DA
HR-jura

Usagligt at varsle medarbejdere ned i løn grundet coronavirus

logo
Juranyt
calendar 20 juni 2021
globus Danmark

Omkring fire måneder efter første nedlukning, varslede en virksomhed lønnedgang for to medarbejdere. Medarbejderne nægtede at gå ned i løn, og blev derefter opsagt med henvisning til coronavirus. Opmanden kiggede grundigt i virksomhedens regnskabstal, men virksomheden afviste at fremlægge mere dybdegående beregninger. Opmanden fandt det herefter ikke bevist, at det var sagligt at varsle og efterfølgende opsige de to medarbejdere på grund af coronavirus.

Sagen handlede om to klinikassistenter, der arbejdede på en tandlægeklinik. Et par måneder efter første nedlukning, besluttede virksomheden at varsle en lønnedgang på omkring 4.000 kr. Virksomheden oplyste i forbindelse med lønnedgangen medarbejderne om, at økonomien var hårdt presset på grund af coronavirus og myndighedernes krav til virksomheden. Virksomheden var også hårdt presset, fordi der var én af ejerne, som lige havde trådt ud af ejerkredsen, og som skulle fortsætte i en anden klinik. Derfor skulle de spare på personaleomkostningerne.

Begge medarbejdere afviste imidlertid at acceptere lønnedgangen, og de blev derfor opsagt kort efter. Opsigelserne var begrundet med henvisning til coronavirus.

Medarbejderne var uenige i virksomhedens beslutning, og mente at lønnedgangen var udtryk for vilkårlighed, og ikke et reelt økonomisk behov. Opmanden skulle derfor tage stilling til, om det var rimeligt at varsle medarbejderne ned i løn.

Virksomheden kunne ikke dokumentere behovet for besparelser

Opmanden fastslog, at for at vurdere om lønnedgangen og den efterfølgende opsigelse af medarbejderne var saglig, skulle virksomheden dokumentere behovet for besparelser.

På tidspunktet hvor medarbejderne blev varslet ned i løn, havde virksomheden allerede gennemført besparelser på personaleområdet. Det havde virksomheden blandt andet opnået ved, at to ud af fem klinikassistenter var fratrådt få måneder før lønnedgangen blev varslet.

Virksomheden fremlagde regnskabstal i sagen, hvor man kunne se, at virksomhedens indtægter var faldet med 55 % i forhold til året før. Årsagen til nedgangen skyldtes de strenge coronavirus-restriktioner, som sundhedsmyndighederne havde indført, da Danmark lukkede ned i marts 2020. Under restriktionerne, skulle virksomheden lukke ned i fem uger - bortset fra akutte og kritiske behandlinger. Efter de fem uger, kunne virksomheden langsomt åbne op igen.

Virksomheden afviste at fremlægge alle regnskabstal og beregninger, der nærmere dokumenterede, hvorfor det var nødvendigt, at medarbejderne blev varslet ned i løn. Opmanden mente på den baggrund ikke, at virksomheden kunne godtgøre, at det var nødvendigt at gennemføre lønnedgangen.

Opmanden lagde vægt på, at medarbejderne blev varslet ned i løn på et tidspunkt, hvor myndighederne havde lempet de restriktioner, der var indført som følge af coronavirus. Opmanden lagde også vægt på, at virksomheden varslede medarbejderne ned i løn kort tid efter, at de gennem en overenskomst fik krav på en årlig lønforhøjelse på næsten 500 kr. pr. måned. Da de blev varslet ned i løn, kunne virksomheden heller ikke med sikkerhed vide, hvor mange patienter den ville miste, fordi den ene ejer havde forladt virksomheden. Begge medarbejdere fik derfor tilkendt en godtgørelse.

IUNO mener

Sagen er interessant, fordi den viser, at virksomheder ikke kan varsle medarbejdere ned i løn, uden at kunne begrunde hvorfor. Virksomhederne forventes at dokumentere behovet for besparelser, og så falder hammeren, hvis det viser sig, at besparelserne ikke kan begrundes konkret i virksomhedens økonomiske situation.

IUNO anbefaler, at virksomheder på forhånd foretager en grundig vurdering af de økonomiske tal, der ligger til grund for at varsle medarbejdere ned i løn eller iværksætte opsigelser. Virksomheder bør være opmærksomme på, at selvom behovet for besparelser kan være en saglig grund, lægger domstolene vægt på, hvor stor en besparelse, som virksomheden opnår ved at gennemføre lønbesparelserne. Besparelsespotentialet og -behovet skal derfor også være proportionalt i forhold til de ændringer, der gennemføres

[Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 18. maj 2021 i sag nr. 20200973]

Sagen handlede om to klinikassistenter, der arbejdede på en tandlægeklinik. Et par måneder efter første nedlukning, besluttede virksomheden at varsle en lønnedgang på omkring 4.000 kr. Virksomheden oplyste i forbindelse med lønnedgangen medarbejderne om, at økonomien var hårdt presset på grund af coronavirus og myndighedernes krav til virksomheden. Virksomheden var også hårdt presset, fordi der var én af ejerne, som lige havde trådt ud af ejerkredsen, og som skulle fortsætte i en anden klinik. Derfor skulle de spare på personaleomkostningerne.

Begge medarbejdere afviste imidlertid at acceptere lønnedgangen, og de blev derfor opsagt kort efter. Opsigelserne var begrundet med henvisning til coronavirus.

Medarbejderne var uenige i virksomhedens beslutning, og mente at lønnedgangen var udtryk for vilkårlighed, og ikke et reelt økonomisk behov. Opmanden skulle derfor tage stilling til, om det var rimeligt at varsle medarbejderne ned i løn.

Virksomheden kunne ikke dokumentere behovet for besparelser

Opmanden fastslog, at for at vurdere om lønnedgangen og den efterfølgende opsigelse af medarbejderne var saglig, skulle virksomheden dokumentere behovet for besparelser.

På tidspunktet hvor medarbejderne blev varslet ned i løn, havde virksomheden allerede gennemført besparelser på personaleområdet. Det havde virksomheden blandt andet opnået ved, at to ud af fem klinikassistenter var fratrådt få måneder før lønnedgangen blev varslet.

Virksomheden fremlagde regnskabstal i sagen, hvor man kunne se, at virksomhedens indtægter var faldet med 55 % i forhold til året før. Årsagen til nedgangen skyldtes de strenge coronavirus-restriktioner, som sundhedsmyndighederne havde indført, da Danmark lukkede ned i marts 2020. Under restriktionerne, skulle virksomheden lukke ned i fem uger - bortset fra akutte og kritiske behandlinger. Efter de fem uger, kunne virksomheden langsomt åbne op igen.

Virksomheden afviste at fremlægge alle regnskabstal og beregninger, der nærmere dokumenterede, hvorfor det var nødvendigt, at medarbejderne blev varslet ned i løn. Opmanden mente på den baggrund ikke, at virksomheden kunne godtgøre, at det var nødvendigt at gennemføre lønnedgangen.

Opmanden lagde vægt på, at medarbejderne blev varslet ned i løn på et tidspunkt, hvor myndighederne havde lempet de restriktioner, der var indført som følge af coronavirus. Opmanden lagde også vægt på, at virksomheden varslede medarbejderne ned i løn kort tid efter, at de gennem en overenskomst fik krav på en årlig lønforhøjelse på næsten 500 kr. pr. måned. Da de blev varslet ned i løn, kunne virksomheden heller ikke med sikkerhed vide, hvor mange patienter den ville miste, fordi den ene ejer havde forladt virksomheden. Begge medarbejdere fik derfor tilkendt en godtgørelse.

IUNO mener

Sagen er interessant, fordi den viser, at virksomheder ikke kan varsle medarbejdere ned i løn, uden at kunne begrunde hvorfor. Virksomhederne forventes at dokumentere behovet for besparelser, og så falder hammeren, hvis det viser sig, at besparelserne ikke kan begrundes konkret i virksomhedens økonomiske situation.

IUNO anbefaler, at virksomheder på forhånd foretager en grundig vurdering af de økonomiske tal, der ligger til grund for at varsle medarbejdere ned i løn eller iværksætte opsigelser. Virksomheder bør være opmærksomme på, at selvom behovet for besparelser kan være en saglig grund, lægger domstolene vægt på, hvor stor en besparelse, som virksomheden opnår ved at gennemføre lønbesparelserne. Besparelsespotentialet og -behovet skal derfor også være proportionalt i forhold til de ændringer, der gennemføres

[Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 18. maj 2021 i sag nr. 20200973]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

3. december 2021

Medarbejder der var faldet for direktørsvindel kunne ikke bortvises

logo
HR-jura

26. november 2021

Medarbejdere risikerer at miste ferie, som ikke holdes før årets afslutning

logo
HR-jura

25. november 2021

Ny lov åbner mulighed for testkrav og coronapas på arbejdspladsen

logo
HR-jura

24. november 2021

Lovforslag åbner mulighed for testkrav og coronapas på arbejdspladsen

logo
HR-jura

21. november 2021

Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land

logo
HR-jura

16. november 2021

Ny trepartsaftale giver adgang til test og coronapas på arbejdspladsen

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Amalie

Starup Poulsen

Senior juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Salam

S. A. Al-Khafaji

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner