DA
HR-jura

Virksomhed skulle erstatte medarbejders skattesmæk for fri kørselsgodtgørelse

logo
Juranyt
calendar 12. december 2019
globus Danmark

En medarbejder med fri kørselsgodtgørelse blev efter sin ansættelse mødt med et skattekrav. Årsagen var, at SKAT ikke kunne anerkende hans kørselsgodtgørelse som skattefri, fordi virksomheden ikke havde overholdt sin kontrolforpligtelse. Vestre Landsret fastslog, at virksomheden i denne situation måtte erstatte det tab, medarbejderen havde lidt. 

Som led i udførelsen af sit arbejde skulle en byggeleder køre ud til en byggeplads i en anden by. Virksomheden stillede ikke firmabiler til rådighed, og det blev derfor aftalt, at medarbejderen havde ret til fri kørselsgodtgørelse, da han skulle anvende sin egen bil. For at kunne videregive de nødvendige oplysninger til SKAT skulle medarbejderen i den forbindelse udarbejde et kørselsregnskab med information om blandt andet dato for kørslen og antal kørte kilometer. Medarbejderen fik aldrig instruktion i eller modtog retningslinjer for, hvordan han skulle udarbejde sit kørselsregnskab. Han valgte derfor at anvende en app til formålet. I løbet af sin ansættelse kørte han cirka 260 ture om året og modtog kun en enkelt gang en bemærkning til kørselsregnskabet fra virksomhedens bogholder.  

Omkring et år efter medarbejderen havde opsagt sin stilling, modtog han en afgørelse fra SKAT om, at han ikke var berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at det ikke af virksomhedens bogføring fremgik, at der var blevet foretaget effektiv kontrol med medarbejderens kørsel. Det skyldtes blandt andet problemer med de angivne kørselsafstande, da medarbejderens kørselsregnskab ikke stemte overens med de tilhørende brobizz-registreringer. Fejlen medførte et skattesmæk for medarbejderen, der svarede til godt 82.000 kr.

Medarbejderen krævede herefter, at virksomheden skulle erstatte det tab, han havde lidt som følge af den manglende kontrol fra virksomhedens side. Vestre Landsret skulle derfor vurdere, hvorvidt virksomheden var erstatningsansvarlig, for at medarbejderens kørselsgodtgørelse ikke var skattefri.

Tilsidesættelse af kontrolforpligtelse medførte erstatningsansvar

Virksomheden gjorde for det første gældende, at medarbejderen ikke havde lidt et tab, da han havde fået udbetalt det, han var berettiget til. Samtidig fastholdt virksomheden, at det var en forudsætning for fri kørselsgodtgørelse, at medarbejderen udfyldte sit kørselsregnskab korrekt, og at virksomheden ikke kunne stå inde for, at medarbejderens kørselsgodtgørelse altid ville være skattefri. 

Modsat gjorde medarbejderen gældende, at det var en forudsætning for at køre i egen bil, at hans kørselsgodtgørelse samtidig var skattefri, og at det under alle omstændigheder var virksomhedens manglende overholdelse af SKATs kontrolforpligtelse, der var skyld, i at kørselsgodtgørelserne alligevel ikke var skattefri.

Landsretten fandt, at SKATs afgørelse var begrundet, i at virksomheden ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med hans indgivne kørselsregnskaber. Hvis virksomheden havde udført effektiv kontrol, ville det nemlig være blevet opdaget, at medarbejderen havde begået fejl ved udfyldelsen. Derfor fastslog Landsretten, at virksomheden skulle erstatte det tab, som medarbejderen havde lidt.

IUNO mener

Virksomheder har ansvar for at kontrollere, at alle betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt og skal samtidig sikre, at den udførte kontrol er ordentligt dokumenteret.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme, på at kontrolforpligtelsen indebærer, at de korrekte oplysninger fremgår af bogføringsbilagene, og at oplysningerne desuden synligt er kontrolleret af virksomheden, eksempelvis med en underskrift, et stempel eller andet. Dommen viser nemlig, at virksomheder ellers kan risikere at skulle erstatte det skattesmæk, som medarbejderen får, hvis kørselsgodtgørelsen ikke er skattefri. 

[Vestre Landsrets dom af 7. februar 2019 i sag BS-8263/2018-VLR]

Som led i udførelsen af sit arbejde skulle en byggeleder køre ud til en byggeplads i en anden by. Virksomheden stillede ikke firmabiler til rådighed, og det blev derfor aftalt, at medarbejderen havde ret til fri kørselsgodtgørelse, da han skulle anvende sin egen bil. For at kunne videregive de nødvendige oplysninger til SKAT skulle medarbejderen i den forbindelse udarbejde et kørselsregnskab med information om blandt andet dato for kørslen og antal kørte kilometer. Medarbejderen fik aldrig instruktion i eller modtog retningslinjer for, hvordan han skulle udarbejde sit kørselsregnskab. Han valgte derfor at anvende en app til formålet. I løbet af sin ansættelse kørte han cirka 260 ture om året og modtog kun en enkelt gang en bemærkning til kørselsregnskabet fra virksomhedens bogholder.  

Omkring et år efter medarbejderen havde opsagt sin stilling, modtog han en afgørelse fra SKAT om, at han ikke var berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at det ikke af virksomhedens bogføring fremgik, at der var blevet foretaget effektiv kontrol med medarbejderens kørsel. Det skyldtes blandt andet problemer med de angivne kørselsafstande, da medarbejderens kørselsregnskab ikke stemte overens med de tilhørende brobizz-registreringer. Fejlen medførte et skattesmæk for medarbejderen, der svarede til godt 82.000 kr.

Medarbejderen krævede herefter, at virksomheden skulle erstatte det tab, han havde lidt som følge af den manglende kontrol fra virksomhedens side. Vestre Landsret skulle derfor vurdere, hvorvidt virksomheden var erstatningsansvarlig, for at medarbejderens kørselsgodtgørelse ikke var skattefri.

Tilsidesættelse af kontrolforpligtelse medførte erstatningsansvar

Virksomheden gjorde for det første gældende, at medarbejderen ikke havde lidt et tab, da han havde fået udbetalt det, han var berettiget til. Samtidig fastholdt virksomheden, at det var en forudsætning for fri kørselsgodtgørelse, at medarbejderen udfyldte sit kørselsregnskab korrekt, og at virksomheden ikke kunne stå inde for, at medarbejderens kørselsgodtgørelse altid ville være skattefri. 

Modsat gjorde medarbejderen gældende, at det var en forudsætning for at køre i egen bil, at hans kørselsgodtgørelse samtidig var skattefri, og at det under alle omstændigheder var virksomhedens manglende overholdelse af SKATs kontrolforpligtelse, der var skyld, i at kørselsgodtgørelserne alligevel ikke var skattefri.

Landsretten fandt, at SKATs afgørelse var begrundet, i at virksomheden ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med hans indgivne kørselsregnskaber. Hvis virksomheden havde udført effektiv kontrol, ville det nemlig være blevet opdaget, at medarbejderen havde begået fejl ved udfyldelsen. Derfor fastslog Landsretten, at virksomheden skulle erstatte det tab, som medarbejderen havde lidt.

IUNO mener

Virksomheder har ansvar for at kontrollere, at alle betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt og skal samtidig sikre, at den udførte kontrol er ordentligt dokumenteret.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme, på at kontrolforpligtelsen indebærer, at de korrekte oplysninger fremgår af bogføringsbilagene, og at oplysningerne desuden synligt er kontrolleret af virksomheden, eksempelvis med en underskrift, et stempel eller andet. Dommen viser nemlig, at virksomheder ellers kan risikere at skulle erstatte det skattesmæk, som medarbejderen får, hvis kørselsgodtgørelsen ikke er skattefri. 

[Vestre Landsrets dom af 7. februar 2019 i sag BS-8263/2018-VLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokatfuldmægtig

Flora

Hua Ting Chieng

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
HR-jura

23. januar 2020

Medarbejdere beskattes fortsat af fri telefon og internet i 2020

logo
HR-jura

16. januar 2020

Københavns Universitet var ansvarlig for undervisers sexchikane

logo
HR-jura

12. januar 2020

Sygedagpenge udbetalt under hele opsigelsesperioden kunne fradrages i medarbejders erstatningskrav

logo
HR-jura

6. december 2019

Ikke aldersdiskrimination at opsige virksomhedens ældste medarbejder

logo
HR-jura

28. november 2019

Medarbejder uberettiget bortvist for at have sendt fortroligt materiale til sin private e-mail

logo
HR-jura

20. november 2019

Opsigelse af medarbejder med knust hæl var forskelsbehandling

Events

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

logo
HR-jura
3. december 2018

International HR-jura dag 2018

logo
HR-jura
3. december 2018

Seminar om udvikling og ansættelsesformer (engelsk)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT