DA
Corporate

Voldgiftsklausul var bindende for bygherrens forsikringsselskab

logo
Juranyt
calendar 11. maj 2014
globus Danmark

En bygherre og en rådgiver havde aftalt en voldgiftsklausul. Højesteret mente i modsætning til landsretten, at bygherrens forsikringsselskab var bundet af voldgiftsklausulen. Forsikringsselskabet kunne derfor ikke gøre et regreskrav gældende mod rådgiveren ved de almindelige domstole.

IUNO skrev i et tidligere nyhedsbrev fra september 2013 om landsrettens afgørelse i en sag mellem et forsikringsselskab og en rådgiver. I sagen blev en bygherre ansvarlig for skader på en naboejendom i forbindelse med et byggeri. Forsikringsselskabet udbetalte erstatning til ejeren af naboejendommen og anlagde derefter sag mod rådgiveren ved de almindelige domstole vedrørende et regreskrav. Bygherren og rådgiveren havde imidlertid aftalt en voldgiftsklausul, og spørgsmålet var derfor, om bygherrens forsikringsselskab ligeledes var bundet heraf.

Landsretten fandt ikke, at bygherrens forsikringsselskab var bundet af voldgiftsklausulen mellem bygherren og rådgiveren, men rådgiveren ankede efterfølgende afgørelsen til Højesteret.

Højesteret ændrer landsrettens afgørelse

Højesteret nåede frem til det modsatte resultat af landsretten.

Højesteret lagde indledningsvis vægt på, at forsikringsselskabets regreskrav mod rådgiveren var en følge af rådgiverens mangelfulde udførelse af arbejdet. Højesteret mente derfor, at forsikringsselskabet ved betaling af erstatningen indtrådte i forsikringstagerens, det vil sige bygherrens, retsstilling. Forsikringsselskabets krav mod rådgiveren var derfor omfattet af voldgiftsklausulen. Højesteret bemærkede hertil, at såfremt bygherren selv havde udbetalt erstatningen, ville bygherrens krav mod rådgiveren være omfattet af voldgiftsklausulen. Af den grund måtte forsikringsselskabets regreskrav ligeledes være omfattet heraf.

Samtidig fandt Højesteret, at det var uden betydning for sagens udfald, at forsikringsselskabet havde fået transport i naboejendommens krav mod bygherren og rådgiveren, efter at forsikringsselskabet havde udbetalt erstatning.

I sagen mente Højesteret heller ikke, at rådgiveren havde mistet retten til at påberåbe sig voldgiftsklausulen ved at have medvirket til isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole.  

IUNO mener

Afgørelsen viser, at et forsikringsselskab indtræder i bygherrens retsstilling, når forsikringsselskabets krav mod bygherrens aftalepart udspringer af en tvist vedrørende bygherrens udførelse af arbejdet. Et forsikringsselskab er derfor i denne situation bundet af en eventuel voldgiftsklausul i parternes aftalegrundlag.

IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber er særligt opmærksomme på, om forsikringstageren har aftalt en voldgiftsklausul med sine aftaleparter. Hvis der er aftalt en voldgiftsklausul, vil forsikringsselskabet som det klare udgangspunkt være bundet heraf.

[Højesterets dom af 11. april 2014, sag 217/2013]

IUNO skrev i et tidligere nyhedsbrev fra september 2013 om landsrettens afgørelse i en sag mellem et forsikringsselskab og en rådgiver. I sagen blev en bygherre ansvarlig for skader på en naboejendom i forbindelse med et byggeri. Forsikringsselskabet udbetalte erstatning til ejeren af naboejendommen og anlagde derefter sag mod rådgiveren ved de almindelige domstole vedrørende et regreskrav. Bygherren og rådgiveren havde imidlertid aftalt en voldgiftsklausul, og spørgsmålet var derfor, om bygherrens forsikringsselskab ligeledes var bundet heraf.

Landsretten fandt ikke, at bygherrens forsikringsselskab var bundet af voldgiftsklausulen mellem bygherren og rådgiveren, men rådgiveren ankede efterfølgende afgørelsen til Højesteret.

Højesteret ændrer landsrettens afgørelse

Højesteret nåede frem til det modsatte resultat af landsretten.

Højesteret lagde indledningsvis vægt på, at forsikringsselskabets regreskrav mod rådgiveren var en følge af rådgiverens mangelfulde udførelse af arbejdet. Højesteret mente derfor, at forsikringsselskabet ved betaling af erstatningen indtrådte i forsikringstagerens, det vil sige bygherrens, retsstilling. Forsikringsselskabets krav mod rådgiveren var derfor omfattet af voldgiftsklausulen. Højesteret bemærkede hertil, at såfremt bygherren selv havde udbetalt erstatningen, ville bygherrens krav mod rådgiveren være omfattet af voldgiftsklausulen. Af den grund måtte forsikringsselskabets regreskrav ligeledes være omfattet heraf.

Samtidig fandt Højesteret, at det var uden betydning for sagens udfald, at forsikringsselskabet havde fået transport i naboejendommens krav mod bygherren og rådgiveren, efter at forsikringsselskabet havde udbetalt erstatning.

I sagen mente Højesteret heller ikke, at rådgiveren havde mistet retten til at påberåbe sig voldgiftsklausulen ved at have medvirket til isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole.  

IUNO mener

Afgørelsen viser, at et forsikringsselskab indtræder i bygherrens retsstilling, når forsikringsselskabets krav mod bygherrens aftalepart udspringer af en tvist vedrørende bygherrens udførelse af arbejdet. Et forsikringsselskab er derfor i denne situation bundet af en eventuel voldgiftsklausul i parternes aftalegrundlag.

IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber er særligt opmærksomme på, om forsikringstageren har aftalt en voldgiftsklausul med sine aftaleparter. Hvis der er aftalt en voldgiftsklausul, vil forsikringsselskabet som det klare udgangspunkt være bundet heraf.

[Højesterets dom af 11. april 2014, sag 217/2013]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
HR-jura Corporate

13. december 2022

Bestyrelseskontrakt eller ej?

logo
Corporate

4. maj 2022

Ændringer i købeloven: Fra passende til forholdsmæssigt afslag

logo
Corporate

27. april 2022

Ændringer i købeloven: Forlængelse af formodningsreglen

logo
Corporate

20. april 2022

Ændringer i købeloven: Digitalisering

logo
Corporate

23. marts 2022

Ændringer i købeloven: Garantier

logo
Corporate

22. marts 2022

Udsigt til forlænget frist for indgivelse af årsrapport

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Caroline

Bruun Ibsen

Senior juridisk rådgiver

Josephine

Gerner Amaloo

Juridisk assistent

Karoline

Skak Kristensen

Juridisk assistent

Madeleine

Grønning Madsen

Juridisk assistent

Mai

Haaning Kristensen

Juridisk assistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokat