EU-Domstolen: Brændstof på landingsbanen en usædvanlig omstændighed
EU-Domstolen har netop fastslået, at væsentlig forsinkelse af en flyvning, som skyldes benzinudslip på lufthavnens start- og landingsbane, udgør en usædvanlig omstændighed, som fritager luftfartsselskabet fra pligten til at betale kompensation. Dette gælder, når benzinen ikke stammer fra et luftfartøj fra det pågældende luftfartsselskab, som skulle gennemføre flyvningen.
En passager har efter forordning nr. 261/2004 ret til kompensation, hvis et fly bliver aflyst eller forsinket med mere end tre timer. Undtagelsen til denne regel er dog, når forsinkelsen eller aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som luftfartsselskabet ikke kunne have undgået, selv om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet. Forordningen indeholder ikke en opregning af alle de begivenheder, som kan udgøre en usædvanlig omstændighed. Det er derfor op til EU-Domstolen af afgøre dette.
I den konkrete sag blev en passager forsinket med mere end tre timer på sin flyafgang fra Treviso i Italien til Charleroi i Belgien. Passageren krævede efter forordning nr. 261/2004 kompensation for forsinkelsen af luftfartsselskabet Ryanair Ltd. Forsinkelsen skyldtes et udslip af benzin på start- og landingsbanen i lufthavnen, som medførte, at denne blev lukket i mere end to timer. Ifølge Ryanair udgjorde benzinudslippet en usædvanlig omstændighed, og selskabet mente derfor ikke, at passageren havde ret til kompensation.
Det var derfor op til EU-Domstolen at afgøre, om et benzinudslip på lufthavnens start- og landingsbane udgør en usædvanlig omstændighed, hvilket vil fritage det transporterende luftfartsselskab for forpligtelsen til at betale kompensation til passagerer i tilfælde af forsinkelse.
En usædvanlig omstændighed som ikke kunne være undgået
I sin afgørelse fastslog EU-Domstolen, at et udslip af benzin på start- og landingsbanen i en lufthavn hverken efter sin karakter eller oprindelse er uløseligt forbundet med det transporterende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse. Domstolen henviste desuden til sag C-501/17 (Germanwings), hvor det blev understreget, at vedligeholdelse af start- og landingsbanerne ikke ligger under luftfartsselskabets beføjelser, men derimod hører under lufthavnens sikkerhed. Luftfartsselskabet er dernæst bundet af de kompetente lufthavnsmyndigheders beslutning om at lukke start- og landingsbanen.
EU-Domstolen afgjorde da, at der er tale om en usædvanlig omstændighed, når et benzinudslip medfører lukning af lufthavnens start- og landingsbane, hvilket bevirker væsentlig forsinkelse af en flyafgang. Domstolen fremhævede dog, at dette kun gælder, når den omhandlede benzin ikke stammer fra et luftfartøj fra det luftfartsselskab, som skulle udføre den pågældende flyvning.
Den fastslog dernæst, at forekomsten af benzin skal anses som en usædvanlig omstændighed, som ikke kunne være undgået, selvom luftfartsselskabet faktisk have truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes. Benzinudslippet udgjorde derfor en usædvanlig omstændighed, som kunne fritage Ryanair for pligten til at betale passageren kompensation for den forsinkede flyafgang.
IUNO mener
Dommen fremhæver, at vedligeholdelse af start- og landingsbaner hører under lufthavnens sikkerhed. Udslip af benzin på start- og landingsbanen i en lufthavn er derfor ikke uløseligt forbundet med det transporterende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger uden for dets kontrol. Luftfartsselskabet er derfor ikke ansvarlig for forsinkelser og aflysninger, som opstår på grund af manglende vedligeholdelse af start- og landingsbanerne, da dette ville være for byrdefuldt for selskabet.
IUNO følger den udvikling af retspraksis ved de danske domstole, som dommen kan medføre, og vender tilbage, når der sker ændringer på området.