Underentreprenør skulle betale for vinterforanstaltninger
Voldgiftsretten har afgjort, at en underentreprenør delvist selv skulle betale for vinterforanstaltninger, fordi han ikke kunne bevise, at der var aftalt en tidsfristforlængelse med hovedentreprenøren. Derudover havde underentreprenøren ikke krav på betaling for sit ekstraarbejde, fordi han ikke kunne dokumentere hovedentreprenørens mangelfulde forarbejde.
En bygherre indgik en aftale med en hovedentreprenør om blandt andet at lave betonrender. Hovedentreprenøren lod en underentreprenør forestå betonarbejdet.
Arbejdet blev dog forsinket, og bygherren accepterede en tidsfristforlængelse, hvis hovedentreprenøren betalte for udgifterne til vinterforanstaltninger. Herefter aftalte hovedentreprenøren og underentreprenøren, at underentreprenørens arbejde skulle være færdigt den 2. december 2010.
Underentreprenørens arbejde var imidlertid ikke færdigt den 2. december 2010. Hovedentreprenøren meddelte derfor, at han ikke ville betale for vinterforanstaltninger efter denne dato. Underentreprenøren meddelte, at han regnede med at fortsætte arbejdet frem til den 30. december 2010.
Efter afleveringsforretningen var parterne uenige om, hvem der skulle betale for udgifterne til vinterforanstaltninger og ekstraarbejde. Underentreprenøren indgav et klageskrift, hvor han krævede betaling for udgifterne, mens hovedentreprenøren fremsatte et modkrav, der blandt andet var baseret på mangler ved arbejdet.
Voldgiftsretten: Underentreprenøren manglede beviser for tidsfristsforlængelse
Voldgiftsretten afgjorde, at underentreprenøren skulle betale for udgifterne til vinterforanstaltninger i perioden efter den 2. december 2010, fordi han ikke kunne bevise sit krav på tidsfristforlængelse efter denne dato. Til gengæld skulle hovedentreprenøren betale for vinterforanstaltninger før den 2. december 2010, fordi han havde accepteret en tidsfristforlængelse til denne dato.
Underentreprenøren krævede også betaling for at have udført ekstraarbejder, som han mente skyldtes hovedentreprenørens mangelfulde forarbejde. Han havde imidlertid ingen dokumentation for manglerne og havde ikke reklameret over dem. Voldgiftsretten mente derfor ikke, at underentreprenøren havde krav på betaling for ekstraarbejdet.
Hovedentreprenøren fik afvist en del af sit modkrav, som baserede sig på mangler ved underentreprenørens arbejde. Afvisningen skyldtes, at hovedentreprenøren ikke havde dokumentation for manglerne, og at han først havde reklameret over dem i sit svarskrift.
IUNO mener
Den, der mener at have et krav, har bevisbyrden for, at kravet er berettiget. I den pågældende sag kunne underentreprenøren ikke dokumentere, at parterne havde aftalt en tidsfristforlængelse efter den 2. december 2010, og han havde derfor ikke krav på betaling for vinterforanstaltninger i perioden 2.-30. december.
Derudover manglede underentreprenøren dokumentation for dele af sit ekstraarbejde, blandt andet for at have reklameret over hovedentreprenørens mangelfulde forarbejde.
Kendelsen viser tydeligt, at Voldgiftsretten lægger afgørende vægt på dokumentation, hvorfor det er vigtigt, at man altid sikrer sig, at man har dokumentation for reklamationer og aftaler om ekstraarbejder. Kendelsen viser endvidere, hvor vigtigt det er at reklamere, hvis en entreprenør overtager mangelfuldt arbejde fra en anden entreprenør.
IUNO anbefaler derfor, at parterne i byggeriet sørger for, at aftaleindgåelse og reklamationer altid sker skriftligt.
[Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomheds dom af 9. januar 2014, sag nr. C-12560]
En bygherre indgik en aftale med en hovedentreprenør om blandt andet at lave betonrender. Hovedentreprenøren lod en underentreprenør forestå betonarbejdet.
Arbejdet blev dog forsinket, og bygherren accepterede en tidsfristforlængelse, hvis hovedentreprenøren betalte for udgifterne til vinterforanstaltninger. Herefter aftalte hovedentreprenøren og underentreprenøren, at underentreprenørens arbejde skulle være færdigt den 2. december 2010.
Underentreprenørens arbejde var imidlertid ikke færdigt den 2. december 2010. Hovedentreprenøren meddelte derfor, at han ikke ville betale for vinterforanstaltninger efter denne dato. Underentreprenøren meddelte, at han regnede med at fortsætte arbejdet frem til den 30. december 2010.
Efter afleveringsforretningen var parterne uenige om, hvem der skulle betale for udgifterne til vinterforanstaltninger og ekstraarbejde. Underentreprenøren indgav et klageskrift, hvor han krævede betaling for udgifterne, mens hovedentreprenøren fremsatte et modkrav, der blandt andet var baseret på mangler ved arbejdet.
Voldgiftsretten: Underentreprenøren manglede beviser for tidsfristsforlængelse
Voldgiftsretten afgjorde, at underentreprenøren skulle betale for udgifterne til vinterforanstaltninger i perioden efter den 2. december 2010, fordi han ikke kunne bevise sit krav på tidsfristforlængelse efter denne dato. Til gengæld skulle hovedentreprenøren betale for vinterforanstaltninger før den 2. december 2010, fordi han havde accepteret en tidsfristforlængelse til denne dato.
Underentreprenøren krævede også betaling for at have udført ekstraarbejder, som han mente skyldtes hovedentreprenørens mangelfulde forarbejde. Han havde imidlertid ingen dokumentation for manglerne og havde ikke reklameret over dem. Voldgiftsretten mente derfor ikke, at underentreprenøren havde krav på betaling for ekstraarbejdet.
Hovedentreprenøren fik afvist en del af sit modkrav, som baserede sig på mangler ved underentreprenørens arbejde. Afvisningen skyldtes, at hovedentreprenøren ikke havde dokumentation for manglerne, og at han først havde reklameret over dem i sit svarskrift.
IUNO mener
Den, der mener at have et krav, har bevisbyrden for, at kravet er berettiget. I den pågældende sag kunne underentreprenøren ikke dokumentere, at parterne havde aftalt en tidsfristforlængelse efter den 2. december 2010, og han havde derfor ikke krav på betaling for vinterforanstaltninger i perioden 2.-30. december.
Derudover manglede underentreprenøren dokumentation for dele af sit ekstraarbejde, blandt andet for at have reklameret over hovedentreprenørens mangelfulde forarbejde.
Kendelsen viser tydeligt, at Voldgiftsretten lægger afgørende vægt på dokumentation, hvorfor det er vigtigt, at man altid sikrer sig, at man har dokumentation for reklamationer og aftaler om ekstraarbejder. Kendelsen viser endvidere, hvor vigtigt det er at reklamere, hvis en entreprenør overtager mangelfuldt arbejde fra en anden entreprenør.
IUNO anbefaler derfor, at parterne i byggeriet sørger for, at aftaleindgåelse og reklamationer altid sker skriftligt.
[Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomheds dom af 9. januar 2014, sag nr. C-12560]
Modtag vores nyhedsbrev
