Transportør ansvarlig selvom reklamation ikke var rettidig
Under en transport af glasplader til Edinburgh blev godset beskadiget. Transporten stoppede ved transportørens depot i Skotland for at blive pakket om, hvor det blev opdaget, at pladerne havde forskubbet sig på deres paller. Glasleverandøren kontaktede transportøren og informerede om, at man ville holde transportøren ansvarlig, hvis godset var beskadiget. Da skaderne efterfølgende blev konstateret, opstod der en tvist om, hvem der var ansvarlig, og hvorvidt der var reklameret rettidigt. Retten fandt, at der ikke var reklameret rettidigt, men transportøren alligevel var ansvarlig for skaderne, da det var godtgjort, at de var opstået under transporten.
En glasleverandør havde indgået en aftale om transport af glasplader med en transportør. Glaspladerne skulle fragtes til Edinburgh, hvor de skulle benyttes til et byggeri. Pladerne blev afhentet hos en ekstern producent den 16. februar 2018, hvorefter de blev fragtet til Skotland, hvor de skulle ompakkes på transportørens depot. På depotet konstaterede man, at glaspladerne havde forskubbet sig på de paller, som de blev fragtet på. Her blev der ikke konstateret nogen skade på godset, men leverandøren kontaktede alligevel transportøren og oplyste, at man i tilfælde af skader ville holde transportøren ansvarlig.
Dagen efter blev godset besigtiget, og her blev det konstateret, at en del af glaspladerne var beskadiget og derfor ikke kunne sendes til køber. De resterende plader blev sendt videre til køber, men disse blev efterfølgende returneret af modtager. Som følge af skaderne rettede leverandøren et erstatningskrav mod transportøren. Leverandøren mente, at man havde reklameret ved den førnævnte meddelelse.
Transportøren anså dog ikke sig selv for at være ansvarlig, da han mente, at godset ikke var forsvarligt emballeret af producenten, der havde pakket godset inden transporten. Yderligere mente transportøren ikke, at leverandøren havde reklameret rettidigt i overensstemmelse med CMR-lovens § 38. Transportøren mente også, at leverandørens fragtkrav var forældet, jf. CMR-lovens § 41, da kravet først blev gjort gældende, efter der var indtrådt forældelse.
Sø- og Handelsretten: Reklamation ikke rettidig, men transportør stadig ansvarlig for skader
Retten fandt, at leverandøren ikke havde reklameret rettidigt i overensstemmelse med CMR-lovens § 38, hvorfor denne skulle godtgøre, at der var indtrådt skader på godset, mens det var i transportørens varetægt.
Retten fandt det dog godtgjort, at godset var blevet beskadiget under transporten, hvorfor transportøren var ansvarlig. Dette gjaldt både det gods, som blev kasseret ved den første undersøgelse, og det som blev sendt til byggepladsen, men returneret af modtager. Det fandtes ikke godtgjort, at emballeringen var mangelfuld fra producentens side, hvorfor transportøren ikke kunne påberåbe sig CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b, om ansvarsfrihed ved mangelfuld emballering.
Retten fandt, at leverandørens krav om forholdsmæssig fragt havde en sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at forældelsesfristen efter CMR-lovens § 41, stk. 1, var afbrudt ved det oprindelige sagsanlæg. Derfor blev leverandørens påstand om forældelse taget til følge.
IUNO mener
Dommen viser, at en reklamation så vidt muligt bør være tydelig. Man bør skrive, at man reklamerer, ikke at man har tænkt sig at gøre det. Selvom en reklamation ikke anses for at være rettidig, kan sagsøger stadig få medhold. Dog kun hvis denne løfter bevisbyrden for, at skaden er opstået under transport. Endelig viser den transportørens bevisbyrde, for at der er ansvarsfrihed – også ved gods, der efter sin natur kan opfattes som sart.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-7783/2019-SHR af 6. januar 2020]
En glasleverandør havde indgået en aftale om transport af glasplader med en transportør. Glaspladerne skulle fragtes til Edinburgh, hvor de skulle benyttes til et byggeri. Pladerne blev afhentet hos en ekstern producent den 16. februar 2018, hvorefter de blev fragtet til Skotland, hvor de skulle ompakkes på transportørens depot. På depotet konstaterede man, at glaspladerne havde forskubbet sig på de paller, som de blev fragtet på. Her blev der ikke konstateret nogen skade på godset, men leverandøren kontaktede alligevel transportøren og oplyste, at man i tilfælde af skader ville holde transportøren ansvarlig.
Dagen efter blev godset besigtiget, og her blev det konstateret, at en del af glaspladerne var beskadiget og derfor ikke kunne sendes til køber. De resterende plader blev sendt videre til køber, men disse blev efterfølgende returneret af modtager. Som følge af skaderne rettede leverandøren et erstatningskrav mod transportøren. Leverandøren mente, at man havde reklameret ved den førnævnte meddelelse.
Transportøren anså dog ikke sig selv for at være ansvarlig, da han mente, at godset ikke var forsvarligt emballeret af producenten, der havde pakket godset inden transporten. Yderligere mente transportøren ikke, at leverandøren havde reklameret rettidigt i overensstemmelse med CMR-lovens § 38. Transportøren mente også, at leverandørens fragtkrav var forældet, jf. CMR-lovens § 41, da kravet først blev gjort gældende, efter der var indtrådt forældelse.
Sø- og Handelsretten: Reklamation ikke rettidig, men transportør stadig ansvarlig for skader
Retten fandt, at leverandøren ikke havde reklameret rettidigt i overensstemmelse med CMR-lovens § 38, hvorfor denne skulle godtgøre, at der var indtrådt skader på godset, mens det var i transportørens varetægt.
Retten fandt det dog godtgjort, at godset var blevet beskadiget under transporten, hvorfor transportøren var ansvarlig. Dette gjaldt både det gods, som blev kasseret ved den første undersøgelse, og det som blev sendt til byggepladsen, men returneret af modtager. Det fandtes ikke godtgjort, at emballeringen var mangelfuld fra producentens side, hvorfor transportøren ikke kunne påberåbe sig CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b, om ansvarsfrihed ved mangelfuld emballering.
Retten fandt, at leverandørens krav om forholdsmæssig fragt havde en sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at forældelsesfristen efter CMR-lovens § 41, stk. 1, var afbrudt ved det oprindelige sagsanlæg. Derfor blev leverandørens påstand om forældelse taget til følge.
IUNO mener
Dommen viser, at en reklamation så vidt muligt bør være tydelig. Man bør skrive, at man reklamerer, ikke at man har tænkt sig at gøre det. Selvom en reklamation ikke anses for at være rettidig, kan sagsøger stadig få medhold. Dog kun hvis denne løfter bevisbyrden for, at skaden er opstået under transport. Endelig viser den transportørens bevisbyrde, for at der er ansvarsfrihed – også ved gods, der efter sin natur kan opfattes som sart.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-7783/2019-SHR af 6. januar 2020]
Modtag vores nyhedsbrev
Aage
Krogh
PartnerLignende
Holdet