Faldgruber ved koncerninterne støtteerklæringer
Det har kostet en dansk virksomhed dyrt at lade sit tyske moderselskab dække et stort økonomisk tab, som opstod ved, at en kunde gik konkurs. Moderselskabet udstedte en støtteerklæring uden at tænke over de skattemæssige konsekvenser. Vestre Landsret afsagde i den forbindelse en dom, som betyder, at den danske virksomhed nu skal betale et samlet beløb på omkring to millioner kroner til de danske skattemyndigheder.
Selskabets situation
En dansk virksomhed drev forretning med udlejning af transportmidler. En af virksomhedens tyske kunder oplevede store økonomiske udfordringer og kunne derfor ikke betale sine leasingydelser. Den danske virksomhed opbyggede derfor et meget stort tilgodehavende hos den tyske kunde. På den baggrund valgte det danske selskabs moderselskab at afgive en støtteerklæring, hvor moderselskabet lovede at dække eventuelle økonomiske tab hos datterselskabet som følge af kundeforholdet. En støtteerklæring er en sikkerhedsstillelse fra moderselskabet til at dække visse forpligtelser hos datterselskabet. Disse forpligtelser vil typisk være økonomiske. Formålet med erklæringen var at undgå, at selskabets revisor måtte tage revisorforbehold i sin erklæring på selskabets årsregnskab.
Et uddrag af støtteerklæringen lyder:
”[Tysk kunde] er fælles kunde hos [datterselskabet], samt dets [moderselskab]. [Datterselskabet] har over for [den tyske kunde] væsentlige, til dels for længst forfaldne fordringer.
På denne baggrund erklærer [moderselskabet] hermed, at [moderselskabet] om nødvendigt i det væsentlige vil hhv. overtage og udligne [datterselskabets] muligvis opstående tab fra uerholdeligheden af fordringer over for kunden.”
Da den tyske kunde senere gik konkurs, overførte moderselskabet derfor en delvis dækning af tabet på 5,7 millioner kroner. Dette blev regnskabsmæssigt angivet som et skattefrit koncerntilskud. Det var de danske skattemyndigheder ikke enige i, og myndighederne krævede derfor, at der skulle betales skat af beløbet. Byrettens afgørelse i sagen frifandt Skatteministeriet, hvorefter det danske selskab ankede dommen til Landsretten.
Landsrettens afgørelse
Vestre Landsret skulle tage stilling til, om der var tale om et skattefrit tilskud fra moderselskabet til datter-selskabet efter selskabslovens § 31 D, eller om beløbet skattemæssigt skulle indgå ved opgørelsen af kurstabet på det danske selskab efter kursgevinstlovens § 3. Spørgsmålet var altså, om datterselskab skulle beskattes af beløbet i støtteerklæringen.
Landsretten fandt – ligesom byretten – at støtteerklæringen skulle forstås, som at moderselskabet ville indestå for at dække datterselskabets mulige tab på en bestemt kunde, og at erklæringen havde en kautionslignende karakter. Vestre Landsret tiltrådte derfor byrettens afgørelse i sagen, og det danske selskab skulle derfor betale skatter og omkostninger svarende til omkring to millioner kroner herunder en ekstra-skat på omkring 1,4 millioner kroner.
IUNO mener
Sagen viser, at man skal være påpasselig med at bruge standardformuleringer, når man afgiver støtteerklæringer, da det ellers kan medføre store uforudsete udgifter. IUNO anbefaler derfor, at moderselskaber bør være ekstra opmærksomme på at gennemgå eksisterende og fremtidige støtteerklæringer for at tjekke, at de ikke har en utilsigtet juridisk eller skattemæssig virkning.
[Vestre Landsrets dom i sagen BS-25527/2019 af 17. december 2020]
Selskabets situation
En dansk virksomhed drev forretning med udlejning af transportmidler. En af virksomhedens tyske kunder oplevede store økonomiske udfordringer og kunne derfor ikke betale sine leasingydelser. Den danske virksomhed opbyggede derfor et meget stort tilgodehavende hos den tyske kunde. På den baggrund valgte det danske selskabs moderselskab at afgive en støtteerklæring, hvor moderselskabet lovede at dække eventuelle økonomiske tab hos datterselskabet som følge af kundeforholdet. En støtteerklæring er en sikkerhedsstillelse fra moderselskabet til at dække visse forpligtelser hos datterselskabet. Disse forpligtelser vil typisk være økonomiske. Formålet med erklæringen var at undgå, at selskabets revisor måtte tage revisorforbehold i sin erklæring på selskabets årsregnskab.
Et uddrag af støtteerklæringen lyder:
”[Tysk kunde] er fælles kunde hos [datterselskabet], samt dets [moderselskab]. [Datterselskabet] har over for [den tyske kunde] væsentlige, til dels for længst forfaldne fordringer.
På denne baggrund erklærer [moderselskabet] hermed, at [moderselskabet] om nødvendigt i det væsentlige vil hhv. overtage og udligne [datterselskabets] muligvis opstående tab fra uerholdeligheden af fordringer over for kunden.”
Da den tyske kunde senere gik konkurs, overførte moderselskabet derfor en delvis dækning af tabet på 5,7 millioner kroner. Dette blev regnskabsmæssigt angivet som et skattefrit koncerntilskud. Det var de danske skattemyndigheder ikke enige i, og myndighederne krævede derfor, at der skulle betales skat af beløbet. Byrettens afgørelse i sagen frifandt Skatteministeriet, hvorefter det danske selskab ankede dommen til Landsretten.
Landsrettens afgørelse
Vestre Landsret skulle tage stilling til, om der var tale om et skattefrit tilskud fra moderselskabet til datter-selskabet efter selskabslovens § 31 D, eller om beløbet skattemæssigt skulle indgå ved opgørelsen af kurstabet på det danske selskab efter kursgevinstlovens § 3. Spørgsmålet var altså, om datterselskab skulle beskattes af beløbet i støtteerklæringen.
Landsretten fandt – ligesom byretten – at støtteerklæringen skulle forstås, som at moderselskabet ville indestå for at dække datterselskabets mulige tab på en bestemt kunde, og at erklæringen havde en kautionslignende karakter. Vestre Landsret tiltrådte derfor byrettens afgørelse i sagen, og det danske selskab skulle derfor betale skatter og omkostninger svarende til omkring to millioner kroner herunder en ekstra-skat på omkring 1,4 millioner kroner.
IUNO mener
Sagen viser, at man skal være påpasselig med at bruge standardformuleringer, når man afgiver støtteerklæringer, da det ellers kan medføre store uforudsete udgifter. IUNO anbefaler derfor, at moderselskaber bør være ekstra opmærksomme på at gennemgå eksisterende og fremtidige støtteerklæringer for at tjekke, at de ikke har en utilsigtet juridisk eller skattemæssig virkning.
[Vestre Landsrets dom i sagen BS-25527/2019 af 17. december 2020]
