Ændring af arbejdsskadesikringsloven vedtaget: Lempeligere vurdering af arbejdsulykker

Formålet med loven er at opdatere og forenkle en række bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven, som enten vurderes at være utidssvarende, eller som igennem tiden er blevet fortolket imod lovgivers hensigt. Loven er en del af en større modernisering af arbejdsskadesystemet, og regeringen forventer derfor at følge op med flere reformer.

Baggrunden for ændringerne

Det nuværende ulykkesbegreb blev indført med arbejdsskadesikringsloven fra 2003. Det fremgik af forarbejderne til loven, at der skulle stilles beskedne krav til vurderingen af, om der forelå en arbejdsskade, så længe der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden.

I 2013 fandt Højesteret dog, at ulykkesbegrebet skulle fortolkes i lyset af de ydelser, der kunne gives efter arbejdsskadesikringsloven. Højesteret fastslog dermed, at forbigående skader, der ikke krævede behandling, ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Denne fortolkning har Ankestyrelsen efterfølgende fulgt i en række principafgørelser, og praksis er derfor blevet, at mindre, forbigående skader ikke kan anerkendes som arbejdsskader, hvis skaden uanset behandling vil gå over af sig selv.

Denne ændrede fortolkning af ulykkesbegrebet har ifølge Beskæftigelsesministeriet medført, at færre ulykker bliver anerkendt som arbejdsskader, og at sagsbehandlingstiderne er blevet længere, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte skal afvente en lægelig vurdering af, om der er tale om en forbigående skade eller ej. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udviklingen i fortolkningen af ulykkesbegrebet ikke længere afspejler lovgivers hensigt. Med ændringerne ønsker Beskæftigelsesministeriet derfor at genindføre det udvidede ulykkesbegreb fra 2003.

Lempeligere vurdering af arbejdsulykker

Fremover vil det fremgå direkte af arbejdsskadesikringsloven, at en personskade kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det vil også fremgå, at det ikke er et krav, at skaden kræver behandling, eller at der konkret er blevet foretaget behandling. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan en forbigående personskade f.eks. være et sår, en let forstuvning eller en kortvarig belastningsreaktion. Omvendt vil fysiske eller psykiske følger, der ikke har nogen betydning for vedkommendes aktuelle eller fremtidige helbredstilstand, ikke kunne anerkendes som arbejdsskader. Dette kan f.eks. være et blåt mærke, en mindre rift eller en forskrækkelse.

I bemærkningerne understreges det, at der stadig skal være årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden. Hændelsen skal også fortsat være egnet til at medføre den anmeldte skade hos den konkrete tilskadekomne. Der ændres dermed ikke på beviskravene for at opfylde ulykkesbegrebet. Kravene om, at skaden skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under skal naturligvis også fortsat være opfyldt.

Når forbigående skader fremover kan anerkendes, forudsættes det i lovforslagets bemærkninger, at der dermed ikke vil være behov for omfattende lægelige vurderinger, når der er en hændelse, der umiddelbart kan forklare skaden. Det forudsættes endvidere, at påviste skader kan anerkendes som arbejdsskader, selvom de ikke udløser ret til godtgørelse eller erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Et smidigere sagsbehandlingssystem

Lovforslaget vil også forenkle nogle af de processuelle regler på arbejdsskadeområdet for at nedsætte sagsbehandlingstiden hos arbejdsskademyndighederne.

I dag træffes der – i hvert fald i de lettere sager – som udgangspunkt én, samlet afgørelse, der blandt andet omfatter spørgsmålene om anerkendelse af arbejdsskaden, varigt mén og tab af erhvervsevne. I sager, hvor den tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige situation først afklares sent i sagsforløbet, betyder dette, at den tilskadekomne ofte ender med at vente unødigt længe på en afklaring af, om vedkommendes skade overhovedet kan anerkendes som en arbejdsskade. Derfor foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover skal kunne træffe selvstændig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Afgørelsen skal være truffet senest 3 måneder efter anmeldelsen af arbejdsulykker og senest 6 måneder efter anmeldelsen af erhvervssygdomme. I særligt komplicerede sager, vil der være en risiko for, at det ikke vil være muligt at overholde fristerne. I sådanne tilfælde skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring orientere sagens parter. Orienteringen skal indeholde en begrundelse for, at fristerne ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet.

Efter de nuværende regler kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med ankesager ændre en ukorrekt afgørelse, hvis det skyldes faktuelle og retlige fejl i afgørelsen, før afgørelsen sendes til Ankestyrelsen. For at nedsætte sagsbehandlingstiden i ankesystemet skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover også kunne genvurdere skønsmæssigt afgjorte sager.

Derudover skal Ankestyrelsen fremover kunne afgøre ankesager på administrativt niveau, når der er tale om sager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Det betyder i praksis, at denne type sager skal kunne afgøres uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Ikrafttrædelse

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2020. Det udvidede ulykkesbegreb vil dog kun finde anvendelse for ulykker indtrådt efter den 1. januar 2020, ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kun vil kunne træffe selvstændig afgørelse i sager om ulykker, der er indtrådt efter denne dato.

IUNO mener

Loven vil først og fremmest genoprette ulykkesbegrebet svarende til retstilstanden før Højesterets dom fra 2013. Ændringen af ulykkesbegrebet vil formentlig føre til en stigning i antallet af anerkendte arbejdsulykker, ligesom det formentlig vil blive nemmere for tilskadekomne at få dækning for midlertidige behandlingsudgifter. Det forventes dog ikke, at ændringerne vil føre til en stigning i antallet af afgørelser om udbetaling af f.eks. erstatning, mén og erhvervsevnetab.

Tiden vil vise om ændringerne af sagsbehandlingssystemet vil medføre en nedsættelse af sagsbehandlingstiden, men de ændrede frister for at træffe afgørelse mv. ses ikke i sig selv at være tilstrækkelige til, at den samlede sagsbehandlingstid reelt vil blive forkortet. Dette gælder f.eks. særligt i sager, hvor den tilskadekomne forventes at være påført et erhvervsevnetab.

[”Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” vedtaget den 30. april 2019]