Boardingafvisning berettiget: Passagerens visum var ugyldigt
Boardingafvisning medfører normalt ubetinget pligt for flyselskabet til at betale kompensation til den afviste passager. I en ny sag for Københavns Byret vurderede retten imidlertid, at en flypassager ikke havde ret til kompensation, idet der havde været problemer med hendes visum.
Som udgangspunkt har flypassagerer ret til kompensation, hvis de bliver udsat for boardingafvisning mod deres vilje. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvor der er rimelig grund til afvisningen, såsom helbreds- eller sikkerhedsmæssige årsager eller ufuldstændig rejselegitimation. Det er desuden passagerens eget ansvar at have en bekræftet reservation til den pågældende flyafgang og at være rettidigt til stede ved tjek-ind. Når en passager bliver nægtet boarding på et fly, opstår spørgsmålet derfor, om der har været rimelig grund til afvisningen, og om passageren har levet op til sine forpligtelser, herunder pligten til at have gyldigt visum.
Fejl i visummet
Sagen drejede sig om en flypassager, der skulle rejse fra København til Toronto via Bruxelles. Turen fra København til Bruxelles forløb uden problemer, men ved sikkerhedskontrollen i Bruxelles opstod der problemer, fordi tjek-ind personalet vurderede, at hun ikke havde gyldig rejselegitimation. Personalet mente, at passageren havde udfyldt sin ansøgning til eTA-visum forkert. eTA er en påkrævet rejseautorisation for rejsende, der besøger Canada som turister, på forretningsrejse eller som gennemrejsende. Flyselskabet valgte derfor at boardingafvise passageren, da man kun kan rejse ind i Canada med gyldigt visum.
Passageren og flyselskabet var herefter uenige om, hvorvidt passageren rent faktisk var i besiddelse af et gyldigt visum ved sikkerhedskontrollen i Bruxelles. Sagen blev indbragt for Københavns Byret. Passageren påstod, at hun havde udfyldt eTA- ansøgningen korrekt og var i besiddelse af gyldig rejseautorisation. Flyselskabet mente derimod, at ansøgningen var udfyldt forkert, og passageren blev derfor boardingafvist og bedt om at udfylde en ny ansøgning. Parterne var altså uenige om, hvorvidt det oprindelige visum havde været tilstrækkeligt for at passageren kunne rejse lovligt ind i Canada. Der var dog enighed om, at passageren blev ombooket til en alternativ flyvning til Toronto, efter at visummet var blevet godkendt samme dag.
Forsinkelsen ikke omfattet af forordning 261
Ud fra de oplysninger, der blev lagt frem under sagen, fandt Københavns Byret at det var blevet bevist, at passageren måtte ansøge om visum på dagen for den pågældende flyvning, fordi hun ikke havde gyldig rejselegitimation til indrejse i Canada. Det var årsagen til forsinkelsen. Retten konkluderede derfor, at der var tale om en berettiget boardingafvisning på grund af ufuldstændig rejselegitimation. Flyselskabet skulle derfor ikke betale kompensation til passageren, som desuden også blev tilkendt sagsomkostningerne.
IUNO mener
De fleste sager om kompensation efter forordning 261 afgøres udelukkende ud fra sagens skriftlige materiale. Det var i denne sag helt afgørende, at passagerens version af sagen ikke hang sammen med de dokumenter, der var fremlagt – og at dette blev kommunikeret tydeligt til den dommer, der afgjorde sagen.
Flyselskaberne kan ikke regne med, at retten af sig selv tjekker alle sagens dokumenter igennem. Det er vigtigt, at flyselskabet selv påpeger alle de forhold, der er vigtige i den enkelte sag, og sørger for at have styr på beviserne. IUNO anbefaler, at flyselskabet sikrer sig kopi af fejlbehæftede dokumenter. Ellers kan det være vanskeligt at løfte bevisbyrden.
[Københavns Byrets dom i sag BS-29499/2018-KBH af den 21. september 2020]
Som udgangspunkt har flypassagerer ret til kompensation, hvis de bliver udsat for boardingafvisning mod deres vilje. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvor der er rimelig grund til afvisningen, såsom helbreds- eller sikkerhedsmæssige årsager eller ufuldstændig rejselegitimation. Det er desuden passagerens eget ansvar at have en bekræftet reservation til den pågældende flyafgang og at være rettidigt til stede ved tjek-ind. Når en passager bliver nægtet boarding på et fly, opstår spørgsmålet derfor, om der har været rimelig grund til afvisningen, og om passageren har levet op til sine forpligtelser, herunder pligten til at have gyldigt visum.
Fejl i visummet
Sagen drejede sig om en flypassager, der skulle rejse fra København til Toronto via Bruxelles. Turen fra København til Bruxelles forløb uden problemer, men ved sikkerhedskontrollen i Bruxelles opstod der problemer, fordi tjek-ind personalet vurderede, at hun ikke havde gyldig rejselegitimation. Personalet mente, at passageren havde udfyldt sin ansøgning til eTA-visum forkert. eTA er en påkrævet rejseautorisation for rejsende, der besøger Canada som turister, på forretningsrejse eller som gennemrejsende. Flyselskabet valgte derfor at boardingafvise passageren, da man kun kan rejse ind i Canada med gyldigt visum.
Passageren og flyselskabet var herefter uenige om, hvorvidt passageren rent faktisk var i besiddelse af et gyldigt visum ved sikkerhedskontrollen i Bruxelles. Sagen blev indbragt for Københavns Byret. Passageren påstod, at hun havde udfyldt eTA- ansøgningen korrekt og var i besiddelse af gyldig rejseautorisation. Flyselskabet mente derimod, at ansøgningen var udfyldt forkert, og passageren blev derfor boardingafvist og bedt om at udfylde en ny ansøgning. Parterne var altså uenige om, hvorvidt det oprindelige visum havde været tilstrækkeligt for at passageren kunne rejse lovligt ind i Canada. Der var dog enighed om, at passageren blev ombooket til en alternativ flyvning til Toronto, efter at visummet var blevet godkendt samme dag.
Forsinkelsen ikke omfattet af forordning 261
Ud fra de oplysninger, der blev lagt frem under sagen, fandt Københavns Byret at det var blevet bevist, at passageren måtte ansøge om visum på dagen for den pågældende flyvning, fordi hun ikke havde gyldig rejselegitimation til indrejse i Canada. Det var årsagen til forsinkelsen. Retten konkluderede derfor, at der var tale om en berettiget boardingafvisning på grund af ufuldstændig rejselegitimation. Flyselskabet skulle derfor ikke betale kompensation til passageren, som desuden også blev tilkendt sagsomkostningerne.
IUNO mener
De fleste sager om kompensation efter forordning 261 afgøres udelukkende ud fra sagens skriftlige materiale. Det var i denne sag helt afgørende, at passagerens version af sagen ikke hang sammen med de dokumenter, der var fremlagt – og at dette blev kommunikeret tydeligt til den dommer, der afgjorde sagen.
Flyselskaberne kan ikke regne med, at retten af sig selv tjekker alle sagens dokumenter igennem. Det er vigtigt, at flyselskabet selv påpeger alle de forhold, der er vigtige i den enkelte sag, og sørger for at have styr på beviserne. IUNO anbefaler, at flyselskabet sikrer sig kopi af fejlbehæftede dokumenter. Ellers kan det være vanskeligt at løfte bevisbyrden.
[Københavns Byrets dom i sag BS-29499/2018-KBH af den 21. september 2020]