DA
HR-jura Corporate Teknologi

Whistleblowerordninger i kommuner og offentlige virksomheder

logo
Juranyt
calendar 29. oktober 2021
globus Danmark

Whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021. Kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning senest da. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at der gælder helt særlige regler og forpligtelser for offentlige arbejdspladser, når ordningen skal etableres.

Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.

Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.

De særlige regler på offentlige arbejdspladser

Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om

  • Tavshedspligt
  • Aktindsigt
  • Partshøring
  • Begrundelsespligt

De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.

Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.

Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.

IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.

IUNO er klar til at hjælpe med at etablere og drive jeres whistleblowerordning her.

[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]

Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.

Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.

De særlige regler på offentlige arbejdspladser

Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om

  • Tavshedspligt
  • Aktindsigt
  • Partshøring
  • Begrundelsespligt

De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.

Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.

Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.

IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.

IUNO er klar til at hjælpe med at etablere og drive jeres whistleblowerordning her.

[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

7. februar 2025

Seksuel chikane var ikke pizzerias skyld

logo
HR-jura

5. februar 2025

Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger

logo
Corporate

30. januar 2025

Klimavenlig? Bevis det!

logo
HR-jura

24. januar 2025

Registrér eller risikér

logo
HR-jura

24. januar 2025

Nye regler for udenlandske medarbejdere

logo
Corporate

24. januar 2025

Miljøpåstande under lup: De nyeste anbefalinger

Holdet

Aage

Krogh

Partner, advokat

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Aurora

Maria Thunes Truyen

Associate

Caroline

Bruun Ibsen

Senior legal advisor

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Frida

Assarson

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Josephine

Gerner Amaloo

Legal assistant

Karoline

Skak Kristensen

Legal assistant

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Mai

Haaning Kristensen

Legal assistant

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Matilde

Grønlund Jakobsen

Senior associate, advokat

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat