DA
Transport

Transportører frifundet, da afsender ikke havde klargjort gods til transport

logo
Juranyt
calendar 16. maj 2016
globus Danmark

En værktøjsmaskine blev beskadiget under vejtransport fra Danmark til Letland og skulle repareres for 300.000 kroner. Sø- og Handelsretten fastslog, at årsagen til skaden var, at værktøjsmaskinen ikke var klargjort til transport. Afsenderen måtte derfor bære omkostningerne til reparationen, og transportørerne blev frifundet.

Et lettisk selskab købte en brugt værktøjsmaskine af en dansk maskinforhandler, og maskinen skulle derefter transporteres fra Hvidovre til Letland. Den lettiske køber havde et koncernforbundet selskab i Danmark, som arrangerede en dansk transportør til at foretage transporten.

Transportøren antog en dansk vognmand til at udføre transporten fra Hvidovre til Københavns Havn og et lettisk vognmandsfirma til at udføre den resterende del af landtransporten. Transportøren udstedte et CMR-fragtbrev for transporten, som blev påbegyndt den 13. september 2012.

Den lettiske vognmand modtog maskinen i Klaipeda den 16. september 2012 og kørte den til Liepeja, hvor han afleverede den til den lettiske køber.

Maskinen beskadiget

Da køberen modtog værktøjsmaskinen var den imidlertid beskadiget, og skaderne blev besigtiget på stedet. Det blev herefter besluttet at sende maskinen tilbage til Danmark med henblik på reparation. I Danmark blev der foretaget endnu en besigtigelse af maskinen.

Det lettiske selskab anlagde sag mod transportøren, som efterfølgende anlagde sag mod både det danske vognmandsfirma og det lettiske vognmandsfirma.

Den lettiske køber afholdt udgifter for reparationen af maskinen. Udgifterne blev erstattet af selskabets forsikringsselskab, som derved indtrådte i selskabets krav.

Hvem var ansvarlig for skaderne efter CMR-loven?

Via fotos blev det dokumenteret, at maskinen havde været forsvarligt surret til traileren, og at den ikke bevægede sig under transport. Transportøren frafaldt herefter kravet mod den lettiske vognmand.

Under besigtigelse af maskinen i Danmark blev det fastslået, at skaderne på maskinen skyldtes, at maskinens tårn havde pisket frem og tilbage under transporten. Det kunne altså konstateres, at maskinens tårn var mangelfuldt sikret, og at transportbeslagene, som lå i maskinen, burde have været anvendt.

Den danske maskinforhandler, som havde solgt maskinen til det lettiske selskab, havde oplyst, at han forud for forsendelsen havde afprøvet, at maskinen fungerede som den skulle og desuden, at der ikke var benyttet transportbeslag, da de selv modtog maskinen. Maskinforhandleren var heller ikke gjort bekendt med, at transportbeslagene fandtes.

Transportøren mente, at der var tale om en ”almindelig transport”, hvorfor der i forbindelse med transportaftalen ikke blev spurgt ind til, hvorvidt der skulle anvendes særbeslag, eller om der var løse maskindele, som man skulle være opmærksom på under transporten. Det er chaufførens ansvar at stå for surring af godser, men i tilfælde, hvor en maskine har indvendige løse dele, er det afsenderens ansvar at gøre chaufføren opmærksom herpå.

Den danske vognmand mente, at der var tale om en rutineopgave med normalt gods, da vognmandsforretningen ellers ikke var blevet kontaktet til at udføre transporten. Der var ikke givet særlige instrukser eller angivelse af andet, som firmaet skulle være særligt opmærksom på, og desuden fremstod maskinen klargjort til at blive læsset.

Reparationsfirmaet forklarede, at der normalt er transportbeslag på denne type maskine. Såfremt der ikke er transportbeslag, skal maskiner sikres på anden vis, så de ikke kan rykke sig under transporten. Reparationsfirmaet understregede, at det står tydeligt anvist i instruktionsbogen, hvordan maskiner er transportsikret, og da den danske maskinhandler havde solgt værktøjsmaskiner i mange år, måtte de kende til transportbeslag for den konkrete maskine.

Sø- og Handelsretten: Sælger har ikke klargjort maskinen til transport

Transportøren bestred ikke, at maskinen var blevet beskadiget, mens den var i hans varetægt under transporten fra Danmark til Letland. Udgangspunktet i sagen var derfor, at transportøren var ansvarlig for beskadigelsen efter CMR-lovens § 24, stk. 1, medmindre han kunne bevise et grundlag for ansvarsfrihed.

Retten lagde betydelig vægt på reparationsfirmaets forklaringer og lagde derfor til grund, at maskinens tårn var mangelfuldt sikret, og at transportbeslagene, som lå i maskinen, burde have været anvendt. 

Retten fastslog derfor, at sikring af de indre bevægelige del i maskinen var et anliggende for de sagkyndige parter hos sælgeren eller køberen. Retten lagde efter forklaringerne og bevisførelsen i øvrigt til grund, at transportøren og vognmændene ikke fik instruktion eller burde have vidst, at de skulle foretage sikring af de indre dele af maskinen. Transportøren og vognmanden blev derfor frifundet med henvisning til CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b) og stk. 2.

IUNO mener

Afgørelsen illustrerer afsenders ansvar for, at godsets indpakning og emballage er tilstrækkelig til at kunne klare en sædvanlig transport. Dette indebærer ikke blot den udvendige emballage af godset, men også at godset i sig selv er i stand til at kunne klare en transport. Hvis transportøren ikke har fået særlig instruktion eller vejledning om, at godset kræver særlige klargøringsforanstaltninger før transporten udføres, kan transportøren ikke forventes at skulle stå herfor.

Dommen er således et godt eksempel på en af de situationer, hvor transportøren er ansvarsfri, selvom godset beskadiges under transport. 


[Sø- og Handelsrettens dom af 21. august 2015]

Et lettisk selskab købte en brugt værktøjsmaskine af en dansk maskinforhandler, og maskinen skulle derefter transporteres fra Hvidovre til Letland. Den lettiske køber havde et koncernforbundet selskab i Danmark, som arrangerede en dansk transportør til at foretage transporten.

Transportøren antog en dansk vognmand til at udføre transporten fra Hvidovre til Københavns Havn og et lettisk vognmandsfirma til at udføre den resterende del af landtransporten. Transportøren udstedte et CMR-fragtbrev for transporten, som blev påbegyndt den 13. september 2012.

Den lettiske vognmand modtog maskinen i Klaipeda den 16. september 2012 og kørte den til Liepeja, hvor han afleverede den til den lettiske køber.

Maskinen beskadiget

Da køberen modtog værktøjsmaskinen var den imidlertid beskadiget, og skaderne blev besigtiget på stedet. Det blev herefter besluttet at sende maskinen tilbage til Danmark med henblik på reparation. I Danmark blev der foretaget endnu en besigtigelse af maskinen.

Det lettiske selskab anlagde sag mod transportøren, som efterfølgende anlagde sag mod både det danske vognmandsfirma og det lettiske vognmandsfirma.

Den lettiske køber afholdt udgifter for reparationen af maskinen. Udgifterne blev erstattet af selskabets forsikringsselskab, som derved indtrådte i selskabets krav.

Hvem var ansvarlig for skaderne efter CMR-loven?

Via fotos blev det dokumenteret, at maskinen havde været forsvarligt surret til traileren, og at den ikke bevægede sig under transport. Transportøren frafaldt herefter kravet mod den lettiske vognmand.

Under besigtigelse af maskinen i Danmark blev det fastslået, at skaderne på maskinen skyldtes, at maskinens tårn havde pisket frem og tilbage under transporten. Det kunne altså konstateres, at maskinens tårn var mangelfuldt sikret, og at transportbeslagene, som lå i maskinen, burde have været anvendt.

Den danske maskinforhandler, som havde solgt maskinen til det lettiske selskab, havde oplyst, at han forud for forsendelsen havde afprøvet, at maskinen fungerede som den skulle og desuden, at der ikke var benyttet transportbeslag, da de selv modtog maskinen. Maskinforhandleren var heller ikke gjort bekendt med, at transportbeslagene fandtes.

Transportøren mente, at der var tale om en ”almindelig transport”, hvorfor der i forbindelse med transportaftalen ikke blev spurgt ind til, hvorvidt der skulle anvendes særbeslag, eller om der var løse maskindele, som man skulle være opmærksom på under transporten. Det er chaufførens ansvar at stå for surring af godser, men i tilfælde, hvor en maskine har indvendige løse dele, er det afsenderens ansvar at gøre chaufføren opmærksom herpå.

Den danske vognmand mente, at der var tale om en rutineopgave med normalt gods, da vognmandsforretningen ellers ikke var blevet kontaktet til at udføre transporten. Der var ikke givet særlige instrukser eller angivelse af andet, som firmaet skulle være særligt opmærksom på, og desuden fremstod maskinen klargjort til at blive læsset.

Reparationsfirmaet forklarede, at der normalt er transportbeslag på denne type maskine. Såfremt der ikke er transportbeslag, skal maskiner sikres på anden vis, så de ikke kan rykke sig under transporten. Reparationsfirmaet understregede, at det står tydeligt anvist i instruktionsbogen, hvordan maskiner er transportsikret, og da den danske maskinhandler havde solgt værktøjsmaskiner i mange år, måtte de kende til transportbeslag for den konkrete maskine.

Sø- og Handelsretten: Sælger har ikke klargjort maskinen til transport

Transportøren bestred ikke, at maskinen var blevet beskadiget, mens den var i hans varetægt under transporten fra Danmark til Letland. Udgangspunktet i sagen var derfor, at transportøren var ansvarlig for beskadigelsen efter CMR-lovens § 24, stk. 1, medmindre han kunne bevise et grundlag for ansvarsfrihed.

Retten lagde betydelig vægt på reparationsfirmaets forklaringer og lagde derfor til grund, at maskinens tårn var mangelfuldt sikret, og at transportbeslagene, som lå i maskinen, burde have været anvendt. 

Retten fastslog derfor, at sikring af de indre bevægelige del i maskinen var et anliggende for de sagkyndige parter hos sælgeren eller køberen. Retten lagde efter forklaringerne og bevisførelsen i øvrigt til grund, at transportøren og vognmændene ikke fik instruktion eller burde have vidst, at de skulle foretage sikring af de indre dele af maskinen. Transportøren og vognmanden blev derfor frifundet med henvisning til CMR-lovens § 25, stk. 1, litra b) og stk. 2.

IUNO mener

Afgørelsen illustrerer afsenders ansvar for, at godsets indpakning og emballage er tilstrækkelig til at kunne klare en sædvanlig transport. Dette indebærer ikke blot den udvendige emballage af godset, men også at godset i sig selv er i stand til at kunne klare en transport. Hvis transportøren ikke har fået særlig instruktion eller vejledning om, at godset kræver særlige klargøringsforanstaltninger før transporten udføres, kan transportøren ikke forventes at skulle stå herfor.

Dommen er således et godt eksempel på en af de situationer, hvor transportøren er ansvarsfri, selvom godset beskadiges under transport. 


[Sø- og Handelsrettens dom af 21. august 2015]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Mads

Poulsen

Partner

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Lignende

logo
Transport

7. november 2021

Skade under sikkerhedskontrol var forældet

logo
Transport

7. november 2021

Regreskrav mod udførende transportør var ikke forældet

logo
Transport

3. oktober 2021

Genarrest af skib var nødvendig og lovlig

logo
Transport

2. september 2021

Transportør var ikke ansvarlig for brand i onkels lagerbygning

logo
Transport

2. september 2021

Kun landevejstransportør var ansvarlig for optøet fisk

logo
Transport

25. august 2021

ICLG: Shipping Law 2021

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Ida

Thune Ikkala

Juridisk assistent

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Mads

Poulsen

Partner