Engelsk dom fastslår: ATC-restriktioner udgør usædvanlige omstændigheder

Sagen handlede om et krav om kompensation i medfør af forordning 261/2004 som følge af en forsinkelse på mere end fem timer fra Bruxelles til London. Forsinkelsen skyldtes restriktioner i London på flyets tidligere rotation. Restriktionerne blev indført af de engelske ATC-myndigheder på grund af kraftigt tordenvejr øst for London. Resultatet blev, at alle afgange med destination i den retning fik forbud mod at lette.

Passageren argumenterede for, at selve beslutningen fra ATC-myndighederne er uden betydning. Der skal i stedet ses på, om den underliggende årsag til, at der indføres restriktioner, udgør usædvanlige omstændigheder. I dette tilfælde tordenvejret.

Forordningens ordlyd og hensyn efterlader ingen tvivl

Appeldomstolen afviste passagerens påstand af 3 årsager. For det første gjorde domstolen gældende, at forordningen ganske tydeligt tager stilling til problemet. Formuleringen ”det betragtes som usædvanlige omstændigheder” i præambelbetragtning nr. 15 gør det klart, at ATC-restriktioner, der resulterer i en lang forsinkelse eller aflysning for et bestemt fly en bestemt dag, skal betragtes som usædvanlige omstændigheder. Betragtning nr. 15 nævner intet om betingelser eller underliggende årsager i tilknytning hertil. Domstolen sammenlignede med betragtning nr. 14, der oplister årsager, der ”kan” udgøre usædvanlige omstændigheder. Hvis EU-lovgiver havde haft til hensigt, at ATC-restriktioner på samme vis ”kan” udgøre usædvanlige omstændigheder, er betragtning nr. 15 helt overflødig. Forordningens ordlyd støtter således, at ATC-restriktioner udgør usædvanlige omstændigheder.

For det andet gennemgik domstolen en række domme på området. Konklusionen var, at disse ikke understøtter en fortolkning, der går imod forordningens ordlyd.

For det tredje vurderede domstolen hensynene bag forordningen. Det blev fremhævet, at formålet med forordningen er at sikre ”et højt beskyttelsesniveau for passagerer”. Det sker ved at beskytte passagerernes sikkerhed. Det ville være upraktisk og tidskrævende, hvis luftfartsselskaber følte sig forpligtet til rutinemæssigt at udfordre alle ATC-restriktioner, fordi selskabet efterfølgende skulle retfærdiggøre disse i forbindelse med kompensationskrav. Derfor er ethvert spørgsmål om sikkerhed, der kræver ATC-restriktioner indført, en usædvanlig omstændighed. Dermed sikres ATC-myndighedernes autoritet og passagerernes sikkerhed. Det ville også være upraktisk for domstolene, der længe efter skulle forholde sig til baggrunden for restriktionerne, i tilfælde hvor ATC-myndighederne slet ikke er part i sagen.

IUNO mener

Appeldomstolen er ikke i tvivl om, at ATC-restriktioner uanset underliggende årsag udgør usædvanlige omstændigheder i forordningens forstand. Afgørelsen tager på den ene side hensyn til passagerernes sikkerhed, og samtidig friholdes luftfartsselskaberne for ansvar i tilfælde, hvor det er en tredjepart (her ATC-myndighederne), der træffer bindende beslutninger uden for luftfartsselskabets kontrol.

Dette skaber en klar retstilstand på området, hvorefter luftfartsselskaberne ikke skal betale kompensation i tilfælde, hvor ATC-restriktioner medfører lange forsinkelser eller aflysninger. Man skal dog være opmærksom på, at luftfartsselskabet stadig skal redegøre for, at alle rimelige forholdsregler er truffet.

Sagen er behandlet tre gange, hvor luftfartsselskabet hver gang er blevet frifundet. Appeldomstolen så ingen grund til at få EU-Domstolens syn på sagen, da retsgrundlaget var klart. Passageren har ikke anket sagen til den engelske højesteret. Appeldomstolens afgørelse er dermed endelig.

[Court of Appeal i sag nr. B2/2017/2875, Blanche vs. EasyJet, afsagt den 6. februar 2019]