DA
HR-jura Corporate Teknologi

Whistleblowerordninger i kommuner og offentlige virksomheder

logo
Juranyt
calendar 29. oktober 2021
globus Danmark

Whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021. Kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning senest da. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at der gælder helt særlige regler og forpligtelser for offentlige arbejdspladser, når ordningen skal etableres.

Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.

Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.

De særlige regler på offentlige arbejdspladser

Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om

  • Tavshedspligt
  • Aktindsigt
  • Partshøring
  • Begrundelsespligt

De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.

Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.

Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.

IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.

IUNO er klar til at hjælpe med at etablere og drive jeres whistleblowerordning her.

[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]

Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.

Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.

De særlige regler på offentlige arbejdspladser

Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om

  • Tavshedspligt
  • Aktindsigt
  • Partshøring
  • Begrundelsespligt

De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.

Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.

Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.

IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.

IUNO er klar til at hjælpe med at etablere og drive jeres whistleblowerordning her.

[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

3. december 2021

Medarbejder der var faldet for direktørsvindel kunne ikke bortvises

logo
HR-jura

26. november 2021

Medarbejdere risikerer at miste ferie, som ikke holdes før årets afslutning

logo
HR-jura

25. november 2021

Ny lov åbner mulighed for testkrav og coronapas på arbejdspladsen

logo
HR-jura

24. november 2021

Lovforslag åbner mulighed for testkrav og coronapas på arbejdspladsen

logo
Corporate

24. november 2021

Nu må virksomheder ikke modtage kontantbetalinger for over 20.000 kr.

logo
HR-jura

21. november 2021

Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Amalie

Starup Poulsen

Senior juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Lucca

Powers Bates

Senior juridisk assistent

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokatfuldmægtig

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Pernille

Skall Søby Nielsen

Juridisk assistent

Salam

S. A. Al-Khafaji

Senior juridisk assistent

Signe

Kræmer Pedersen

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Victoria

Valentin Olsen

Junior juridisk assistent