Usagligt at varsle medarbejdere ned i løn grundet coronavirus

Sagen handlede om to klinikassistenter, der arbejdede på en tandlægeklinik. Et par måneder efter første nedlukning, besluttede virksomheden at varsle en lønnedgang på omkring 4.000 kr. Virksomheden oplyste i forbindelse med lønnedgangen medarbejderne om, at økonomien var hårdt presset på grund af coronavirus og myndighedernes krav til virksomheden. Virksomheden var også hårdt presset, fordi der var én af ejerne, som lige havde trådt ud af ejerkredsen, og som skulle fortsætte i en anden klinik. Derfor skulle de spare på personaleomkostningerne.

Begge medarbejdere afviste imidlertid at acceptere lønnedgangen, og de blev derfor opsagt kort efter. Opsigelserne var begrundet med henvisning til coronavirus.

Medarbejderne var uenige i virksomhedens beslutning, og mente at lønnedgangen var udtryk for vilkårlighed, og ikke et reelt økonomisk behov. Opmanden skulle derfor tage stilling til, om det var rimeligt at varsle medarbejderne ned i løn.

Virksomheden kunne ikke dokumentere behovet for besparelser

Opmanden fastslog, at for at vurdere om lønnedgangen og den efterfølgende opsigelse af medarbejderne var saglig, skulle virksomheden dokumentere behovet for besparelser.

På tidspunktet hvor medarbejderne blev varslet ned i løn, havde virksomheden allerede gennemført besparelser på personaleområdet. Det havde virksomheden blandt andet opnået ved, at to ud af fem klinikassistenter var fratrådt få måneder før lønnedgangen blev varslet.

Virksomheden fremlagde regnskabstal i sagen, hvor man kunne se, at virksomhedens indtægter var faldet med 55 % i forhold til året før. Årsagen til nedgangen skyldtes de strenge coronavirus-restriktioner, som sundhedsmyndighederne havde indført, da Danmark lukkede ned i marts 2020. Under restriktionerne, skulle virksomheden lukke ned i fem uger - bortset fra akutte og kritiske behandlinger. Efter de fem uger, kunne virksomheden langsomt åbne op igen.

Virksomheden afviste at fremlægge alle regnskabstal og beregninger, der nærmere dokumenterede, hvorfor det var nødvendigt, at medarbejderne blev varslet ned i løn. Opmanden mente på den baggrund ikke, at virksomheden kunne godtgøre, at det var nødvendigt at gennemføre lønnedgangen.

Opmanden lagde vægt på, at medarbejderne blev varslet ned i løn på et tidspunkt, hvor myndighederne havde lempet de restriktioner, der var indført som følge af coronavirus. Opmanden lagde også vægt på, at virksomheden varslede medarbejderne ned i løn kort tid efter, at de gennem en overenskomst fik krav på en årlig lønforhøjelse på næsten 500 kr. pr. måned. Da de blev varslet ned i løn, kunne virksomheden heller ikke med sikkerhed vide, hvor mange patienter den ville miste, fordi den ene ejer havde forladt virksomheden. Begge medarbejdere fik derfor tilkendt en godtgørelse.

IUNO mener

Sagen er interessant, fordi den viser, at virksomheder ikke kan varsle medarbejdere ned i løn, uden at kunne begrunde hvorfor. Virksomhederne forventes at dokumentere behovet for besparelser, og så falder hammeren, hvis det viser sig, at besparelserne ikke kan begrundes konkret i virksomhedens økonomiske situation.

IUNO anbefaler, at virksomheder på forhånd foretager en grundig vurdering af de økonomiske tal, der ligger til grund for at varsle medarbejdere ned i løn eller iværksætte opsigelser. Virksomheder bør være opmærksomme på, at selvom behovet for besparelser kan være en saglig grund, lægger domstolene vægt på, hvor stor en besparelse, som virksomheden opnår ved at gennemføre lønbesparelserne. Besparelsespotentialet og -behovet skal derfor også være proportionalt i forhold til de ændringer, der gennemføres

[Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 18. maj 2021 i sag nr. 20200973]