DA
Transport

Morgenmøde om ”skadevoldende gods” den 3. juni 2015 i København

calendar 3. juni 2015
watch 8:45-10:30

IUNO inviterer til morgenmøde om seneste nyt inden for transport og forsikring onsdag den 3. juni 2015 i København. Emnet er "skadevoldende gods".

Transportsager handler ofte om skade på gods grundet transportforhold, men det kan også være selve godset, der forårsager skade på andet gods, på transportmidlet eller på tredjemands ejendom. Området for farligt gods er reguleret grundigt, men andet gods kan også forvolde skade, og hvad gælder så? Og i hvilket omfang kan man som transportør lægge hele ansvaret over på afsender gennem bestemmelser i standardvilkår?
 
På mødet vil vi komme ind på hvilke regler, der gælder for skadevoldende gods, herunder afsenders ansvar, fx for at afgive oplysninger om godset. Vi vil også komme ind på transportørens lovmæssige kontrolforpligtelse og parternes eventuelle aftalemæssige forpligtelser.
 
Vi tager udgangspunkt i konkrete sager, og du får blandt andet svar på følgende spørgsmål: 
 

  • Hvornår skal transportøren bære tabet på grund af det ”skadevoldende gods”?

  • Hvornår skal afsender erstatte skadelidtes tab?

  • Hvad kan aftales om ansvar for ”skadevoldende gods”?

  • Vil forsikringen dække? 


Tid og sted
Arrangementet er gratis og holdes i København og Kolding onsdag den 3. juni 2015.

København:
IUNO
Njalsgade 19
2300 København S


Der vil blive serveret kaffe, te og let morgenmad fra kl. 8:30. De faglige indlæg begynder kl. 8:45 og slutter kl. 10:30.

Kolding:
Scandic Kolding
Kokholm 2
6000 Kolding
 
Der vil blive serveret kaffe, te, kage og frugt. De faglige indlæg begynder kl. 15:00 og slutter kl. 16:45.
 

Fra IUNO kommer du til at møde:

Aage Krogh, advokat og partner
Pia Mark, advokat

Hvis du har særlige spørgsmål, som du kunne tænke dig at få belyst på mødet, er du velkommen til at sende en mail til events@iuno.dk eller ringe til Aage Krogh på 5374 2702.

Vi glæder os til at se dig.

Aage

Krogh

Partner

Præsentation

Kræver IUNO+ medlemskab. 

Lignende indhold

logo
Transport
28. september 2017

Gå-hjem møde om temperaturfølsomt gods (Kolding)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (København)

logo
Transport
28. september 2017

Morgenmøde om temperaturfølsomt gods (webcast)

logo
Transport
29. marts 2017

Morgenmøde om Incoterms 2010

logo
Transport
29. marts 2017

Gå-hjem møde om Incoterms 2010

logo
Transport
27. september 2016

Gå-hjem-møde om ”kvittering og reklamation – få styr på frister og faldgruber - i København

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT