DA
HR-jura Corporate Teknologi

Whistleblowerordninger i kommuner og offentlige virksomheder

logo
Juranyt
calendar 29. oktober 2021
globus Danmark

Whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021. Kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning senest da. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at der gælder helt særlige regler og forpligtelser for offentlige arbejdspladser, når ordningen skal etableres.

Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.

Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.

De særlige regler på offentlige arbejdspladser

Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om

  • Tavshedspligt
  • Aktindsigt
  • Partshøring
  • Begrundelsespligt

De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.

Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.

Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.

IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.

IUNO er klar til at hjælpe med at etablere og drive jeres whistleblowerordning her.

[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]

Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.

Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.

De særlige regler på offentlige arbejdspladser

Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om

  • Tavshedspligt
  • Aktindsigt
  • Partshøring
  • Begrundelsespligt

De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.

Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.

Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.

IUNO mener

Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.

IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.

IUNO er klar til at hjælpe med at etablere og drive jeres whistleblowerordning her.

[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
Litigation HR-jura

24. maj 2022

Virksomhed havde stoppet udbetaling af erstatning og skulle derfor betale renter

logo
Teknologi

19. maj 2022

Fratrådt medarbejders overdrevne indsigtsanmodning kunne godt afvises

logo
HR-jura

15. maj 2022

Lovligt at bortvise medarbejder for heroinmisbrug

logo
HR-jura

8. maj 2022

Nyt lovforslag introducerer nye orlovsformer og mere fleksibilitet

logo
Teknologi

5. maj 2022

Datatilsynet har indstillet bank til bøde på 10 millioner kr. for brud på sletteregler

logo
Corporate

4. maj 2022

Ændringer i købeloven: Fra passende til forholdsmæssigt afslag

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Ask

Baaner

Junior juridisk assistent

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecilie

Marie Hoff Schmidt

Juridisk rådgiver

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Fransine

Andersson

Juridisk assistent

Johan

Gustav Dein

Juridisk rådgiver

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Katrine

Matilde Ahlberg Purhus

Advokatfuldmægtig

Kirsten

Astrup

Advokat

Lucca

Powers Bates

Senior juridisk assistent

Mai

Haaning Kristensen

Junior juridisk assistent

Mathias

Ringsholm

Junior juridisk assistent

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Matilde

Grønlund Jakobsen

Advokatfuldmægtig

Signe

Kræmer Pedersen

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Victoria

Valentin Olsen

Senior juridisk assistent