Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
I en ny dom har Østre Landsret taget stilling til, om en virksomhed var ansvarlig for en medarbejders arbejdsskade, der opstod efter et fald fra en blokvogn. Retten fastslog, at der var en vis risiko ved arbejdet både på grund af læssemandens ophold på ladet, og fordi der var placeret en rørvogn tæt på. Virksomheden var dog ikke ansvarlig for ulykken. Det skyldes blandt andet, at der ikke var nogle sikkerhedsforanstaltninger, der kunne forebygge tilsvarende ulykker på en bedre måde.
En læssemand kom til skade ved et fald, fordi han kravlede op på en blokvogn, som han var ved at læsse, for at få fat på en krog. Læssemanden mente ikke, at han havde handlet uopmærksomt. Han havde nemlig set andre kollegaer gøre det samme under oplæringen.
Læssemanden mente samtidigt, at der var en særlig fare forbundet med faldet. Der var nemlig en risiko for at ramme en rørvogn, der var placeret ved siden af det sted, hvor han var i gang med at læsse. Han mente derfor, at virksomheden burde have sørget for, at der var faldsikring.
Virksomheden var uenig og forklarede, at rørvognen var placeret tæt på for at gøre det muligt at bruge en kran til at læsse. Virksomheden mente også, at der ikke fandtes et generelt krav om at sørge for faldsikring ved arbejde i under 2 meters højde. Derudover var faldsikring ikke muligt ved denne type opgave. Det havde virksomheden nemlig spurgt Arbejdstilsynet om, som havde bekræftet, at det ikke var muligt.
Virksomheden kunne ikke have brugt nogen sikkerhedsforanstaltninger
Østre Landsret lagde vægt på, at der var tale om en rutinemæssig, ukompliceret og sædvanlig opgave, som læssemanden havde modtaget oplæring i og udført i flere måneder. Retten lagde også vægt på, at der ikke var sket lignende ulykker tidligere i virksomheden.
Retten fandt, at ulykken ikke skete, fordi virksomheden havde givet ham en opgave, som han ikke havde mulighed for at kunne udføre forsvarligt uden tilsyn, eller fordi han manglende instruktioner. Der var heller ikke nogen oplysninger om, at arbejdet var tilrettelagt eller udført i strid med arbejdsmiljøretlige regler.
Herefter fandt retten, at virksomheden ikke var forpligtet til at sørge for faldsikring på grund af den lave højde. Faldet skete nemlig fra en højde på maksimalt ca. 1,60 meter. Det var samtidigt ikke muligt for virksomheden at sørge for faldsikring.
Virksomheden kunne heller ikke etablere et rækværk mellem blokvognen og rørvognen for at undgå faldet. Derudover kunne der ikke peges på nogle sikkerhedsforanstaltninger eller andre arbejdsgange, der kunne forebygge tilsvarende ulykker på en bedre måde.
Retten fastslog derfor, at selv om læssemanden var kravlet op på ladet, og rørvognen var placeret ved siden af, hvilket udgjorde en vis risiko ved arbejdet, så var virksomheden ikke ansvarlig for ulykken. Virksomheden havde nemlig sikret en forsvarlig indretning og planlægning af arbejdet. Virksomheden havde også sikret en forsvarlig tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.
IUNO mener
Dommen viser, at selv om der er en vis risiko forbundet med arbejdet, så er virksomheder ikke nødvendigvis ansvarlige. Det er blandt andet afgørende, om der findes sikkerhedsforanstaltninger, der kunne have forebygget ulykken, og om medarbejderne har modtaget den nødvendige oplæring og instruktion.
IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at der altid er iværksat alle relevante og egnede sikkerhedsforanstaltninger. Samtidig bør virksomheder sørge for, at medarbejdere modtager tilstrækkelig instruktion i, hvordan de skal udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. På den måde forebygger virksomheder ulykker, og derfor skal der mere til, før virksomheder bliver ansvarlige for medarbejders ulykker.
[Østre Landsrets dom i sag BS-20376/2019-OLR af den 6. januar 2021]
En læssemand kom til skade ved et fald, fordi han kravlede op på en blokvogn, som han var ved at læsse, for at få fat på en krog. Læssemanden mente ikke, at han havde handlet uopmærksomt. Han havde nemlig set andre kollegaer gøre det samme under oplæringen.
Læssemanden mente samtidigt, at der var en særlig fare forbundet med faldet. Der var nemlig en risiko for at ramme en rørvogn, der var placeret ved siden af det sted, hvor han var i gang med at læsse. Han mente derfor, at virksomheden burde have sørget for, at der var faldsikring.
Virksomheden var uenig og forklarede, at rørvognen var placeret tæt på for at gøre det muligt at bruge en kran til at læsse. Virksomheden mente også, at der ikke fandtes et generelt krav om at sørge for faldsikring ved arbejde i under 2 meters højde. Derudover var faldsikring ikke muligt ved denne type opgave. Det havde virksomheden nemlig spurgt Arbejdstilsynet om, som havde bekræftet, at det ikke var muligt.
Virksomheden kunne ikke have brugt nogen sikkerhedsforanstaltninger
Østre Landsret lagde vægt på, at der var tale om en rutinemæssig, ukompliceret og sædvanlig opgave, som læssemanden havde modtaget oplæring i og udført i flere måneder. Retten lagde også vægt på, at der ikke var sket lignende ulykker tidligere i virksomheden.
Retten fandt, at ulykken ikke skete, fordi virksomheden havde givet ham en opgave, som han ikke havde mulighed for at kunne udføre forsvarligt uden tilsyn, eller fordi han manglende instruktioner. Der var heller ikke nogen oplysninger om, at arbejdet var tilrettelagt eller udført i strid med arbejdsmiljøretlige regler.
Herefter fandt retten, at virksomheden ikke var forpligtet til at sørge for faldsikring på grund af den lave højde. Faldet skete nemlig fra en højde på maksimalt ca. 1,60 meter. Det var samtidigt ikke muligt for virksomheden at sørge for faldsikring.
Virksomheden kunne heller ikke etablere et rækværk mellem blokvognen og rørvognen for at undgå faldet. Derudover kunne der ikke peges på nogle sikkerhedsforanstaltninger eller andre arbejdsgange, der kunne forebygge tilsvarende ulykker på en bedre måde.
Retten fastslog derfor, at selv om læssemanden var kravlet op på ladet, og rørvognen var placeret ved siden af, hvilket udgjorde en vis risiko ved arbejdet, så var virksomheden ikke ansvarlig for ulykken. Virksomheden havde nemlig sikret en forsvarlig indretning og planlægning af arbejdet. Virksomheden havde også sikret en forsvarlig tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.
IUNO mener
Dommen viser, at selv om der er en vis risiko forbundet med arbejdet, så er virksomheder ikke nødvendigvis ansvarlige. Det er blandt andet afgørende, om der findes sikkerhedsforanstaltninger, der kunne have forebygget ulykken, og om medarbejderne har modtaget den nødvendige oplæring og instruktion.
IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, at der altid er iværksat alle relevante og egnede sikkerhedsforanstaltninger. Samtidig bør virksomheder sørge for, at medarbejdere modtager tilstrækkelig instruktion i, hvordan de skal udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. På den måde forebygger virksomheder ulykker, og derfor skal der mere til, før virksomheder bliver ansvarlige for medarbejders ulykker.
[Østre Landsrets dom i sag BS-20376/2019-OLR af den 6. januar 2021]
Lignende
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
Arbejdsmiljørepræsentanter får længere opsigelsesvarsel
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nye domme fra Højesteret om ophør af tabt arbejdsfortjeneste
Nyt lovforslag introducerer ny arbejdsskadereform
Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald