DA
Corporate

Bygherre ansvarlig for uklart projektmateriale

logo
Juranyt
calendar 2. august 2013
globus Danmark

Entreprenør burde ikke have indset, at bygherres projektmateriale var upræcist. Derfor kunne entreprenørens afvigelser fra projektmaterialet ikke anses som mangler, og bygherren var ikke berettiget til at ophæve entrepriseaftalen.

Bygherre hyrede en entreprenør til ombygning af en ejendom, hvor der bl.a. skulle laves nye kviste. Projektmaterialet var udarbejdet af bygherre i samarbejde med et familiemedlem, som var pensioneret ingeniør. Almindelige Betingelser for Bygge- og Anlægsvirksomhed (AB 92) var aftalt mellem parterne. Ifølge AB 92 § 2, stk. 2 skal bygherrens projektmateriale være entydigt, og der skal være klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Af § 10, stk. 1 følger, at entreprenøren skal udføre arbejdet ”i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger.”

Efterhånden som ombygningsarbejdet skred frem, opstod der uenighed mellem bygherre og entreprenør om, hvorvidt kvistene var udført i de rigtige mål. Problemet var, at ikke alle mål fremgik direkte af projekttegningerne. Der var desuden uenighed om, hvorvidt et bestemt filformat for projekttegningerne var aftalt. I dette format kunne tegningerne og målene aflæses nøjagtigt.

Entreprenøren tilbød at udskifte kvistene for bygherrens regning. Bygherren afslog og krævede i stedet udskiftningen som mangelsudbedring. Da parterne ikke kunne blive enige, ophævede bygherren entrepriseaftalen.

Entreprenøren lagde sag an mod bygherren for uberettiget ophævelse af entreprisekontrakten. Entreprenøren fastholdt, at kvistene i det væsentligste var udført i overensstemmelse med det udleverede projektmateriale, og at de derfor ikke var mangelfulde. Entreprenøren mente i øvrigt, at bygherren måtte bære risikoen for, at projektmaterialet senere viste sig at være upræcist, hvilket entreprenøren først blev opmærksom på, da uenigheden opstod.

Bygherren afviste, at projektmaterialet var uklart og gjorde gældende, at entreprenøren blot skulle have spurgt nærmere ind til den del af projektmaterialet, hvor der var usikkerhed omkring målene.

Byretten mente ét, landsretten noget andet

Byretten lagde til grund, at parterne havde forudsat, at det omtalte filformat skulle bruges. Derfor lagde byretten vægt på skønsmandens udtalelser om, at de manglende mål kunne findes ved at bruge dette filformat. Da projektmaterialet var tilstrækkeligt præcist, udgjorde afvigelserne ved kvistene en væsentlig mangel. Entreprenøren fik derfor ikke medhold og ankede dommen til landsretten.

Landsretten nåede det modsatte resultat. Her blev vægten lagt på skønsmandens udtalelser om, at projektmaterialet ikke var tilstrækkeligt vejledende og manglede væsentlige målangivelser. Landsretten mente ikke, at det omtalte filformat var aftalt. Entreprenøren burde derfor ikke være blevet opmærksom på uklarheden, ved at bygherren fremsendte tegninger i dette format. Risikoen for uklarheder påhvilede derfor bygherren, og afvigelserne fra projektmaterialet kunne derfor ikke anses for en mangel. Da der ikke var tale om en mangel, havde bygherren ikke været berettiget til at hæve entreprisekontrakten. Bygherren måtte derfor selv bære omkostningerne til udskiftning af kvistene samt betale entreprenøren erstatning for ophævelsen.

IUNO mener

Tegningsmaterialet er en væsentlig del af aftalegrundlaget mellem byggeriets parter. Denne afgørelse fastslår, at det er bygherre, der har ansvaret for beskrivelsen af byggeriet. Det er derfor vigtigt at have øje for detaljen i projektmaterialet. IUNO anbefaler, at parterne nøje gennemgår tegningsmaterialet for at sikre, at der ikke er tvivl om forståelsen af det, og at vigtige detaljer fremgår tydeligt. Hvis man eksempelvis ønsker at anvende et bestemt filformat til projektmaterialet, bør det fremgå af kontrakten. I denne konkrete sag kan det have haft betydning, at bygherren gjorde brug af en form for byggeteknisk rådgivning ved udformningen af projektmaterialet.

[Østre Landsrets dom af 17. december 2012, sag B-3759-11]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner, advokat

Lignende

logo
Corporate

18. marts 2025

Det skal I vide om konkurrencer på SoMe

logo
Corporate

10. marts 2025

Lovforslag om cybersikkerhed skal implementere NIS2-direktivet i Danmark

logo
Corporate

6. marts 2025

Landsretten nedsatte bøde i sag om skjult reklame

logo
Corporate

24. februar 2025

Forbrugerombudsmanden kan give grønt lys til planlagte kampagner

logo
Corporate

17. februar 2025

Konkrete miljøudsagn kan også være vildledende

logo
Corporate

30. januar 2025

Klimavenlig? Bevis det!

Holdet

Aage

Krogh

Partner, advokat

Aurora

Maria Thunes Truyen

Associate

Frida

Assarson

Associate

Josephine

Gerner Amaloo

Legal assistant

Karoline

Skak Kristensen

Legal assistant

Matilde

Grønlund Jakobsen

Senior associate, advokat