DA
Transport

Transportør kun ansvarlig for kontaminering af ét ud af tre læs korn

logo
Juranyt
calendar 19. marts 2020
globus Danmark

Ved transport af tre forskellige læs korn blev det sidste læs kontamineret på grund af chaufførens mangelfulde rengøring af lastbilen efter at have transporteret metalskrot. Som følge af kontamineringen valgte ladningsejeren at destruere alle tre læs korn. Efterfølgende krævede ladningsejeren erstatning fra transportøren for tabet af alle tre læs, og man nægtede at betale for fragten af de tre læs. Retten fandt, at ladningsejeren ikke havde noget grundlag for at antage, at de første to læs også var kontaminerede, hvorfor transportøren ikke kunne gøres ansvarlig for tabet af disse. Transportøren var således kun ansvarlig for det tredje læs og var derfor forpligtet til at betale erstatning, mens ladningsejeren blev pålagt at betale for fragten af de to første læs.

En fødevarevirksomhed havde indgået en transportaftale med en kontraherende transportør, der skulle forestå landevejstransport af tre forsendelser af korn fra Sverige til Danmark. De to første transporter forløb uden problemer, men ved den tredje transport foretog Fødevarestyrelsen kontrol af begge parters virksomheder. Transportørens lastbil blev undersøgt og det blev konstateret, at dennes virksomhed ikke levede op til Fødevarestyrelsens forskrifter om hygiejne og godkendelser.

Den pågældende lastbil havde senest transporteret metalskrot, og da det ikke kunne dokumenteres, at den var blevet ordentligt rengjort, var det tredje læs korn kontamineret og derfor ikke egnet til foder. Efterfølgende blev kornet også undersøgt, hvor det samme blev konkluderet. Ladningsejeren besluttede derfor at destruere alle tre læs korn og krævede derefter erstatning fra transportøren for tabet af de tre læs. Yderligere nægtede ladningsejeren at betale transportøren for fragten af alle tre læs.

Transportøren nægtede at yde erstatning for alle tre læs, da man ikke mente, at de to første læs var kontaminerede og derfor ikke kunne lægges til last for, at ladningsejeren selv havde besluttet at destruere kornet. Transportøren krævede også betaling for fragten af læssene.

Der forelå modstridende vurderinger fra de relevante myndigheder, om hvorvidt de to første læs måtte anses for kontamineret.  

Sø- og Handelsretten: Kun transportansvar for tredje læs korn

Retten fandt, at det tredje læs korn var kontamineret, og at ladningsejeren derfor var berettiget til at destruere kornet. Dermed var transportøren også ansvarlig. Det fandtes derimod ikke godtgjort, at de to første læs var kontaminerede, hvorfor ladningsejeren ikke havde grundlag for at gøre transportøren ansvarlig for det tab, der fulgte af, at de to første læs blev destrueret.

Transportøren skulle derfor betale erstatning til ladningsejeren for tabet af det tredje læs korn, mens ladningsejeren ikke var forpligtet til at betale for fragten af dette læs.

Derimod var ladningsejeren forpligtet til at betale for fragten af de to første læs, mens transportøren ikke skulle yde erstatning for disse.

IUNO mener

Retten fandt efter en konkret vurdering, at der ikke var ført bevis for skade på de to første læs. Måske kan sagen også tages som udtryk for en moderation af nyere retspraksis om, hvilket bevis der skal føres for skade, hvor retten i hvert fald i denne sag afviste, at skaden var godtgjort selvom der var visse – men også modstridende – indikationer på dette i bevismaterialet.

[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS 8503/2019]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Transport

4. juni 2023

Hvor mange relæer var skadet?

logo
Transport

7. maj 2023

Blip, båt, det gik ikke så godt…

logo
Transport

10. april 2023

Voldgift i CMR-sager er tilladt

logo
Transport

5. februar 2023

Hvornår gælder CMR-loven - Nu i farver

logo
Transport

4. december 2022

Ændrede og ikke ændrede aftaler

logo
Transport

6. november 2022

Fortoldning er transportørens problem

Holdet

Aage

Krogh

Partner