DA
Transport

Ændrede og ikke ændrede aftaler

logo
Juranyt
calendar 4. december 2022
globus Danmark

En aftalt frist for indlevering af farligt gods måtte fraviges på grund af særlige regler for farligt gods ved flytransport. Derved blev alt det bookede gods indleveret for sent og det gods, der ikke var farligt gods, kom ikke med flyet. Retten kom frem til, at den sagsøgende speditør havde indleveret godset for sent efter aftalen, og derfor ikke havde krav på at få refunderet fragt.  

En speditør indgik en aftale med et flyselskab om transport af værnemidler, herunder håndsprit og beskyttelsesdragter, fra Hongkong til Arlanda i Sverige. Det var aftalt, at godset skulle indleveres til flyselskabets agent i lufthavnen i Hong Kong senest 48 timer forud for afgang, for at det kunne gøres klar til transporten.

Håndspritten udgjorde farligt gods og det blev klart, at efter de kinesiske regler måtte det tidligst indleveres 24 timer forud for afgang. Derfor aftalte parterne, at håndspritten først skulle indleveres senere end de 48 timer forud for afgangen.

Beskyttelsesdragterne var dog ikke farligt gods, og måtte godt blive indleveret 48 timer før transporten, som det oprindeligt var aftalt. Men alt godset blev først indleveret inden for 24-timers fristen. Derfor kom en del af beskyttelsesdragterne ikke med da flyet afgik. Speditøren havde chartret hele flyet og ville nu have refunderet en del af fragten for transporten. Flyselskabet afviste dette og mente at det var speditørens egen fejl, at en del af godset ikke kom med, da beskyttelsesdragterne var blevet indleveret for sent i forhold til, hvad der var aftalt. Speditøren henviste til, at der efter andre regulativer gjaldt en regel om, at levering senest skulle ske 6 timer før afgang, og at 48 timers reglen var i strid med andre flyselskabers praksis.

Dragter blev indleveret for sent

Retten kom frem til, at parterne var enige om, at det farlige gods skulle indleveres tidligst 24 timer før transporten, så aftalen om indlevering senest 48 timer før var fraveget. Men dette var ikke tilfældet for det ikke-farlige gods. Det blev indleveret 6 timer før afgang, hvilket retten vurderede var for sent i forhold til parternes aftale. Det var heller ikke bevist, at der gjaldt en kortere 6 timers frist. Retten kom derfor frem til, at speditøren havde aflevere godset for sent og ikke kunne forvente, at godset kunne nå at komme med på flyet, og flyselskabet blev frifundet for ansvar.

IUNO mener

Sagen viser, at det er vigtigt at være opmærksom på om der opstår uklarheder, når det er nødvendigt at ændre planer. Den del af aftalen der ikke ændres er stadig gyldig og går forud for lokal praksis, der ikke er bindende. IUNO anbefaler at man ved ændringer af aftaler husker ikke at tabe fokus på det, der ikke ændres.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Transport

4. juni 2023

Hvor mange relæer var skadet?

logo
Transport

7. maj 2023

Blip, båt, det gik ikke så godt…

logo
Transport

10. april 2023

Voldgift i CMR-sager er tilladt

logo
Transport

5. februar 2023

Hvornår gælder CMR-loven - Nu i farver

logo
Transport

6. november 2022

Fortoldning er transportørens problem

logo
Transport

6. november 2022

CMI-filer på reglerne om fælleshavari

Holdet

Aage

Krogh

Partner