DA
Aviation

Er no-show klausuler uforenelige med forbrugerbeskyttelseshensyn?

logo
Juranyt
calendar 4. april 2019
globus Danmark

Flyselskaber kritiseres for at udnytte forbrugere for egen vindings skyld gennem "no-show" klausuler. I dette nyhedsbrev giver vi et nuanceret billede af situationen.

No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.

Hvad er en no-show klausul?

I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.

Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.

Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.

Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser

Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.

Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.

Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.

Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH  ARL  PEK, men alene flyver på rejsen ARL  PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.

Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.

Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH  ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.

I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?

Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.

Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.

Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.

Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.

Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.

Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder

Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.

IUNO mener

IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.

Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.

Hvad er en no-show klausul?

I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.

Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.

Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.

Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser

Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.

Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.

Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.

Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH  ARL  PEK, men alene flyver på rejsen ARL  PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.

Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.

Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH  ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.

I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?

Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.

Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.

Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.

Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.

Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.

Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder

Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.

IUNO mener

IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.

Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner, advokat

Lignende

logo
Aviation

18. februar 2025

En passagers egen ombooking gav ingen kompensation

logo
Aviation

22. januar 2025

Intern dokumentation var tilstrækkelig

logo
Aviation

11. december 2024

ICAO forhøjer grænserne for flyselskabers erstatningsansvar

logo
Aviation

19. november 2024

Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk

logo
Aviation

30. oktober 2024

Lang forsinkelse i horisonten

logo
Aviation

9. oktober 2024

Personalemangel ved bagagehåndtering kan være en usædvanlig omstændighed

Holdet

Aage

Krogh

Partner, advokat

Adam

Harding Ryyd Lange

Senior legal assistant

Albert

Berg Giese

Junior legal assistant

Amalie

Bjerre Hilmand

Senior legal advisor (orlov)

Anna

Bonander

Legal advisor 

Anna

Kreutzmann

Legal manager (orlov)

Anne

Voigt Kjær

Senior legal assistant

Anton

Winther Hansen

Senior legal advisor

Ashley

Kristine Morton

Legal advisor 

Aurora

Maria Thunes Truyen

Associate

Bror

Johan Kristensen

Senior legal advisor

Caroline

Sofie Urup Malmstrøm

Legal assistant

Chris

Anders Nielsen

Senior legal advisor

Cille

Fahnø

Junior legal advisor

Clara

Caballero Stephensen

Junior legal advisor 

Daniel

Bornhøft Nielsen

Legal assistant

Ea

Tingkær Hesselfeldt

Legal assistant

Ellen

Priess-Hansen

Senior legal assistant

Elvira

Feline Basse Schougaard

Senior legal advisor

Ema

Besic-Ahmetagic

Legal advisor

Feline

Honoré Jepsen

Legal assistant

Fiona

Wahl

Junior legal assistant

Fransine

Andersson

Senior legal advisor

Frederikke

Østerlund Haarder

Senior legal assistant

Frida

Assarson

Associate

Gustav

Vestergaard

Senior legal assistant

Holger

Koch-Klarskov

Legal advisor

Ian

Englev Jensen

Legal assistant

Ida

Marie Skovgaard Rubæk

Legal manager

Izabell

Celina Bastrup Lüthje

Senior legal assistant

Jacqueline

Lucia Chrillesen

Legal assistant

Johanne

Berner Nielsen

Senior legal assistant (orlov)

Julia

Wolfe

Legal advisor 

Kaisa

Maria Falkenberg Lending

Junior legal assistant

Kaisa

Nova Ordell Guldbrand Thygaard

Senior legal advisor

Karl Emil

Tang Nielsen

senior legal assistant

Karoline

Halfdan Petersen

Senior legal manager

Kateryna

Buriak

Legal advisor

Laura

Jørgensen

Senior legal advisor

Luna

Bennesen

Legal assistant

Marie

Møller Christensen

Junior legal advisor

Mathias

Bech Linaa

Legal advisor

Maya

Cecillia Jørgensen

Senior legal advisor

Mie

Lundberg Larsen

Junior legal advisor 

Nikita

Brinck Søberg

Senior legal assistant

Nourchaine

Sellami

Legal advisor 

Rosa

Gilliam-Vigh

Legal advisor 

Selma

Agopian

Senior associate, EU-advokat

Selma

Klinker Brodersen

Legal advisor

Silja

Brünnich Fogh von Deden

Legal assistant

Silje

Moen Knutsen

Legal advisor 

Stine

Bank Olstrøm

Senior legal assistant

Ulrikke

Sejersbøl Christiansen

Junior legal advisor

Victoria

Mai Gregaard Handberg

Legal advisor (orlov)

Viktoria

Eline Hegelund

Junior legal assistant