Virksomhed skulle erstatte medarbejders skattesmæk for fri kørselsgodtgørelse

Som led i udførelsen af sit arbejde skulle en byggeleder køre ud til en byggeplads i en anden by. Virksomheden stillede ikke firmabiler til rådighed, og det blev derfor aftalt, at medarbejderen havde ret til fri kørselsgodtgørelse, da han skulle anvende sin egen bil. For at kunne videregive de nødvendige oplysninger til SKAT skulle medarbejderen i den forbindelse udarbejde et kørselsregnskab med information om blandt andet dato for kørslen og antal kørte kilometer. Medarbejderen fik aldrig instruktion i eller modtog retningslinjer for, hvordan han skulle udarbejde sit kørselsregnskab. Han valgte derfor at anvende en app til formålet. I løbet af sin ansættelse kørte han cirka 260 ture om året og modtog kun en enkelt gang en bemærkning til kørselsregnskabet fra virksomhedens bogholder.  

Omkring et år efter medarbejderen havde opsagt sin stilling, modtog han en afgørelse fra SKAT om, at han ikke var berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at det ikke af virksomhedens bogføring fremgik, at der var blevet foretaget effektiv kontrol med medarbejderens kørsel. Det skyldtes blandt andet problemer med de angivne kørselsafstande, da medarbejderens kørselsregnskab ikke stemte overens med de tilhørende brobizz-registreringer. Fejlen medførte et skattesmæk for medarbejderen, der svarede til godt 82.000 kr.

Medarbejderen krævede herefter, at virksomheden skulle erstatte det tab, han havde lidt som følge af den manglende kontrol fra virksomhedens side. Vestre Landsret skulle derfor vurdere, hvorvidt virksomheden var erstatningsansvarlig, for at medarbejderens kørselsgodtgørelse ikke var skattefri.

Tilsidesættelse af kontrolforpligtelse medførte erstatningsansvar

Virksomheden gjorde for det første gældende, at medarbejderen ikke havde lidt et tab, da han havde fået udbetalt det, han var berettiget til. Samtidig fastholdt virksomheden, at det var en forudsætning for fri kørselsgodtgørelse, at medarbejderen udfyldte sit kørselsregnskab korrekt, og at virksomheden ikke kunne stå inde for, at medarbejderens kørselsgodtgørelse altid ville være skattefri. 

Modsat gjorde medarbejderen gældende, at det var en forudsætning for at køre i egen bil, at hans kørselsgodtgørelse samtidig var skattefri, og at det under alle omstændigheder var virksomhedens manglende overholdelse af SKATs kontrolforpligtelse, der var skyld, i at kørselsgodtgørelserne alligevel ikke var skattefri.

Landsretten fandt, at SKATs afgørelse var begrundet, i at virksomheden ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med hans indgivne kørselsregnskaber. Hvis virksomheden havde udført effektiv kontrol, ville det nemlig være blevet opdaget, at medarbejderen havde begået fejl ved udfyldelsen. Derfor fastslog Landsretten, at virksomheden skulle erstatte det tab, som medarbejderen havde lidt.

IUNO mener

Virksomheder har ansvar for at kontrollere, at alle betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt og skal samtidig sikre, at den udførte kontrol er ordentligt dokumenteret.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme, på at kontrolforpligtelsen indebærer, at de korrekte oplysninger fremgår af bogføringsbilagene, og at oplysningerne desuden synligt er kontrolleret af virksomheden, eksempelvis med en underskrift, et stempel eller andet. Dommen viser nemlig, at virksomheder ellers kan risikere at skulle erstatte det skattesmæk, som medarbejderen får, hvis kørselsgodtgørelsen ikke er skattefri. 

[Vestre Landsrets dom af 7. februar 2019 i sag BS-8263/2018-VLR]