for, at ladningsejerens krav uanset hvad, måtte være forældet, da stævningen først blev indgivet efter den ét-årige forældelsesfrist i NSAB 2015 var udløbet.

Ladningsejeren argumenterede for, at sagen ikke kunne være forældet, selv hvis NSAB 2015 fandt anvendelse. De mente, at forældelsen ikke kunne gælde, når lufthavnen havde handlet groft uagtsomt, jf. NSAB 2015 § 6.

Grov uagtsomhed kunne ikke stoppe forældelse

Sø- og Handelsretten fandt, at sikkerhedskontrollen var en del af transportaftalen mellem ladningsejeren og transportøren, og derfor var kontrollen omfattet af reglerne i NSAB 2015. Retten kom også frem til, at lufthavnen var forpligtet til at foretage sikkerhedskontrollen på baggrund af offentlig regulering.

Retten gav derfor transportøren og lufthavnen medhold i, at forældelsesreglerne i NSAB 2015 fandt anvendelse og at stævningen var indgivet, efter forældelsesfristen var overskredet. Retten fandt ikke noget grundlag i NSAB 2015 § 6, stk. 2, for, at forældelsen ikke skulle være indtruffet, selv hvis skaden skulle være forvoldt ved grov uagtsomhed. Ladningsejerens krav var derfor forældet og retten frifandt transportøren og lufthavnen, uden at tage stilling til, hvorvidt lufthavnen havde handlet ansvarspådragende.

IUNO mener

Sagen er interessant, fordi den lader NSAB 2015 regulere ansvaret, selvom lufthavnen ikke havde en direkte aftale med ladningsejeren. Der er måske gode grunde til det, da sikkerhedskontrollen er en nødvendig og helt forventelig del af en lufttransport, og da der ellers kan åbnes for omgåelse af transportaftaler på standardvilkår.

Sagen svarer også på spørgsmålet, om grov uagtsomhed i standardvilkår kan tilsidesætte en forældelsesfrist i disse vilkår. Det gør det ikke.

IUNO anbefaler kravstillere altid at være opmærksom på den kortest mulige forældelsesfrist og overveje grundig, om den kan gælde også for andre parter end den direkte kontraktspart.

[Sø- og Handelsrettens dom i sagen BS-20144/2020-SHR af 28. juni 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Mads

Poulsen

Partner

Aage

Krogh

Partner

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
Transport

7. november 2021

Regreskrav mod udførende transportør var ikke forældet

logo
Transport

3. oktober 2021

Genarrest af skib var nødvendig og lovlig

logo
Transport

2. september 2021

Transportør var ikke ansvarlig for brand i onkels lagerbygning

logo
Transport

2. september 2021

Kun landevejstransportør var ansvarlig for optøet fisk

logo
Transport

25. august 2021

ICLG: Shipping Law 2021

logo
Transport

4. juli 2021

Afvisning af skib var befragters ansvar

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Ida

Thune Ikkala

Juridisk assistent

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Mads

Poulsen

Partner